Ny debat om statsstøtte til museer

PANELDEBAT: En ny støtteordning til de statsanerkendte museer er de kommende uger til debat på Altinget: kultur. Mød panelet her.

Bag lukkede døre i Kulturministeriet forhandles der for tiden et nyt tilskudssystem til de 97 statsanerkendte museer.

Allerede i marts 2017 lancerede ministeren sin ambition om "nogle mere objektive kriterier for statsstøtten". Problemet med det nuværende støttesystem er netop, at de varierende tilskud til de forskellige museer ikke er gennemskuelige, men derimod historisk betinget blandt andet på grund af kommunalreformen i 2007, hvor staten overtog amternes museumstilskud.

Dansk Folkeparti luftede tidligere på måneden ønsket om et loft på 15 millioner kroner i statsstøtte, hvilket særligt vil ramme kunstmuseerne Louisiana og Arken, der begge modtager over 30 millioner.

Altinget skrev i sidste uge om, at museerne har øget deres billetindtjening, så det i dag overstiger det samlede statslige tilskud til museerne.

Hvad bør vi være opmærksomme på i arbejdet med et nyt tilskudssystem? Skal museerne for eksempel belønnes for deres arbejde med at tiltrække publikum, eller er det et problem, hvis det sker på bekostning af det museumsfaglige niveau?

Det og meget mere vil vi de kommende uger diskutere i Altingets spalter, hvorfor vi har inviteret et panel af museumsdirektører, politikere og udefrakommende til at komme med deres bidrag.

Mød panelet her.

Alex Ahrendtsen Alex Ahrendtsen (DF) er folketingsmedlem og kulturordfører for Dansk Folkeparti siden 2011. Alex Ahrendtsen er cand.mag. i dansk og religion i 2003 fra Syddansk Universitet.

 

Jane SandbergJane Sandberg har siden januar 2015 været direktør for Enigma – Museet for Post, Tele og Kommunikation. Hun er oprindeligt uddannet inden for kommunikation.

 

Merete ScheelsbeckMerete Scheelsbeck (K) kom i Folketinget for Konservative som suppleant for Rasmus Jarlov og er i dag kulturordfører. Førhen har hun blandt andet været formand for Fritids- og Kulturudvalget i Høje-Taastrup Kommune.

Mette BockMette Bock (LA) har siden november 2016 været kirke- og kulturminister. I marts måned 2017 lancerede hun en ambition om at ændre fordelingen af den statslige støtte til museerne ud fra "nogle mere objektive kritierier".

Mogens JensenMogens Jensen (S) er kulturordfører og næstformand hos Socialdemokratiet. Han har været medlem af Folketinget siden 2005 og var desuden handels- og udviklingsminister under SR-regeringen 2014-2015.

Morten Hahn-PedersenMorten Hahn Pedersen er tidligere museumsdirektør i Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg fra 1988 til 2015. Han arbejder i dag som freelance forsker, forfatter og rådgiver og sidder desuden i en række bestyrelser, deriblandt i Esbjerg Kunstmuseum.

Peter SandPeter Sand er direktør for Fonden Naturkraft, der arbejder på udviklingen af et nyt videns- og oplevelsescenter i Vestjylland til 2020. Førhen har Peter Sand været direktør i Kattegatcentret i Grenaa og spillestedet Vega i København.

Thomas Bloch RavnThomas Bloch Ravn har siden 1996 været museumsdirektør for Den Gamle By i Aarhus. Han er desuden formand for Dansk Center for Byhistorie og tidligere international præsident for Association of European Open Air Museums.

 

Ulla TofteUlla Tofte er direktør for M/S Museet for Søfart i Helsingør. Tidligere har hun været direktør for historiefestivalen Golden Days. Hun er uddannet cand.mag. i historie fra Københavns Universitet.

Forrige artikel Bock om entréindtægter: Svært at se det som andet end en succeshistorie Bock om entréindtægter: Svært at se det som andet end en succeshistorie Næste artikel Pia Kjærsgaard til Løkke: Lovsjusk i sommerferien skal stoppes Pia Kjærsgaard til Løkke: Lovsjusk i sommerferien skal stoppes
  • Anmeld

    L. Smith · cand phil

    Åh, Nej. Ikke Mette Bock.

    Åh, nej. Ikke Mette Bock. Konen har ikke forstand på Kultur, Hun har sagt til en fernisering på Arbejdermuseet, hvor hun holdt tale, at Kim Larsen har skrevet Shu bi duas sang, Danmark.

    En minister der ikke har folk til at skrive/rette i sine taler, så man undgår ikke faktuelle fejl, er ikke alle de penge i løn værd. At Lars Løkke tog LA med i regeringen, for at blive siddende længere har kostet os skatteydere alt for meget i ekstra løn og pensioner. Og vi er vred over de besparelser på Danmarks Radio, der aldrig kan blive samme institution igen.

    Der er nogen, der ikke læser Zetland, fordi Mette Bock har givet Mediestøtte til en internetmedia, som hendes datter er ansat på. Vi er nogen, der mener, at det er nepotisme. Men sådan er de vist i den familie. Pu-ha!