Museer: Kulturen kan ikke leve af skåltaler

Af Frank Allan Rasmussen
Formand for Organisationen Danske Museer (ODM)

Kulturen er nærmest blevet et synonym for det gode i en tidsalder, der for øvrigt er fattig på klare visioner og politisk mod. Derfor kan det undre, at kulturen, når det gælder kroner og øre, prioriteres så lavt.

Frank Allan Rasmussen
Formand for Organisationen Danske Museer (ODM)

Statsanerkendte museer skal fortælle historier for alle om kunst, kultur og natur. De skal ifølge den reviderede museumslov ”indsamle, registrere, bevare, forske og formidle i et lokalt, nationalt og globalt perspektiv”.

Der er tale om ”fem museumssøjler”, og spørgsmålet er, om vi har råd til forringede løsninger på disse kerneopgaver? Det handler om at sikre vores fælles kultur- og naturarv på den lange bane. Sikre, at den er intakt for de kommende generationer.

Kulturstyrelsen skriver i dette års undersøgelse om museernes brugere, at ”kulturarv skabes og ejes kollektivt og er derfor alle menneskers universelle ansvar. Det betyder medborgerskab i forhold til fælles arv”.

Chokerende udmelding fra Haarder
Jeg har været med til mange museumsreceptioner og -åbninger og har der hørt mangen en skåltale for kulturen. ”Kulturen er det kit, der binder samfundet sammen”, og ”Kulturen er det, der skaber sammenhæng og kontinuitet”.

Kulturen er nærmest blevet et synonym for det gode i en tidsalder, der for øvrigt er fattig på klare visioner og politisk mod. Derfor kan det undre, at kulturen, når det gælder kroner og øre, prioriteres så lavt.

Derfor er det chokerende, når vores kulturminister Bertel Haarder (V) melder sit ”omprioriteringsbidrag” ud, med en samlet besparelse på museernes budgetter på otte procent over de næste fire år. Det er mange penge på et ressortområde, der fylder minimalt i den offentlige husholdning, og derfor er det kritisk at ”grønthøste” netop her.

Organisationen Danske Museer står ikke alene med disse synspunkter. Jeg har hæftet mig ved, at økonomiprofessor Christian Hjorth-Andersen, Københavns Universitet, mener, at museerne ikke har mulighed for at skære i budgetterne. Vi er allerede inde ved benet. Hans vurdering er, at konsekvensen af regeringens nedskæringer går hårdest ud over museerne og udtrykker derfor bekymring for, om museerne fremadrettet kan løfte opgaverne.

Bremser positiv udvikling
De danske museer tiltrækker stadig flere gæster. Besøgskurven er i de sidste ti år kun gået opad. Sidste år havde museerne over 14 millioner gæster. Heraf var der mange børn og unge. Alle undersøgelser, også Kulturstyrelsens egen, viser, at museerne med deres brede palet af tilbud er med til at tiltrække kulturturister og hermed bidrager til den generelle økonomiske vækst i samfundet. Samtidig er tilfredsheden med museernes tilbud om læring, indsigt og fornøjelse stigende.

På den baggrund er det uforståeligt, hvorfor regeringen vil bremse den positive udvikling. Netop de borgerlige partier har fremhævet vigtigheden af indsigt og forståelse af den danske kulturarv som en samlende faktor. Museerne håber derfor, at ministeren vil tænke sig om en ekstra gang. Museerne er netop nu i gang med en række tidskrævende og omkostningstunge tiltag blandt andet for at følge op på Rigsrevisionens kritik og krav om en bedre bevaring af kulturarven samt øget fokus på tilgængeliggørelse og nytænkende formidlingsprojekter.

Museerne kan ikke leve op til de politiske krav og samtidig skære i budgetterne. Som Organisationen Danske Museer ser det, har vi alle et medansvar for, at der passes tilstrækkeligt på den kultur, vi alle er arvinger til og skal give videre. Museer kan som alle de andre kulturområder ikke alene leve af skåltaler.