Politisk flertal freder filmpenge hos DR og TV 2

Den danske filmindustri er økonomisk trængt, og derfor bør Det Danske Filminstitut fremover have råderet over hovedparten af de 120 millioner kroner, som DR og TV 2 årligt er forpligtiget til at bruge på at støtte danske filmproduktioner - heriblandt dokumentarfilm og nye projekter under New Danish Screen.

Det var meldingen fra Filminstituttet selv, da det tidligere på ugen offentliggjorde sit indspark til de kommende forhandlinger om den nye filmaftale.

Ifølge Filminstituttet er den nuværende støttemodel, hvor hver station støtter med 60 millioner kroner årligt, både utidssvarende og ufleksibel. Derudover har tv-stationerne en tendens til at støtte de umiddelbare publikumssucceser, og det går ud over især de smallere film, lyder det. I stedet for at støtte filmene direkte skal DR og TV 2 derimod købe visningsrettighederne til filmene.

Men den ide bliver skudt lodret ned af Socialdemokraterne, Enhedslisten og Venstre.

"Den nuværende model, hvor DR og TV 2 støtter med store beløb til filmproduktionerne, er god, og jeg mener ikke, at man i stedet skal lægge pengene over til Filminstituttet," siger Troels Ravn, kultur- og medieordfører for Socialdemokraterne.

Den nuværende model, hvor DR og TV 2 støtter med store beløb til filmproduktionerne, er god, og jeg mener ikke, at man i stedet skal lægge pengene over til Filminstituttet.

Troels Ravn (S)
Medie- og kulturordfører

Heller ikke Enhedslistens medieordfører, Jørgen Arbo-Bæhr, er med på den ide.

"Vi skal ikke begynde at tage penge fra DR og TV 2 og give dem til Filminstituttet i stedet. Vi skal i stedet se på, hvordan vi kan bruge pengene bedre, end vi gør i dag, og det handler blandt andet om at få luget ud i al det bureaukrati, der er i Filminstituttet og hos tv-stationerne," siger Jørgen Arbo-Bæhr og understreger, at det især skal komme producenterne til gavn.

Samme melding kommer fra Venstre.

"DR og TV 2 ved, hvad seerne interesserer sig for, og de ved, hvilke film der kan sælges til publikum. Den viden sikrer man, når de siger ja til at være medproducenter. Det er vi hos Venstre tilfredse med," siger kulturordfører Michael Aastrup Jensen.

Krav til medieforhandlingerne
Venstres kulturordfører mener til gengæld, at der skal bruges "markant flere" licenskroner på at støtte den dansk filmproduktion, som ifølge Filminstituttets egne beregninger mangler 40-60 millioner kroner årligt.

Det skal ske ved at øge tv-stationernes filmstøtte-pulje, siger Michael Aastrup Jensen.

"Det er sidste udkald, hvis vi fortsat vil have en filmindustri i Danmark, og derfor skal der sættes flere penge af," siger han og understreger, at han endnu ikke har lagt sig fast på et konkret beløb endnu.

I den nuværende filmaftale, der blev skudt i gang i 2011, og som udløber ved årsskiftet, blev der afsat godt 2,1 millarder kroner til filmindustrien. 480 millioner kroner af dem stammede fra den medieaftale, der også udløber i år.

Og det er netop i den nye medieaftale, at pengene skal findes, understreger Michael Aastrup Jensen. Han vil derfor tage punktet med, når forhandlingerne om DR og fremtidens licens-fordeling snart går i gang i Kulturministeriet. 

"Her er DR en afgørende spiller, og derfor bliver et af Venstres krav til de kommende medieforhandlinger, at DR's pengepose skal åbnes, så der kommer flere penge ud i det private produktionsmiljø," siger Michael Aastrup Jensen.

S: Ikke politisk gangbart
Det får dog en lunken modtagelse hos Enhedslisten.

Jørgen Arbo-Bæhr er i princippet enig med Michael Aastrup Jensen i, at filmindustrien har brug for flere penge. Men intet tyder på, at medielicensen vil blive sat op i forbindelse med medieforhandlingerne, og derfor skal pengene tages andre steder fra.

"Vi skal hverken skære på DR eller TV 2-regionerne, og derfor tror jeg, det bliver svært at finde flere penge," siger han.

Socialdemokraternes Troels Ravn er ligeledes imod at øge filmstøtten.

"I udgangspunktet har vi en flot filmstøtteordning, og det er ikke politisk gangbart at udskrive en større check til industrien. Vi skal derimod se på nye forretningsmodeller, så vi også fremadrettet kan sikre græsrødderne i filmindustrien," siger han.