Debat

Løkkegaard: Facebook må ud af busken

DEBAT: Det mest frustrerende ved Facebooks vilkårlige censurpolitik er, at den ikke giver en forklaring. Der bliver efterhånden lagt så meget pres på Facebook, at de er nødt til at komme ud af busken og medvirke i en dialog, skriver Morten Løkkegaard (V).

Peter Pagh-Schlegel
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Morten Løkkegaard
MEP, Venstre

Marc Zuckerberg og Facebook-ledelsen burde tage på verdensturné en gang for alle og bruge den nødvendige tid på at forklare og forsvare selskabets metode og de principper, som ligger bag beslutningerne.

Morten Løkkegaard
MEP, Venstre

Problemet med Facebooks mange – og ofte også mærkelige – beslutninger om at fjerne tekst og billeder er ikke, at firmaet har en firma-politik og er i sin gode ret til at følge den.

Det manglede da bare. Alternativet – ikke at have en firmapolitik – ville unægtelig være værre.

Nej, problemet er, at det i dag er nærmest umuligt at finde ud af, hvorfor og hvordan Facebook er nået frem til den konkrete afgørelse.

Vilkårlig censur
Valget synes ofte præget af stor vilkårlighed og mangel på konsekvens. Det er desuden mere end vanskeligt at komme i kontakt med Facebook, hvis man ønsker en samtale om firmaets valg.

I sagen om den danske forfatter Peter Øvig Knudsens Hippie-bøger udviklede det sig – som så ofte før – til en goddag-mand-økseskaft samtale, hvor man fik en nærmest maskinel reaktion, der virkede stødende og absurd.

Når Alternativets Uffe Elbæk i disse dage udfordrer grænserne med sine billed-happenings, lykkes det jo netop at score – nogen vil sige billige – point. For Facebooks reaktion er ikke præget af stor kulturel indsigt.

Følelsen af afmagt
Når man som bekymret eller utilfreds borger får en fornemmelse af, at reaktionen på en tekst eller foto udspringer af en algoritme, og at svaret på den efterfølgende klage også virker maskin-produceret, så bliver man for alvor utryg og føler afmagt.

Følelsen af afmagt er den mest gennemgående i alle de mange henvendelser og reaktioner, jeg har fået i de fem-seks år, debatten efterhånden har løbet. Det vel næppe hensigten? Og hvorfor bliver det ved at foregå på den måde?

Forbrugsmønster skaber selvcensur
Men Peter Øvig Knudsen og alle os andre kan jo bare droppe Facebook og finde et andet sted at chatte, debattere og lægge billeder op, lyder et legitimt synspunkt i debatten.

Selvfølgelig kan man det, men igen: Hvem melder sig ud af et fællesskab på tre millioner mennesker? Af debatten kan man ind imellem se, at nogen gør forsøget – blot for at vende tilbage fra den selvskabte isolation.

Og det er jo her, at den lille selvcensur sætter ind: Øvig Knudsen havde ikke lyst til at miste sin Facebook-væg. Dermed er man jo halvvejs inde i en overvejelse om, hvorvidt man måske kan slå lidt op i banen, droppe idealet eller den principielle holdning til for eksempel nøgenhed.

Ytringsfriheden er truet – af en selv og af de vaner, som ens forbrugsmønster har skabt.

Nye normer finder vej
Det er netop på den måde, at nye normer finder vej til kommende generationer. Jeg mærker det allerede på Facebook, hvor brugere forsvarer selskabets beslutningen om at bort-redigere det ikoniske "napalm"-foto af den vietnamesiske pige, Kim Phug, som i 1972 flygter nøgen væk fra et forfærdeligt bombeangreb. "Det skal mine børn ikke se", lyder argumentet.

Ironien er selvfølgelig, at Facebook efter et voldsomt globalt pres skiftede holdning og valgte at sige god for billedet. Bedre er dømmekraften eller algoritmen altså heller ikke.

Men hvorfor skal der en brillant video-kampagne fra en norsk avis, en statsminister og andre magtfulde stemmer til, før Marc Zuckerberg skifter holdning? Og hvorfor lige det foto? Hvad med de mange andre mere eller mindre absurde eksempler, som ikke bliver ændret?

Og hvorfor kan de mest afskyelige, menneskefjendske hade-grupper i nogle tilfælde slippe for videre tiltale, hvor undskyldningen blot er en slags kommercielt betinget dovenskab ("vi foretager os intet, før brugerne selv anmelder det")?

Når 87 procent af alle unge bruger Facebook dagligt, må det være tilladt at forlange kvalificerede svar på de mange spørgsmål. Og de svar findes ikke i dag.

Facebook burde gå på verdensturné
Marc Zuckerberg og hans eventuelle ligesindede i Facebook-ledelsen burde efter min mening tage på verdensturné en gang for alle og bruge den nødvendige tid på at forklare og forsvare selskabets metode og de principper, som ligger bag beslutningerne.

Der mangler gennemsigtighed og troværdige forklaringer. Samt ordentlige reaktioner på og kommentarer til behjertede forslag til ændringer.

Jeg har selv foreslået en form for geografisk og/eller kulturelt betinget redigering, så for eksempel danske brugere ikke skal have redigeret deres billedvalg efter, hvad der forekommer at være mellemøstlige normer.

Fraværet på mediekonference
Jeg kan forstå på DR-nyhedsdirektør Ulrik Haagerup, at Marc Zuckerberg har valgt ikke at dukke op til den store NewsXchange konference i København.

Her havde han ellers chancen for at fremlægge sine synspunkter i selskab med BBC, CNN, Al Jazeera og andre store spillere i nyhedsformidlingen. Diskutere påstanden fra redaktørerne om, at han – Zuckerberg – er ved at overtage posten som Editor-in-Chief.

Har andre Facebook topledere fået budet om at tale selskabets sag? Eller er der tale om en så massiv topstyring, at det reelt ikke giver mening at sende andre?

En sludder for en sladder
Under Hippie-bog-affæren forsøgte vi i Europa-Parlamentet og Kommissionen at få kontakt med reelle beslutningstagere på Facebook. Det lykkedes ikke – trods voldsomt pres.

Derpå førte vi debatten til Danmark, hvor en sympatisk Skandinavien-talsmand indvilgede i at deltage. Det førte til en del debat, høringer og en form for begyndende samtale – men reelt førte det ikke til noget som helst. Vi fik en sludder for en sladder.

Da jeg i april i år fik mulighed for at besøge Facebook på hjemmebanen – som næstformand og en del af Europa-Parlamentets beskæftigelsesudvalg – blev hele delegationen spist af med en mellemleder og en besøgsguide, der igen kun afleverede præfabrikerede svar og virkede synligt overrasket over, at en besøgsgruppe stillede kritiske spørgsmål, når man nu var så flink at give en rundtur.

Påfaldende arrogance
Når man tænker på, at vi i Europa-Parlamentet i øjeblikket behandler en række afgørende love om det digitale indre marked – love, som man må formode kommer til at påvirke Facebook og andre store spillere på det marked – så virker arrogancen en smule påfaldende. Specielt fordi problemet ikke er blevet mindre.

Jeg tror, at de store "amerikanere" må forvente, at der kommer til at ske noget. Ikke bare på konkurrence-lovgivning (som jo også ender med skat) og indre marked området, men også i den gryende værdi- og kulturdiskussion.

Her er den politiske udfordring, at lovkompetencen er national, men netop her ligger også faren for en amerikansk virksomhed, fordi for eksempel franskmænd har en noget anderledes og mere aggressiv tilgang til statslig styring af kultur og værdier, end vi har i Danmark.

Det må være i alles interesse at sikre fælles europæiske løsninger og undgå mærkværdige, lokalt-nationale forbuds- og kvotelove, som der er kraftige tendenser til og appetit på i dele af det europæiske samarbejde lige nu.

Facebook må ud af busken
I den liberale gruppe i Europa-Parlamentet vil vi tage initiativ til en dialog. Vi begynder med en høring lige efter nytår. Min opfordring til Facebook og ligesindede skal være at komme ud af busken nu – og gerne på europæisk niveau.

Hvis vi kan få gang i en større åbenhed og vilje til at se løsninger, der matcher europæiske behov, stiger chancen også for, at "europæisk" måske bliver mere liberalt og præget af frivillige, fælles modeller, som vi kender dem i Norden.

Håbet er lysegrønt: Så sent som forleden kunne man på Facebooks hjemmeside se en annoncering af en ny villighed til at ændre modellerne, affødt af balladen om "napalm"-billedet. Nu mangler vi så bare noget action og en åbenhed omkring, hvad den nye retorik indebærer i praksis. Facebook må ud af busken.

 

Dette er Morten Løkkegaards andet indlæg i debatten. Du kan læse første indlæg her: Løkkegaard: Udfordringer med facebook kræver EU-muskler

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Løkkegaard

Næstformand, Renew Europe, MEP (V), kommunalbestyrelsesmedlem, Gentofte Kommune, fhv. MF (V)
journalist (DJH 1988)

0:000:00