Skuespillerforbund: Kunst er ikke kun for eliten

Af Katja Elgaard Holm
Formand Dansk Skuespillerforbund 

Kunsten er i allerhøjeste grad allerede tilgængelig. Den er der, og den bruges. Til gengæld er måden, vi taler om kunst på alt for elitær.

Katja Elgaard Holm
Formand i Dansk Skuespillerforbund

Når der tales om kunst i den offentlige debat, omtales den ofte som noget elitært, mystisk og måske en anelse kedeligt. Det er i hvert fald ikke noget, alle bruger. Derfor skal den ud til folket, finde nye befolkningsgrupper. Udvikle sig. Kunsten skal være tilgængelig.

Men i min optik er kunsten i allerhøjeste grad allerede tilgængelig. Den er der, og den bruges. Til gengæld er måden, vi taler om kunst på, alt for elitær. Og derfor kommer det hurtigt til at virke som om, nogen ikke benytter den, ikke kender til den.

Vi er alle kunstbrugere
Spørg en slagteri-medarbejder, om han eller hun er kunstbruger, og svaret vil med stor sandsynlighed være negativt. Men prøv i stedet at spørge om, hvornår de sidst var i biffen, hørte musik i bilen, så en god dansk tv-serie – eller om børnene har været med klassen inde at se et stykke børneteater. Svaret bliver et andet. At være kunstbruger er blandt andet at bruge, høre eller betragte værker, hvor kunst eller kunstnere er involverede.

Og kunst er mange ting, men ikke alle betegner sig som kunstbrugere, netop fordi den omtales for elitært.

Men kunsten er faktisk folkelig.

Kunsten kan uendelig meget og favner fantastisk bredt. Kunsten kan udfordre os, mane til eftertanke, opdrage os og skille vandene. Men det er også kunstens væsen at underholde og at skabe en fælles referenceramme, som alle kan tale med om. Kunst er plads til forskellighed, og kunst er enighed. Kunsten rummer det hele.

Brug for inkluderende sprog
Derfor er et af mine ønsker, at politikere og vi andre, der deltager i debatten om kunsten, finder et fælles sprog, der ikke udelukker nogen. At vi omtaler kunst som alt det, den også er.

Det er vigtigt, netop fordi kunsten tilhører alle. Og alle er faktisk i berøring med den stort set hver dag. Jeg vil hævde, at medmindre du lever dit liv uden at gå uden for en dør, bor et sted med nedrullede gardiner, uden radio, tv eller noget på væggen, kan du ikke undgå at møde kunsten. Den er der alle steder. Og den bliver brugt og forbrugt. Og det er vigtigt, vel næsten altafgørende, at alle forstår, at de faktisk er i berøring med kunst, at de er kunstbrugere.

Men: Naturligvis får vi ikke alle del i al kunst. Sådan er det med alt her samfundet. Og det er i orden. Vi betaler til et samfunds fælleseje, om man vil. Nogle ting bruger vi, andre ting bruger vi ikke. Men vi betaler alligevel. Jeg betaler til en del, jeg ikke selv bruger, sådan er det. Det er sådan, vi har valgt at være samfund.

Noget for enhver smag
På nøjagtig samme måde med kunsten. Vi bider forskelligt af den, vi smager meget forskelligt på den, men vi får alle en del af den. Fordi kunst har noget for enhver smag. Kunst lever af sammenhængskraften og hænger sammen på alle mulige ledder og kanter. Det ene går ikke uden det andet.

Og kunsten selv er én stor fødekæde. Det ene går ikke uden det andet. Man kan ikke fjerne noget. Kunsten i alle dens afskygninger skal være der. Kunsten hænger sammen på tværs. Og skaber et varieret udbud for alle kunstbrugere. Derfor er det afgørende, at vi taler om kunsten som alt det, den er. Mangfoldig, underholdende og debatskabende. For kun på den måde oplever alle, at de bruger kunsten og har et ansvar for den. Der er kunst for enhver smag til enhver tid.

Og dét skal vi gøre forståeligt.