Tema: Mediepolitik i Norden

TEMA: Altinget har gennem en række aktuelle artikler og debatindlæg sat fokus på mediepolitikken i Norge, Danmark og Sverige. Det har vi samlet i et tema, som du kan læse her.

Danmark, Sverige og Norge brugte tilsammen omkring en milliard danske kroner på mediestøtte i 2015. Samtidig blev der tilsammen brugt 14,8 milliarder kroner på public service i de tre skandinaviske lande. Se her Altingets visualisering af, hvordan pengene er fordelt.

En fælles udfordring for både danske, norske og svenske public service-medier er at nå den yngre del af befolkningen. Læs her om erfaringer fra NRK's Skam og SVT's Edit samt medieforsker Aslak Gottliebs bud på, hvordan den unge målgruppe kan engageres. De unge skal inddrages, hvis medier skal fange dem. 

Herunder har vi samlet en række artikler og debatindlæg fra Danmark, Norge og Sverige, som alle belyser de politiske diskussioner i de tre lande.

SVERIGE

Herunder kan du læse en række akutelle artikler og debatindlæg om mediestøtte og public service i Sverige.

Anette Novak afleverer forslaget om ny mediestøtte til den svenske kulturminister Alice Bah Kuhnke (MP). 

Flere skal kunne modtage ny svensk mediestøtte 
Aviser bør have et demokratisk formål for at kunne opnå den nye mediestøtte. Støtten bør tildeles uafhængigt af avisernes tekniske platform, og selv medier, som er gratis, skal kunne modtage støtten. Sådan lyder det nye forslag fra Anette Novak, der står bag regeringens medieundersøgelse. 
Læs hele artiklen her. (Publiceret 7. november 2016)

Kommercielle radiokanaler i Sverige får en stærkere stemme 
Den svenske regering ønsker at styrke kommercielle radioers position. Den har derfor udarbejdet en række lovændringer.
Læs hele artiklen her. (Publiceret 14. juli 2016)

EU åbner for nedsat moms på online-medier
EU-Kommissionen har åbnet for, at medlemslandene skal kunne sænke momsen på aviser, tidsskrifter og bøger på nettet på samme måde som det i dag er gældende for udgivelser på papir. Endelig, lyder det fra mediebranchen i Sverige.
Læs hele artiklen her. (Publiceret 1. december 2016)

Svensk medieforsker: Et godt forslag risikerer ikke at blive gennemført
Både digitale og trykte medier skal i et nyt forslag kunne få mediestøtte i Sverige, men forslaget er måske for radikalt til at blive vedtaget. Svenskerne kan ikke kigge mod Danmark for inspiration, hvor mediebilledet er et “kludetæppe” ifølge en medieforsker, hvorimod Norge formår at give god støtte til lokalmedier.
Læs hele artiklen her.

DEBAT

Miljøpartiet: Støt den lokale journalistik i Sverige
Mediestøtte handler om at finansiere forudsætningerne for demokratiet, mener Miljøpartiets ordfører for kultur og mediepolitik, Niclas Malmberg. Han ønsker en mediestøtte, der er teknologineutral og skaber bedre vilkår for lokal journalistik i Sverige.
Læs hele debatindlægget her. (Publiceret 16. december 2016)

Moderaterna: Tid til at revidere svensk public service
Ny teknologi gør den nuværende radio- og tv-licens forældet. I stedet bør SR finansieres igennem skat og SVT igennem brugerbetaling. Det skriver Erik Andersson og Maria Malmer Stenergard, medlemmer af den svenske rigsdag for partiet Moderaterna.
Læs hele debatindlægget her. (Publiceret 6. oktober 2016)

 

NORGE


Herunder kan du læse en række norske artikler og debatindlæg om public service og mediepolitik i Norge.


Norges regering vil afskaffe licensen
Den norske regering foreslår, at licensen skal afskaffes. I stedet skal der gives statsstøtte til en kommerciel public service-kanal.
Læs hele artiklen her.

Fremtidens public service kan se helt anderledes ud
En mere fragmenteret udgave kan være fremtiden for public service ifølge flere forskere, da tendensen er, at folks forbrug er mere individuelt. Den udvikling kan dog skabe udfordringer, mener de. I Norge snuser den første nye medieaktør allerede til rollen som public service-udbyder.
Læs hele artiklen her. (Artiklen er publiceret 20. juni 2016)

DEBAT

NRK: Verdens problemer er ikke vores skyld
Hverken nationale eller internationale studier viser sammenhæng mellem public service-distributørers online tilstedeværelse og folks villighed til at betale for nyheder på nettet. Desuden har NRK også økonomiske udfordringer, skriver Thor Gjermund Eriksen, public service-direktør hos NRK. 
Læs hele debatindlægget her (Artiklen er publiceret 5. december 2016). 

Norske medier: Mediemangfoldighed er en demokratisk nødvendighed
Google og Facebook presser annoncemarkedet, mens NRK giver uretfærdig konkurrence på onlinenyheder. Derfor skal kommercielle medier have rammer, der muliggør udvikling, skriver Randi S. Øgrey, administrerende direktør for norske Mediebedriftene.
Læs hel debatindlægget her. (Artiklen er publiceret 5. november 2016)

 

DANMARK

Herunder kan du læse artikler om public service, licens og mediestøtte fra den danske politiske debat. 

 Formand for Public Service-udvalget Connie Hedegaard præsenterer udvalgets rapport. (Foto: Olafur Steinar Gestsson/Scanpix)

Partier varmer op til halvandet års medieforhandlinger
Public Service-udvalgets rapport skal danne grundlag for de kommende forhandlinger om et nyt medieforlig, som skal træde i kraft efter 2018. Allerede nu kridter de borgerlige partier banen op, mens S advarer om at begynde forhandlingerne for tidligt. 
Læs hele artikler her.
 (Artiklen er publiceret 10. november 2016). 

Ny rapport: DR fortrænger private medier på nettet 
DR er største aktør på Facebook og har højere vækstrater i antal besøgende på dr.dk, end de private mediers hjemmesider har. Det viser en ny rapport fra Danske Medier, der bakkes op af DF og V. Socialdemokratiet er kritisk over for tallene.
Læs hele artiklen her. (Artiklen er publiceret 22. september 2016). 

Danskerne skylder 844 millioner i licenskroner
Danskerne mangler at betale et rekordhøjt beløb på 844 millioner kroner i medielicens, viser de seneste tal fra Skat. Det er et tegn på, at det er på tide at afskaffe medielicensen, mener Liberal Alliance og Radikale.
Læs hele artiklen her. (Artiklen er publiceret 15. september 2016).

Fylder DR for meget i det danske medielandskab? Det spørgsmål bliver hyppigt diskuteret i den danske mediedebat. (Foto: Erik Refner/Scanpix)

DEBAT
Med daværende kulturminister Bertel Haarder (V) i spidsen satte regeringen og de øvrige borgerlige partier i foråret et markant politisk pres på DR. Det statsejede medies dominans i det samlede branchebillede var blevet for stor, lød det. Også Danske Medier og sågar cirkusbranchen har givet udtryk for, at DR som en anden mastodont favner for bredt og skævvrider konkurrencen.

På den baggrund har Altinget spurgt et hold af debattører:
Hvordan skal fremtidens DR se ud? Fylder DR for meget? Og bør public service-mediet indskrænke sine aktiviteter af hensyn til andre aktører i mediebilledet?

Det kom der en række debatindlæg ud af, som du kan læse her.

I efteråret blussede debatten op på ny, om hvorvidt støtten til dagblade og internetmedier skal reformeres eller helt skrottes. Altinget: kultur benyttede anledningen og spurgte et nyt hold af debattører:
Er det tid til et opgør med eller en reform af den statslige støtte til dagblade og internetmedier?

Du kan læse debatindlæggene om mediestøtte her.

Husk at Altinget: kultur hver uge leverer nyheder, nyhedsanalyser, debat og baggrund om dansk kultur- og mediepolitik – se mere her.

Forrige artikel Netavisen Pio får mediestøtte for første gang Netavisen Pio får mediestøtte for første gang Næste artikel Kontroversielt nyt museum får grønt navn Kontroversielt nyt museum får grønt navn
Her er de nye medlemmer af Statens Kunstfond

Her er de nye medlemmer af Statens Kunstfond

KUNSTFOND: Fra årsskiftet siger Statens Kunstfond farvel til 24 medlemmer, der i fire år har arbejdet i Kunstfondens legatudvalg. Se listen over nye medlemmer her.