Debat

Moderaterna: Tid til at revidere svensk public service

SVENSK MEDIEDEBAT: Ny teknologi gør den nuværende radio- og tv-licens forældet. I stedet bør SR finansieres igennem skat og SVT igennem brugerbetaling. Det skriver Erik Andersson og Maria Malmer Stenergard, medlemmer af den svenske rigsdag for partiet Moderaterna.

Foto: Riksdagen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Erik Andersson og Maria Malmer Stenergard 
Medlemmer af Riksdagen i Sverige for Moderaterna

Den teknologiske udvikling fortsætter hastigt. Løsninger, som var umulige i går, er mulige i dag. For lovgiverne betyder dette et højere tempo og større krav til kontinuerlig revision af den gældende lovgivning. Et område, hvor det er tid til en revurdering er finansieringen og omfanget af svensk public service. Derfor har vi i år fremlagt et forslag den svenske riskdag, hvor vi foreslår en række ændringer til lovgivningen.

Da vi var små, fandtes der kun SVT 1 og 2, og i Skåne kunne man også se danske DR. Da vi var små, fik man det fulde, om end noget begrænsede kanaludbud, når man købte et tv. Dengang fandtes der en god årsag til at have licens.

I dag er udbuddet af kanaler uendeligt, og grænserne mellem tv og pc er blevet uklar. Teknologien har gjort det muligt for uafhængige virksomheder at tage betaling fra dem, der ønsker deres tjenester. De, der ikke betaler, får ingenting. Desuden findes der også mulighed for at finansiere udsendelser igennem reklamer.

Fakta
Projektet 'Mediepolitik i Norden' er støttet af Nordisk Kulturfond. Gennem nyhedsartikler og aktuel debat sætter Altinget fokus på de mediepolitiske diskussioner om mediestøtte og public service i Danmark, Sverige og Norge.  

Valgfri public service
I den nye digitale verden med mulighed for stor valgfrihed, er det tid til for os politikere at sætte spørgsmålstegn ved de gamle konstruktioner som radio- og tv-licens. Derudover bør man sætte spørgsmålstegn ved, om staten behøver at tilbyde et så stort udbud, som findes i dag. Hvad er for eksempel årsagen til, at folk skal tvinges til at betale for P3?

Udgangspunktet bør være, at kun dem, der anvender en tjeneste, skal behøve at betale for den. Radio- og tv-licensen ligger i dag på 2216 svenske kroner om året (1691 DKK). I budgettet for 2017 foreslår regeringen, at den øges til 2340 (1786 DKK) om året. Det er en stor udgift for borgerne. Da det er vigtigt, at borgerne kan planlægge og prioritere deres økonomi, bør det også være muligt for dem at fravælge tjenester og produkter så vidt som muligt.

De tekniske løsninger findes i dag. Andre ikke-reklamefinansierede tv-kanaler anvender dem. Det betyder, at hvis du ikke betaler for at se en film, kan du ikke se den lovligt. Denne løsning kunne også bruges af SVT.

Erik Andersson og Maria Malmer Stenergard , Medlemmer af den svenske riksdag for Moderaterna

De tekniske løsninger findes i dag. Andre ikke-reklamefinansierede tv-kanaler anvender dem. Det betyder, at hvis du ikke betaler for at se en film, kan du ikke se den lovligt. Denne løsning kunne også bruges af SVT.

Public service-radio over skatten
Men når det handler om radio, er det vanskeligere, fordi der ikke findes en tilsvarende forretningsmodel. Det er også umuligt for licensopkræverne at vide, hvem der ejer en radio. Finansiering af public service-radio bør i stedet opkræves over skatten. Men da statens ret til at opkræve skatter bør anvendes med stor forsigtighed, er det rimeligt, at udbuddet af public service-radio, og dermed dens omkostninger, revideres. Behovet bør begrænses til en enkelt radiostation, der kan bruges til at formidle oplysninger i for eksempel krisesituationer.

Den statslige radio og tv blev skabt i et vakuum. Det vakuum er nu blevet fyldt af et stort og varieret udvalg af radio- og tv-tilbud. Nu er det på tide at revidere den svenske public service.

Debatindlægget er oversat fra svensk. Det er første gang publiceret på Altinget.se 6. oktober 2016.


    Politik har aldrig været vigtigere

    Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion