Debat

Mette Bock: Kulturområdet skal ikke centraliseres

REPLIK: En nedlæggelse af regionerne vil ikke betyde øget centralisering på kulturområdet. Der findes allerede fora, der kan overtage regionernes opgaver, og der vil fortsat være fokus på et kulturliv med lokal forankring, skriver Mette Bock.  

Kulturministeriet har i årtier investeret i kulturinstitutioner i hele landet, og ministeriet er på vej med en museumsreform og ændringer omkring scenekunsten, der vedrører hele landet, skriver Mette Bock (LA).
Kulturministeriet har i årtier investeret i kulturinstitutioner i hele landet, og ministeriet er på vej med en museumsreform og ændringer omkring scenekunsten, der vedrører hele landet, skriver Mette Bock (LA).Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mette Bock (LA)
Kulturminister

I en klumme i Altinget 18. januar er Mogens Jensen for en sikkerheds skyld bekymret og taler om øget centralisering, manglende nærhed og besparelser på kulturområdet, hvis regionerne ikke længere skal være der.

Jeg kan berolige med, at der ikke skal centraliseres. Tværtimod.

Vigtig, men lille del
Regionernes kulturudgifter har de seneste ti år – med udsving – ligget på knap 40 millioner kroner om året i gennemsnit.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler. Du kan kommentere indlægget i bunden. Vi opfordrer til en konstruktiv og ordentlig tone i debatten.
Debatindlæg kan sendes til: [email protected]

Til sammenligning udgør kommunerne og statens bevillinger cirka 10 og 12 milliarder kroner årligt.

Regionerne har altså stået for en vigtig, men meget lille del af de samlede offentlige kulturinvesteringer. 

Jeg er tilhænger af et kulturliv med nærhed og lokal forankring. Det vil også fremover være tilfældet, når opgaverne løftes over i eksisterende ordninger, der bygger på faglig ekspertise og god kontakt til de relevante miljøer ude i landet.

Mette Bock (LA)
Kulturminister

Mogens Jensen mener tilsyneladende, at der kun kan arbejdes med regionale kulturinvesteringer, hvis regionerne fastholdes.

Jensen foreslår i stedet at styrke det regionale niveau, fordi staten angiveligt ikke har det rette blik for støtten til store museer, landsdelsorkestre og andre institutioner på samme niveau. 

Det er jeg uenig i.

Et kulturliv med lokal forankring
Kulturministeriet har i årtier investeret i en række større og mindre kulturinstitutioner.

Og vi er – hvis ellers partierne vil – på vej med både en museumsreform og ændringer omkring scenekunsten, der vedrører hele landet.

Hertil kommer, at de regionale kulturinvesteringer, som skal videreføres i andet regi, allerede har fora, der kan gribe de opgaver, som regionerne hidtil har løftet.

Det drejer sig for eksempel om de regionale kulturaftaler, de nye regionale kunstfonde og Sport Event Denmark. Her løftes i forvejen opgaver, der går på tværs af kommunerne. Og det fungerer rigtig godt. 

Jeg er tilhænger af et kulturliv med nærhed og lokal forankring. Det vil også fremover være tilfældet, når opgaverne løftes over i eksisterende, velfungerende ordninger, der bygger på faglig ekspertise og god kontakt til de relevante miljøer ude i landet.

Ikke alle forandringer er dårlige, Mogens Jensen. Nogle kan faktisk også åbne nye muligheder. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Bock

Sognepræst, Horsens Provsti, tv-vært, Dk4, fhv. kultur- og kirkeminister og MF (LA)
cand.phil. i filosofi (Odense Uni. 1982), cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1986)

0:000:00