Lars Seeberg: Scenekunstaftalen blev en våd karklud i ansigtet

Man kunne for eksempel igangsætte, at det righoldige udvalg af genrer som dans, performance og ny-cirkus fra det såkaldt frie felt blev en integreret del af de store teatres repertoire og derved skabe en styrket position i publikums bevidsthed om, at teater kan være andet end taleteater.

Det var derfor lidt af en våd karklud i ansigtet at læse resultatet af den politiske aftale, som blev offentliggjort 20. marts, hvoraf det fremgik, at de 33 millioner er pist væk.

Udviklingen er blevet afviklet! 

Fremmer status quo
I stedet har man udvidet feltet af egnsteatre, der belønnes med et større eller mindre konsolideringsbeløb oven i de teatre, som allerede var blevet tilgodeset i ministerens udspil. 

Det er alle teatrene vel undt at blive udvalgt. De har gjort det godt. Det er der bare også så mange andre, der har. De var bare ikke så heldige at komme i betragtning omkring forhandlingsbordet.

Man kunne måske sige, at de blev holdt på armslængdeafstand af politikerne … 

Men det helt afgørende problem ved aftalen er, at den ikke åbner for netop de nye afsøgninger og eksperimenter, som udviklingspuljen var tiltænkt. I stedet bevares status quo blot på et lidt pænere niveau. 

Nødvendigheden af ekstraordinære midler
På kulturministerens scenekunstkonference sidste forår viste der sig netop en stor lyst til at arbejde på tværs og bryde med vaner og fastlåste roller.

I forlængelse af denne oplevelse inviterede Projektstøtteudvalget for Scenekunst en gruppe ledere fra hele området, der alle kunne se nødvendigheden af ekstraordinære midler til at realisere nogle af de drømme, som deltes af små som store teatre.

Ønsket blev formidlet til ministeren. Ønsket blev imødekommet i det første udspil. I det endelige udspil blev udviklingspuljen i stedet smurt ud i et tyndt lag tilskud over især egnsteaterfeltet. 

Ærgerligt, men vi vil i Projektstøtteudvalget for Scenekunst bestræbe os på at holde visionerne levende i kontakt til de favoriserede teatre, der nu hver især må føle sig ekstra forpligtet på at medvirke aktivt til at indfri behovet for øget samarbejde og udvikling i hele scenekunstområdet. 

Der skal jo spændende modeller på vejene!