Debat

LA: Tænk public service helt forfra

DEBAT: Der skal være større mod til reformer og nytænkning på public service-området. Ellers er der betydelig risiko for, at kerneopgaverne udhules, skriver Mette Bock (LA). 

Foto: ft.dk
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mette Bock (LA)
Medieordfører

Lad os prøve et tankeeksperiment: Hvad nu hvis vi afskaffede al mediestøtte og al tvangs-licens?

Claus Hjort – altså ikke ham med finanserne, men ham fra Medierådet – stiller i den aktuelle debat et helt enkelt spørgsmål: Giver det overhovedet mening at tale om public service, dannelse og samfundsansvar i det 21. århundrede?

Ja da – det giver faktisk mere mening end nogensinde i en globaliseret verden med et massivt og differentieret medieudbud, udvikling af nye platforme, medievaner i skred og individualisering og personalisering i kraftig vækst.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg il [email protected]

I monopolets og de lukkede nationalstaters tid uden globalisering, folkevandringer og kulturmøder kunne man læne sig tilbage og tilbyde det, afsenderen syntes, var spændende. Modtagerne havde jo ikke noget alternativ.

Kerneopgaver udhules
I dag er der så mange alternativer, at det, vi kalder public service, forsvinder i mængden af tyggemad. Ikke blot i det store, samlede mediebillede, men også i udbuddet fra de klassiske, danske public service-medier. Kvantitet vinder over kvalitet i en grad, så det minder om de fødselskapløb, der ind imellem finder sted mellem folkeslag, der vil bekæmpe hinanden. Kan man ikke vinde på klogskab og kvalitet, kan man måske vinde på antal, mængde og populisme. Især hvis finansieringen kommer af sig selv via mediestøtte og licens.

Kvantitet vinder over kvalitet i en grad, så det minder om de fødselskapløb, der ind imellem finder sted mellem folkeslag, der vil bekæmpe hinanden.

Mette Bock (LA)
Medieordfører

Det betyder, at kerneopgaven udhules. Det paradoksale er, at jo større udbuddet er, des mere nedprioriteres de kerneopgaver, som vi ønsker løst, og som vi ved, markedet ikke kan eller vil levere.

Imens udviklingen accelererer, fordi medieforbruget flytter sig, har vi politikere alle mulige marginale diskussioner om for eksempel DR's tilstedeværelse på nettet og dagbladenes erklærede behov for fortsat mediestøtte.

Tænk public service forfra
Hvad nu hvis vi skulle begynde helt forfra? 

Så måtte vi jo først definere opgaven helt præcist: Hvilket indhold er det, som markedet ikke leverer – og som vi anser for at være så vigtigt, at det skal sikres?

Svaret vil formentlig være særdeles gammeldags: dansksproget kvalitetsindhold. Men hvilket? Kan markedet i dag klare nogle af de klassiske public service-opgaver? Ja, det tror jeg. Det meste af nyhedsstrømmen, en del af debatten og det meste af underholdningen har markedet overtaget. Har det så betydet innovation og nytænkning – eller ligefrem disruption – i public service-medierne? Ikke det, der ligner. Det er virkelig en gåde, for hvis man står stille, ville kritikken blot tiltage i styrke.

Nå, men hvis vi så fik defineret det umistelige, som vi er ved at miste – det, som medie-hjorten kalder public service, dannelse og samfundsansvar – hvordan skal det så produceres og distribueres?

Afvikling af mediestøtte og licens
Den mest vidtrækkende løsning ville være at afvikle al mediestøtte og tvangs-licens og herefter oprette en public service-pulje med et klart defineret og moderniseret formål, som enhver producent kunne søge. Puljen ville blive rigtig meget større end den nuværende, men betydeligt mindre end det, danskerne i dag betaler i enten tvangslicens eller skattefinansieret mediestøtte.

Staten kunne samtidig udlicitere en række sideopgaver: For det første distributionsopgaven. Hvem kan distribuere på den mest kreative måde, så public service-indholdet når længst ud i alle hjørner? For det andet salgsopgaven: Hvem kan markedsføre og sælge dansk public service-indhold, så vi også kan få brugerbetalt public service-indhold og fortsat komme ud i den store verden, som vi jo faktisk har været gode til med de store dramaserier?

Den slags voldsomme reformer har vi ikke politisk tradition for i Danmark. Vi danser lidt på stedet, mens forbrugerne er i topform i et vildt maratonløb.

Jeg håber, vi i de kommende år finder lidt større mod til reformer og nytænkning. Ellers er der betydelig risiko for, at vi mister det umistelige, som jeg endegyldigt tror, at der er et bredt ønske om at sikre i nye og tidssvarende rammer.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Bock

Sognepræst, Horsens Provsti, tv-vært, Dk4, fhv. kultur- og kirkeminister og MF (LA)
cand.phil. i filosofi (Odense Uni. 1982), cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1986)

0:000:00