Støtte til foreninger truer fitnesscentre

KONKURRENCEFORVRIDNING: Offentlig støtte fra kommuner og idrætsforeninger til lokale fitnessforeninger kan skabe konkurrenceforvridning, der går ud over kommercielle fitnesscentre, viser ny undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Det risikerer at medføre konkurrenceforvridning, der går ud over de kommercielle fitnesscentre, når kommuner og idrætsforeninger giver økonomisk støtte til lokale fitnessforeninger.
Det risikerer at medføre konkurrenceforvridning, der går ud over de kommercielle fitnesscentre, når kommuner og idrætsforeninger giver økonomisk støtte til lokale fitnessforeninger.Foto: Colourbox
Erik Bjørn Møller

Hvis vi skal nå det fælles mål om, at endnu flere danskere skal dyrke idræt og motion, så hjælper det ikke, at foreningerne bruger støtten på at få nye medlemmer, som allerede er aktive i et fitnesscenter.

Morten Brustad
Branchedirektør i DFHO, fitnesscentrenes brancheorganisation

En ny undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har bekræftet, at der er risiko for konkurrenceforvridning, når fitnessforeninger støttes med offentlige midler. Risikoen er størst for lokale fitnesscentre, især i de mindre byer.

Derfor får kommunerne nu en vejledning i, hvordan de håndterer udfordringen. Men det er uvist, hvordan idrættens organisationer DIF og DGI vil undgå, at der i fremtiden sker konkurrenceforvridning på grund af deres Foreningsfitness.

Til skade for lokale fitnesscentre
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har fået Copenhagen Economics til at undersøge omfanget og effekterne af den offentlige støtte, der gives til fitnessforeninger. Deres vigtigste opgave var at vurdere, om der opstår konkurrenceforvridning i den forbindelse. Og det korte svar er: Ja, når fitnessforeninger modtager offentlig støtte er der risiko for, at det skader de lokale fitnesscentre.

0:000:00