Kommentar af 
Niels Frid-Nielsen

Niels Frid-Nielsen: Private fonde har vist stort samfundssind - nu skal de holdes ved bordet

KOMMENTAR: Mens Kulturministeriet har været fodslæbende, har Ny Carlsbergfondet og andre private fonde udvist samfundssind og hjulpet kulturlivet gennem coronakrisen. Det skal de fortsætte med, når det bliver hverdag igen, skriver Niels Frid-Nielsen. 

"Ny Carlsbergfondet har langt mere magt over kunstlivet i Danmark end kulturministeren," skriver Niels Frid-Nielsen. 
"Ny Carlsbergfondet har langt mere magt over kunstlivet i Danmark end kulturministeren," skriver Niels Frid-Nielsen. Foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er svært at gå en tur på et dansk kunstmuseum uden at opleve værker, der er doneret af Ny Carlsbergfondet.

I snart 120 år har Ny Carlsbergfondet generøst doneret kunst i mængder, så ingen andre har kunnet følge med.

Formanden for Ny Carlsbergfondet har langt mere magt over kunstlivet i Danmark end kulturministeren.

Mens Kulturministeriet under coronakrisen har haft svært ved helt at forstå kulturlivets udfordringer - og slet ikke har  formået at tænke i mere langsigtede overlevelsesstrategier - så har Ny Carlsbergfondet tidligt indset behovet for at hjælpe museerne i gang igen efter coronakrisen.

Fakta
Niels Frid-Nielsen (født 1954) er kulturkommentator, journalist og forfatter. Tidligere har han været kulturredaktør på DR Nyheder og på Det Fri Aktuelt samt kulturreporter og filmanmelder.

Kommentaren er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Under coronakrisen har Ny Carlsbergfondet og en række andre private fonde vist samfundssind og ansvar overfor kulturlivet, så selv den argeste modstander af fondsfinansieret kunst nu må overveje, om ikke vi får brug for fondene, når fremtidens kunst og kultur skal finansieres.

Mere jordnært betragtet bliver det også i fremtiden Ny Carlsbergfondet, der bestemmer, hvad vi skal se, når vi besøger danske kunstmuseer.

Hvis ikke kulturpolitikken skal privatiseres og sendes tilbage til enevælden, hvor konge og mæcener herskede uindskrænket, så er det vigtigt nu at forpligte fondene på de kedelige og usexede opgaver

Niels Frid-Nielsen

Det kan derfor ikke komme bag på nogen, at Ny Carlsbergfondet for første gang i fondets historie nu vil udvide bestyrelsen fra tre til fem medlemmer. Med udvidelsen af fondets bestyrelse er det naturligt at overveje, hvilke nye opgaver fondet vil og bør påtage sig i de kommende år.

Det er helt indiskutabelt, at Ny Carlsbergfondet allerede i dag ledes af en kunstfagligt højt kvalificeret bestyrelse. Smagfuldt har man fordelt tusindvis af værker til museer i hele landet, men også til institutioner og i det offentlige rum. Med finfølelse og brændende passion har man købt kunst for nogle af de penge, man tjente på øl.

Det er ikke for ingenting, at det i folkemunde lyder: - Jeg drikker Carlsberg, altså støtter jeg kunsten!

I pragtudgivelsen "Samleren i skyggen" (Lindhardt og Ringhof, 2020) fortælles og dokumenteres historien om, hvordan Helge Jacobsen i sin tid i Ny Carlsbergfondet sikrede Glyptoteket en af Europas største samlinger af moderne fransk malerkunst. Aftalen skete i skyggen af Landmandsbankens krak i 1922, hvor kun Ny Carlsbergfondet havde den fornødne kapital til at sikre værkerne på dansk jord.

Den store ombytning af værker dengang danner den dag i dag grundlag for fordelingen af værker mellem Glyptoteket og Statens Museum for Kunst. Og den dag i dag er de imponerende værker tilgængelige for den danske befolkning.

Det er på den baggrund næppe at tage munden fuld at påstå, at Ny Carlsbergfondet og andre private kulturfonde yder samfundsfællesskabet stor public service.

Dansk kulturpolitik er siden Kulturministeriets oprettelse i 1961 baseret på ideen om, at kunst og kultur skal være tilgængelig for hele befolkningen.

Med oprettelsen af Statens Kunstfond i midten af 1960'erne lå det i kortene, at staten skulle overtage den dominerende rolle i kunst- og kulturlivet.

Det er denne statslige dominans, der er blevet sat spørgsmålstegn ved under coronakrisen. Her har Kulturministeriet efter manges vurdering svigtet, mens de private fonde er trådt til så godt de kunne.

60 år efter Kulturministeriets oprettelse er ministeriet trængt. Den ekspanderende internationale kultur- og oplevelsesindustri vælter ind over landet, men også de private fonde synes at være kommet for at blive.

Ny Carlsbergfondet er fortsat hovedkassen i dansk kunst, som Berlingskes kunstkritiker Torben Weirup rammende har bemærket.

Hvis ikke kulturpolitikken skal privatiseres og sendes tilbage til enevælden, hvor konge og mæcener herskede uindskrænket, så er det vigtigt nu at forpligte fondene på de kedelige og usexede opgaver, der følger med kunstformidling og museumsdrift: Vedligeholdelse af arkiver og lokaler, restaurering af værker, nutidige adgangsforhold, butik og cafévirksomhed.

Et forpligtende samarbejde mellem private fonde, Kulturministeriet og kreative ildsjæle vil til gengæld kunne sikre kunst- og kulturlivet herhjemme mange år frem i tiden.

-----

Niels Frid-Nielsen (født 1954) er kulturkommentator, journalist og forfatter. Tidligere har han været kulturredaktør på DR Nyheder og på Det Fri Aktuelt samt kulturreporter og filmanmelder. Kommentaren er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Niels Frid-Nielsen

Journalist, kulturkommentator, forfatter, foredragsholder
exam.art. i nordisk litteratur og sprog (Københavns Uni. 1978)

0:000:00