Museumsdirektør: Sparestop må ikke blive kulturlivets sovepude

DEBAT: Det er et stærkt politisk signal, at besparelserne på kulturområdet nu er sløjfet. Nu venter til gengæld en stor opgave for kulturlivets aktører, der skal kæmpe for, at kulturen i fremtiden bliver set som kernen i samfundsforståelsen, skriver Jane Sandberg.

Af Jane Sandberg
Museumsdirektør og forfatter

Hvis du kunne høre et lettelsens suk blive draget mandag aften, så kom det sikkert fra kulturlivet. 

Den aften stod det nemlig klart, at det tyngende omprioriteringsbidrag, som i flere år har påbudt kulturlivet at spare to procent om året, blev løftet af branchens skuldre. 

Det er et stærkt politisk signal, som viser, at der har været gehør for saglige argumenter. De har så sandelig heller ikke manglet. SMK’s direktør, Mikkel Bogh, var den, der mest konkret satte ord på, hvad de fortsatte besparelser ville have af konsekvenser, da han sagde, at han kunne lukke og slukke for nationalgalleriet i 2034 – hvis grønthøsteren havde fortsat sit arbejde. 

Også Boghs kollega på Nationalmuseet, Rane Willerslev, har været præcis i sine offentlige udtalelser og gentagne gange bedt om at få en slutdato på besparelserne. En meget fornuftig forespørgsel, set i lyset af at budgetlægning er en vanskelig disciplin, når vigtige poster er ukendte.

Samfundsnytte skal synliggøres
Nu kender direktørerne så rammerne for det offentlige tilskud og kan gå i gang med konstruktiv drift, som ikke blot handler om at vende alle sten i jagten på endnu en mulig besparelse. 

Men er alt så lykke og fordragelighed ude i kulturens verden? Desværre nej. Der venter nemlig et omfattende arbejde, som skal gøres af kulturlivet selv, dets brugere og ikke mindst af det erhvervsliv, som nyder godt af at kunne rekruttere selvstændigt tænkende og kreativ/innovativ arbejdskraft fra et samfund, som gennem årtier har prioriteret kulturen som en del af undervisningen i folkeskoler og på ungdomsuddannelser. 

Vi skal i fællesskab udvikle konsensus om, at kulturen er kernen i vores samfundsforståelse, og vi skal kvittere over for de politikere, som kæmpede kulturens sag i mandags - og vise dem, at vi forstår, at kulturens placering i vores samfundsopfattelse er udsat og skal hjælpes til at stå på et stærkere fundament.

Sløjfningen af omprioriteringsbidraget må ikke blive en sovepude for kulturens vogtere. Hvis vi vælger at betragte aflysningen af to procent besparelserne som et politisk signal om, at kulturen nu er kommet på den politiske agenda, er vi naive.

I branchen står vi overfor en omfattende opgave, som handler om at synliggøre kulturens samfundsnytte, og vi skal blive langt dygtigere til at påvirke - ikke bare de politikere, som sidder i Kulturudvalget, til at anerkende og efterspørge kultur – også alle de, der beskæftiger sig med andre politikområder.

Kulturens position i samfundet
Carsten Topholt udgav i foråret bogen "Kultur og politik".

Topholt opstiller blandt andet en række argumenter for, hvorfor vi som samfund skal prioritere at føre kulturpolitik.

Han kalder dem "dannelsesargumentet", "argumentet om det gode liv", "det demokratiske argument" og "det samfundsøkonomiske argument". 

Bogen burde ligge på enhver kulturleders natbord. For den kridter en præcis bane op for, på hvilke arenaer kulturlivet har en rolle at spille. Og der er mange. Topholt har også en interessant historisk læsning af, hvorfor kulturen er gledet ud af den politiske dagsorden, og han daterer skredet til 1970érne, hvor andre områder blev genstand for økonomisk politik, mens kulturen gik fri.

Først når vi i kulturlivet anerkender, at det ikke er nok blot at stå på kulturministeriets trappe med fremstrakte hænder og bede om mere, først når vi lykkes med at få andre end vores egne til at tale kulturlivets sag, kan vi begynde at give kulturen en anderledes fremtrædende plads - også hos de politikere, som har deres gang i finans-, erhvervs- og socialudvalg. 

Og først når vi er lykkedes med det forehavende, har vi givet kulturen en holdbar position i vores samfund som en nødvendig sammenhængskraft og dermed også som et politikområde, der berører og binder alle andre politikområder sammen.

Forrige artikel Konservative: Statens Kunstfond skal støtte talentet og ikke geografien Konservative: Statens Kunstfond skal støtte talentet og ikke geografien Næste artikel Musikerforbund: Udnyt turismen i Nordjylland til at skabe et rigere musikliv Musikerforbund: Udnyt turismen i Nordjylland til at skabe et rigere musikliv