Kommentar af 
Peter Thor Andersen

Museumsdirektør: KL-satsning på kulturturisme er vejen til national helhedstænkning

DEBAT: Folketinget har diskuteret en national museumspolitik i et årti uden resultat. Der er dog behov for fælles strategiske satsninger på tværs af museer og kommuner, hvis vi vil udvikle kulturturisme og skabe bæredygtige lokalsamfund, skriver Peter Thor Andersen.

Moesgaard Museum har tidligere haft en særudstilling om Kinas terrakottahær. Museet er ifølge Peter Thor Andersen et eksempel på en succeshistorie fra dette årti.
Moesgaard Museum har tidligere haft en særudstilling om Kinas terrakottahær. Museet er ifølge Peter Thor Andersen et eksempel på en succeshistorie fra dette årti.Foto: Axel Schütt/Midtjyske Medier/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Peter Thor Andersen
Direktør, Øhavsmuseet

Formanden for KL’s nye tværgående udvalg for kultur, erhverv og planlægning, Leon Sebbelin, slår her i Altinget til lyd for at tænke museumsudvikling og kommunal turismeudvikling tæt sammen.

Netop nu etableres der nye tværkommunale destinationsselskaber for turisme, og det er en perfekt anledning til at tænke i nye partnerskaber og nye strategiske målsætninger på tværs af kommuner og museer. Målet er at få udviklet flere kvalitetsprodukter inden for kulturturisme, der kan give vækst og liv i lokalsamfundene året rundt; ikke alene til glæde for turister fra ind- og udland, men også for lokalsamfundet i øvrigt. Kulturtilbud er et vigtigt parameter, når lokale virksomheder skal rekruttere arbejdskraft, og når familier skal vælge at bosætte sig i et lokalsamfund.

Tænk i helhed
Når KL tænker i koblingen mellem kulturturisme og museer, skyldes det blandt andet Dansk Industri, der for nylig har peget på museernes betydning for samfundsøkonomien og muligheden for at gøre Danmark førende inden for kulturturisme.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Dertil kommer, at vi i dette forår har fået Mandag Morgens store analyse af danskernes syn på kultur og kulturens værdi. Den dokumenterer danskernes anerkendelse af kulturens betydning og potentiale i relation til blandt andet attraktive lokalsamfund, læring, velfærd og livskvalitet i bredeste forstand.

Vi har også fået en stor analyse bestilt af Realdania: ’Museumslandskabet – Kulturpolitikkens udvikling og museernes vilkår’. Her kan man læse om stigende kommunal støtte og interesse for museer og om fondenes investeringer i kultur og navnlig museer, hvilket har skabt en sand guldalder lige nu målt på nye udstillinger, øgede besøgstal og et løft i museernes egne indtægter. Det sidste er også helt nødvendigt, da Christiansborg hidtil har skåret på investeringerne til museerne gennem to procent-besparelserne.

Kulturtilbud er et vigtigt parameter, når lokale virksomheder skal rekruttere arbejdskraft, og når familier skal vælge at bosætte sig i et lokalsamfund.

Peter Thor Andersen
Direktør, Øhavsmuseet Faaborg

Lanceringen af Realdanias rapport blev ledsaget af nogle klare opfordringer til minister og Folketing om at tænke mere visionært og ikke mindst til at tænke i helhed og konsolidering af museerne fremover. 

Museer skal se sig selv om virksomheder
I slutningen af marts var de store fonde, kulturministeren og en række museumsdirektører forsamlede på Designmuseet i København til Realdanias lancering af rapporten. Designmuseet, som var rammen om dagen, er selv et godt eksempel på succeshistorien: Museet har op gennem dette årti fået mangedoblet besøgstal og indtægter via blandt andet entré. Tilsvarende er der succeshistorier fra dette årti fra andre steder i landet såsom Tirpitz, Moesgaard og M/S Museet for Søfart for blot at nævne nogle de mest kendte eksempler.  

De statsanerkendte museer under museumsloven havde i 2010 cirka 6,5 millioner gæster samlet set, og det tal var steget til næsten 10 millioner gæster i 2017. I samme periode er indtægterne via entré næsten fordoblede, i faste priser, som Altinget dokumenterede sidste år.

I 2017 var der knap 100 museer under museumsloven. Ser man på disse museers indtægter via entré, tegnede de ti største museer sig for mere end 60 procent af alle entréindtægter på alle museer. Der er med andre ord store forskelle på museerne, og udviklingen vil formentlig blot forstærke det, da museernes evne til at skaffe midler via entré, museumsbutik og café samt fondsstøtte bliver stadig vigtigere, mens den offentlige driftsstøtte enten bliver mindre eller i bedste fald konstant.

KL’s opfordring til at tænke kultur og turisme sammen regionalt forudsætter, at endnu flere museer over hele landet, ideelt set alle museer, tænker sig selv som virksomheder og ikke alene som klassiske kulturinstitutioner.  

En national balance
Museumsstrukturen i Danmark er under hastig forandring, hvor dynamikken har været skabt af de enkelte museumsledelser samt investeringer fra kommuner og fonde. Staten og dermed en national helhedstænkning har manglet. På den baggrund kan man spørge sig selv, om det vil være gavnligt, måske endda nødvendigt, med visioner og helhedstænkning på nationalt niveau for udbygningen af museer i det kommende årti?

De spørgsmål rejser Realdanias rapport, og ved lanceringen anbefalede fondsdirektørerne en sådan kulturpolitik. Fondene motiverede behovet for en national strategi med henvisning til balancen mellem Storkøbenhavn og provinsen og derudover deres ønske om at sikre, at vi ikke får flere museer end dem, der vil være bæredygtige på lang sigt.

Læs også

Realdania er selv en af de fonde, som arbejder strategisk med national balance gennem sine uddelinger ved blandt andet at tilgodese de såkaldte yderkommuner. Disse 25 kommuner finder man i Nordjylland, på Djursland, i Sønderjylland, her på Sydfyn og øerne, på Lolland-Falster og i dele af Syd- og Vestsjælland samt Bornholm.

Nordea-fonden har lige lanceret en ny strategi, der lægger vægt på aktiviteter i det fri, hvilket tilsvarende fremmer en national balance, da friluftsliv kan dyrkes i såvel storby- som landområderne. Andre fonde såsom A.P. Møller, der var med i panelet, kommer også rundt i hele landet med sine uddelinger og ønsker dette. Derfor er fondenes spørgsmål til politikerne på Christiansborg legitimt og relevant.

Hvad mener det nye Folketing?
Ser man netop på de 25 yderkommuner, er der næsten statsanerkendte museer i dem alle. Kun Jammerbugt Kommune har ikke noget museum. 24 af Danmarks 97 museer ligger i yderområderne. Disse museer tæller alle slags museer fra kunstmuseer over naturhistoriske museer til kulturhistoriske museer, og de tæller nogle af de mindste og nogle af de største i landet.

Kun på et enkelt punkt adskiller museerne i yderkommunerne sig fra de øvrige museer, og det er i udviklingen i antal gæster i dette årti. Besøgstallet er ganske vist steget med ti procent og er i dag på cirka 1,5 millioner gæster samlet set. Det er imidlertid langt mindre end den stigning på 50 procent, der er sket i Danmark som helhed i samme periode.

En regional styrkelse af museerne via strategisk turismeudvikling kan forhåbentlig også få museer i yderkommunerne med i udviklingen. 

KL’s vision vil ideelt set føre til, at vi ser en vækst i kulturturisme og udvikling af bæredygtige og attraktive lokalsamfund i alle dele af landet. Blandt andet ved at tænke erhverv og kultur sammen; også finansieringsmæssigt. Spørgsmålet er imidlertid, hvad partierne i det nye Folketing mener?

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Thor Andersen

Museumsdirektør, Øhavsmuseet Faaborg
cand.mag. i histore

0:000:00