Debat

Teaterdirektør: Dansk kulturliv må ikke blive en pasningsgaranti for højtuddannede

Hvis vi skal lykkes med at skabe lige adgang til kulturen, må Joy Mogensen (S) iværksætte en visionær kulturpolitik, skriver Mette Wolf, teaterdirektør på Nørrebro Teater. Det kræver blandt andet et bedre økonomisk fundament, så det ikke primært er fonde, der står for udviklingen af scenekunsten, og hvem den er til for.

"Det danske velfærdssamfund sørger for lige adgang til uddannelse og sundhed. Men sikrer vores skattekroner også lige adgang til kultur- og kunstoplevelser?" spørger Mette Wolf.
"Det danske velfærdssamfund sørger for lige adgang til uddannelse og sundhed. Men sikrer vores skattekroner også lige adgang til kultur- og kunstoplevelser?" spørger Mette Wolf.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Mette Wolf
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Du skal ikke opfylde bestemte adgangskrav for at gå i teatret, og eftersom meget teater er offentligt støttet, er billetpriserne også på et niveau, hvor alle burde kunne være med. Bryder man sig ikke om teater, kan man for et beskedent beløb i stedet gå på museum, til koncert eller helt gratis låne en bog på biblioteket.

De danske kulturtilbud rummer noget for enhver smag og enhver pengepung, og man skulle derfor tro, at den danske kulturforbruger netop også ville være alle og enhver.

Temadebat

Ulighed i kulturforbrug

Der er stor forskel på, hvilken og hvor meget kultur forskellige dele af befolkningen benytter sig af. For eksempel går personer med lange videregående uddannelser mere i teatret og på museum, end personer med korte eller ingen videregående uddannelser.

Men hvor omfattende er uligheden i danskernes kulturforbrug? Er uligheden et problem? Og hvad kan henholdsvis politikere og kulturinstitutionerne gøre for at sikre et mangfoldigt kulturlandskab?

Altinget tager debatten.

Tal fra Danmarks Statistik 2019 tegner dog et andet billede: Jo længere uddannelse du har, jo større er sandsynligheden for, at du benytter dig af kulturtilbud. Det er ikke alene bekymrende for den demokratiske dannelse, men også for vores helbred.

Sunde og demokratiske borgere

Kunsten og kulturen er vigtige trædesten i den demokratiske dannelse, fordi vi her lærer afgørende grundbegreber som indlevelse, forståelse og fællesskab.

Vi møder kulturarv og morgendagens tanker. Vi lærer at rumme forskelligheder og paradokser, og vi finder ud af, at det er sundt at kunne grine af sig selv og befriende at grine sammen.

Det er der ikke noget nyt i. Lige siden antikken har vi vidst, at kunsten rummer potentiale til at skabe reflekterede, kritiske og demokratiske samfundsborgere.

Til gengæld er det rimeligt nyt, at vi nu ved, at kultur- og kunstoplevelser har afgørende betydning for vores mentale såvel som fysiske helbred. WHO konkluderer nemlig i 2019, at initiativer, der bruger kunst og kultur inden for sundhedsfeltet, både kan sørge for, at vi oplever mindre ensomhed og isolation og også kan være effektive, omkostningslave supplementer til medicinsk behandling.

Det giver med andre ord rigtig god mening, at vi har et offentligt støttet kulturliv, og det giver rigtig god mening at stræbe efter, at det henvender sig til alle og enhver. Det er ikke sikkert, at alle vil bruge det. Men vi skal gøre alt, hvad vi kan for at nedbryde de barrierer, der kan stå i vejen for, at man føler sig velkommen.

Vejen til et mangfoldigt publikum

Nørrebro Teater arbejder målrettet med publikumsfokuseret arbejde blandt andet gennem ambassadørgrupper, publikumsundersøgelser og ved at udfordre, hvad vi normalt forbinder med en teaterforestilling.

De seneste år har vi også været særligt udvalgte til Adeste+, et stort europæisk projekt, hvor 15 partnere fra syv europæiske lande samarbejder i fire år for at forbedre menneskers liv gennem kulturen. Bestræbelserne bærer frugt, og vi kan se, at vores publikum i stigende grad afspejler den bydel, teatret er en del af.

Alligevel er der stadig et stykke vej at gå. I publikumsudviklingsinitiativet Applaus’ borgerundersøgelse (2019) svarer 59 procent, at de har stiftet bekendtskab med teater via grundskolen. Samtidig viser undersøgelsen, at du er mere tilbøjelig til at gå i teatret som voksen, hvis du er blevet taget med som barn.

Lad os håbe, at det bliver en bevægelse mod, at alle børn og unge, fra daginstitution til ungdomsuddannelse, møder teatret minimum en gang om året.

Mette Wolf
Teaterdirektør, Nørrebro Teater

Der hviler derfor ikke bare en stor opgave på de enkelte teatre for at arbejde målrettet med publikumsfokuseret arbejde. Der hviler også et tungt ansvar på grundskolerne for at sikre et fremtidigt teater- og kulturpublikum.

En visionær teaterpolitik, ja tak!

Hvis vi skal lykkes med at skabe lige adgang til alle, må kulturministeren have modet til at iværksætte en visionær kulturpolitik, der motiverer teatre og kulturinstitutioner til at efterstræbe et mangfoldigt sammensat publikum.

Man kunne passende besøge kulturinstitutionernes rammeaftaler og overveje, om succes kan måles i andet end antallet af solgte billetter, og om ambitionerne for offentligt støttet kunst og kultur kan synliggøres i andet end kvantitative måltal.

Kulturministeren bør også påtage sig opgaven med at skabe et bedre økonomisk fundament, så det ikke primært er private fonde, der som nu står for udviklingen af scenekunsten, og hvem den er til for.

Tænk, hvis kulturinstitutionerne fik mulighed for på hver deres særegne måde at appellere til nye publikumsgrupper som en del af kerneopgaven – og ikke skulle hoppe fra den ene fondsstøttede projekt-tue til den anden for at bryde grænser og skabe nye formater.

Sidst men ikke mindst bør kulturministeren gøre alt, hvad hun kan for, at børn og unge møder kunsten i deres opvækst. Det er derfor en virkelig god nyhed, at regeringen og de øvrige partier bag finansloven netop har indgået aftale om en forsøgsordning, der skal gøre det lettere for kommuner, ungdomsuddannelser og private dagtilbud og skoler at købe forestillinger. Lad os håbe, at det bliver en bevægelse mod, at alle børn og unge, fra daginstitution til ungdomsuddannelse, møder teatret minimum en gang om året.

Det kræver tålmodighed at nedbryde barrierer og skabe kunst og kultur, der er vedkommende for nye publikumsgrupper. Og det koster penge. Men hvis kulturlivet ikke skal ende med at blive en pasningsgaranti for de længst-uddannede, har vi slet ikke råd til at lade være.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00