Kvindelige museumsdirektører kan selv løse problemet med kønsubalance

For nylig lancerede kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) et initiativ, der skal gøre op med en skæv kønsfordeling på de danske museer.

De statslige og statsanerkendte museer skal fremover angive kønsfordelingen på de kunstnere, som museerne indkøber værker af. Ministeren vil samtidig ikke udelukke, at det på et tidspunkt kan blive nødvendigt at indføre kvoter på området.

Men kulturministeren efterlyser en optælling, som allerede findes. I 2019 udarbejdede Organisationen Danske Museer således en undersøgelse, der viser, at kvindelige kunstnere i perioden 2015-2019 udgjorde 36 procent af museernes kunstindkøb, 34 procent af soloudstillingerne og 34 procent af gruppeudstillingerne.

Debatten om kvindelige kunstneres repræsentation på danske museer nåede også til dette års Kulturmøde på Mors. Her bemærkede Mads Damsbo, direktør for Kunsthal Spritten i Aalborg, at der er en overvægt af kvindelige direktører på landets kunstmuseer og kunsthaller.

Der findes derfor en mere simpel løsning end kønsselvangivelser og kvoter.

Lasse Marker
Direktør, Why Consulting

En optælling viser, at Mads Damsbo har ret. Blandt landets 29 statsanerkendte kunstmuseer er der 21 kvindelige og otte mandlige direktører. Mens der på de 16 kunsthaller er 12 kvindelige og fire mandlige direktører.

Der er dermed en markant overvægt af kvindelige museumsdirektører, som er dem, der bestemmer, hvilken kunst der indkøbes og udstilles.

En væsentlig del af ansvaret for kønsubalancen i museernes aktuelle indkøb og udstillinger ligger altså hos landets kvindelige museumsdirektører.  

Der findes derfor en mere simpel løsning end kønsselvangivelser og kvoter. De kvindelige direktører, der sidder på 75 procent af landets kunstmuseer og kunsthaller, kan selv løse problemet, hvis de vil.

De kan blot indkøbe og udstille flere værker af kvindelige kunstnere.

Udviklingen går dog i den rigtige retning. De seneste år er andelen af kvindelige kunstnere steget, både når man kigger på museernes indkøb og soloudstillinger.

Samtidig var der alene i 2021 mindst fem museer, der præsenterede udstillinger med særligt fokus på kvindelige kunstnere blandt andet ’Efter stilheden: Kunstens kvinder tager ordet’ på SMK og ’Kvindelige kunstnere i og omkring Cobra’ på Museum Jorn.  

Det må være langt at foretrække, at landets kunstmuseer selv løser problemet med skævvridningen frem for at blive underlagt politisk indblanding.

Ledelsen på museerne bør derfor de kommende år have endnu større fokus på kønsbalancen i udstillinger og indkøb. Bestyrelserne bør samtidig være opmærksomme på, at kvinderne allerede har indtaget direktionsgangene.

Det er derfor ikke længere på direktionsgangene, men i museernes udstillinger og samlinger, at kampen for kvinders plads i kunsthistorien skal udkæmpes i dag.