Med 14 initiativer vil Venstre styrke det danske foreningsliv
RAMMEVILKÅR: Venstre vil værne foreningslivet mod kontrol og bureaukrati med et nyt forslag med 14 initiativer. Folketinget bakker op om intentionerne, men forslaget skal kvalificeres, lyder det.
Carsten Terp Beck-Nilsson
Redaktør, Altinget: civilsamfundVi må ikke kvæle de små planter, der kan blive til små foreninger og nye initiativer.
Bertel Haarder
Tidl. kulturminister (V)
Det danske foreningsliv har brug for en håndsrækning fra Christiansborg. Bureaukratiske regler skal lempes, friheden skal øges, og det samme skal stabiliteten i tilskudsrammerne.
Det mener Venstre, som har stillet et forslag om at styrke foreningslivet og frivilligsektoren. Det skal ske gennem 14 konkrete initiativer, som tilsammen skal gøre det lettere at være frivillig og lønnet i Foreningsdanmark.
”Der er utrolig meget, som er sprunget frem af foreningskulturen og har vokset sig stærkt. Men historien stopper ikke her,” siger tidligere kulturminister Bertel Haarder (V), som er en af de tre stillere bag beslutningsforslaget.
HER ER VENSTRES 14 FORSLAG
1. At sikre stabile tilskudsrammer til foreninger.
Foreningerne skal respekteres for deres egenværdi og ikke levere noget for de penge, de får.
2. At fremme partnerskaber frem for øremærkede puljer.
Varige partnerskaber er bedre end kortsigtede puljer og skal fremmes.
3. At sikre konkurrencebeskyttelse af foreningslivet.
Foreningerne skal ikke udkonkurreres af fuldt finansierede statsaktiviteter og kommunale aktiviteter og skal heller ikke begrænses af konkurrencehensyn.
4. At lade foreningslivet kåre årets foreningskommune.
Lad foreningslivet kåre årets foreningskommune målt på evne og vilje til at understøtte og befri foreningerne for unødigt bureaukrati.
5. At forstærke indsatsen, jf. satspuljeaftalen, for at lade børn møde foreningslivet tidligt.
Børn skal opleve foreninger allerede i skoletiden i form af idrætstilbud m.v. Når det er frivilligt, udvikler det ansvarlighed.
6. At der lægges vægt på, at frivilligt arbejde kvalificerer i job og uddannelsesansøgninger.
Det skal være en kompetence i forbindelse med job- og uddannelsesansøgning m.v., at man har været foreningsaktiv eller har løst opgaver i lokalsamfundet
7. At udnytte muligheden for at friholde foreninger for opfyldelse af reglerne i persondataforordningen (GDPR).
Det skal undersøges, om Danmark i højere grad kan anvende undtagelsesbestemmelserne i persondataforordningen til gavn for foreningslivet.
8. At afhjælpe administrativt bøvl for foreningerne.
Foreningerne skal ikke plages med unødigt bøvl, som når f.eks. arrangørerne af et pinsemarked skal søge tilladelse 26 steder! Folketinget skal se på, hvor meget det kan nedbringes og forenkles.
9. At undersøge konsekvenserne af at belønne foreninger, der f.eks. har overholdt betingelserne for en tilladelse i 5 år.
10. At fremme god ledelse i frivilligsektoren.
Frivilligrådet skal hjælpe frivilligsektoren til at øge gennemsigtighed, ansvarlighed og egenkontrol (good governance).
11. At skattefritage indtægter under 5 mio. kr. i almenvelgørende foreninger.
Alment velgørende foreninger som er godkendt efter ligningslovens § 8 A, og som har eksisteret i mindst 5 år, bør fuldstændig skattefritages for indtægter under 5 mio. kr., under forudsætning af at overskuddet ubeskåret går til foreningen.
12. At beskytte foreningslivet i lovgivningen.
Forslagsstillerne ønsker en vurdering af ny lovgivnings konsekvenser for deltagelse i foreningslivet og civilsamfundet.
13. At opfordre til at styrke foreningslivets faciliteter.
Ved renovering eller nybyggeri af kommunale faciliteter skal kommunerne opfordres til en funktionel sammentænkning af foreningslivets faciliteter og øvrige kommunale funktioner med det formål at afkorte vejen til idræt og foreningsdeltagelse.
14. At sikre plads til foreningslivet i byplanlægningen.
Det bør undersøges, om der i planloven kan stilles krav til kommunernes kommuneplaner om, at kommunens borgere skal have mulighed for at være foreningsaktive.
Kultur
