TIO: Teatret udvikler børns sociale færdigheder

Af Dorthe Skøtt Bébe
Formand for Teatrenes Interesseorganisation (TIO)
 
I Politiken kunne man 26. september læse, at danske børn mangler helt grundlæggende sociale kompetencer, når de starter i 0. klasse. BUPL vurderede i artiklen ”Børn i 0. er blevet dårligere socialt”, at blandt andet generationen af curling-forældre og børneinstitutionernes øgede fokus på skolelignende aktiviteter er en del af årsagen til, at børnene ikke er tilpas udviklet socialt. 

Grethe Kragh-Müller, børnepsykolog og forsker i uddannelse og pædagogik ved Aarhus Universitet, kaldte i artiklen sociale og følelsesmæssige færdigheder for grundlaget for, at børnene overhovedet kan lære noget i skolen. ”Børnene skal udvikles hele vejen rundt, både socialt, motorisk og kognitivt,” udtalte undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) samme sted.

Teatret spiller en vigtig rolle
Og netop i udviklingen af de færdigheder spiller teatret en vigtig rolle. De gavnlige effekter af at se og opleve teater og arbejde med teaterpædagogiske processer allerede i børnehaven er veldokumenterede. Børnene får igennem arbejdet med teater lært at kommunikere, samarbejde og være i relation med andre. De lærer at inkludere deres kammerater i den dramatiske leg. Færdigheder, som de tager med sig i dagligdagen. De bliver simpelthen mere empatiske og socialt kloge.

Scenekunstnetværket Region Midtjylland lavede i 2011 teaterprojektet Teateroplevelser, hvor skolebørnene i Randers Kommune så en forestilling og efterfølgende arbejdede med deres oplevelse i et forløb, som var idéudviklet af Randers EgnsTeater, Teatercentrum og ph.d. Louise Ejgod fra Aarhus Universitet. Forløbet er siden taget op af teatre over hele landet.  
 
Projektet tog udgangspunkt i, at teateroplevelsen er en kompleks social oplevelse. En undersøgelse af projektet i samarbejde med Aarhus Universitet viste, at eleverne i mødet med fiktionen fik styrket deres evne til at reflektere – både over handlingen i teaterforestillingen, publikums reaktioner og de temaer, der blev behandlet. Bevidstheden om, at teaterforestillingen ikke var virkelighed, gav en afstand, der gjorde det muligt for børnene at skifte perspektiv på forestillingen, og lærerne oplevede, at eleverne fordybede sig i processen. Fiktionen var en vej ind i nuancerede og mere sanselige beskrivelser, som ellers faldt børnene svært at bruge i de traditionelle fag.

Scenekunst kan bidrage til børns skoleparathed
Jeg vil ikke negligere, at fokus på højnelse af paratheden til skolestart er vigtig i børnehave og førskolegruppe. Men jeg er nødt til at insistere på, at teatret kan bidrage med rigtigt meget af det, der tilsyneladende savnes. 

Heldigvis er der stadig institutioner, der inddrager teatret som et led i arbejdet med børn og unge. Men det ville være fantastisk, hvis endnu flere fik øje på de muligheder, teatret som kunstart rummer. Ikke bare som noget børnene selv skal lave, men også som en af de oplevelser, der er mere end oplevelsen selv. 

Jeg vil ikke negligere, at fokus på højnelse af paratheden til skolestart er vigtig i børnehave og førskolegruppe. Men jeg er nødt til at insistere på, at teatret kan bidrage med rigtigt meget af det, der tilsyneladende savnes. 

Dorthe Skøtt Bébe
Formand for Teatrenes Interesseorganisation (TIO)

En oplevelse, der ikke bare er underholdning. Men en oplevelse, der foregår sammen med andre, hvor rammerne foreskriver, at alle skal kunne være sammen i det samme rum på samme tid, mærke nuet. En oplevelse, hvor der er store følelser på spil, hvor det er tilladt at grine og græde og gyse, hvor tematikkerne er almenmenneskelige eller specifikke, hvor man både kan føle og lære og høre og mærke. Hvor der kommunikeres med ord, musik, stemninger, krop og billeder. Og hvor sanseligheden er i højsædet. Et medie, der kræver tilstedevær i nuet og træner den empatiske indlevelse. Og hvor en efterfølgende bearbejdelse af oplevelsen lægger endnu flere nuancer til. Scenekunstoplevelsen kan altså i sig selv være en del af metoden til at højne børns parathed til skolestart.

Så lad os holde fast i og styrke traditionen med, at de mindste møder teatret allerede i deres barndom. Det direkte møde med scenekunsten kan sætte større spor, end man aner.