Mette Bock: Ny regel fører ikke til internettets undergang

Af Mette Bock (LA)
Kulturminister og kandidat til Europa-Parlamentet

Kulturpolitik er konfliktstof.

I mine år som folketingspolitiker og minister har jeg oplevet mange sager, der har givet voldsom debat og mediebevågenhed. Når vi har diskuteret mediepolitik, kulturinvesteringer eller fredning af vikingeskibsmuseet, er bølgerne gået højt.

Men når samtalen omhandler ophavsret, taber de fleste imidlertid hurtigt interessen. Det er også sjældent, at emnet dækkes af nyhedsmedierne – ud over i noteform.

Det kan man imidlertid ikke sige om forhandlingerne om det såkaldte ophavsretsdirektiv, der netop er blevet vedtaget i EU. Her er folk virkelig kommet op på barrikaderne. Det har været dejligt at se.

Forhandlingerne i EU har vist, at det kan være svært at finde fælles politisk fodslag. Og debatten i pressen og på sociale medier har været ganske voldsom. Det billede vil givet vis gentage sig, når direktivet skal implementeres nationalt.

Jeg håber, at vi kan få en mere nuanceret diskussion, så det ikke handler om at blåstemple "verdenshistoriens største kunsttyveri".

Mette Bock (LA)
Kulturminister

Men jeg håber, at vi kan få en mere nuanceret diskussion, så det ikke handler om at blåstemple "verdenshistoriens største kunsttyveri" eller at blive anklaget for at "ødelægge internettet".

Blevet sat på politisk landkort
Kamppladsen har hidtil ikke været begrænset til de nationale parlamenter eller EU-institutioner, men har været udstrakt til journalister, rettighedshavere, kulturarvsinstitutioner, forskere, forbrugerorganisationer, onlineplatforme, menneskeretsorganisationer og helt almindelige borgere, der har haft vidt forskellige meninger om de nye regler.

Set med de demokratiske briller er det glædeligt, at direktivet har været med til at aktivere en så bred kreds af borgere og institutioner i den politiske debat, herunder mange fra den unge generation.

I Tyskland var der mange tusinde personer på gaden i demonstration mod de nye regler. Det er min opfattelse, at det samme engagement var til stede på de danske sociale medier – både fra tilhængere og modstandere af direktivet.

Sagen har derfor været med til at sætte ophavsret på det politiske landkort.

Resultatet er tilfredsstillende
Jeg er godt tilfreds med, at direktivet nu er endeligt vedtaget. Diskussionerne har fyldt meget for mange danske politikere gennem de seneste år, men der har været en fælles vilje til at finde en løsning.

Et næsten enigt kulturudvalg og europaudvalg erklærede sig i allerede april 2017 positivt stemt for direktivet, og det været pejlemærket for regeringen.

Der er mange holdninger til, om indholdet af direktivet er godt eller dårligt. Selv mener jeg, at man har ramt et tilfredsstillende resultat, der er afbalanceret mellem de mange forskellige hensyn.

Reglerne medfører en styrkelse af dagbladenes position, ligesom indholdsdelingsplatformene skal tage et større ansvar for det ophavsretsmateriale, der lægges op af brugerne.

Samtidig indeholder direktivet også nye regler, som giver bedre mulighed for forskning, udbredelse af kulturarven og parodier på indholdsdelingsplatformene.

Endelig indeholder reglerne en væsentlig forbedring af de skabende og udøvende kunstneres muligheder for at få et rimeligt vederlag i den digitale verden.