Debat

Ulla Tofte: Kære kommende kulturminister, stil disse krav til kulturområdet

DEBAT: Kræv en større mangfoldighed blandt publikum, stil krav til kulturinstitutionernes CO2-udledning, og optimer kultursektorens arbejde med data. Det er nogle af de ting, en kommende kulturminister bør fokusere på, skriver Ulla Tofte. 

Nogle kulturinstitutioner klamrer sig til en bestemt type publikum, fordi de er trofaste, skriver Ulla Tofte. 
Nogle kulturinstitutioner klamrer sig til en bestemt type publikum, fordi de er trofaste, skriver Ulla Tofte. Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Ulla Tofte
Direktør for M/S Museet for Søfart

Sidder du på nåle derhjemme og venter på, at telefonen ringer? Og har du posten som kulturminister allerøverst på listen? Så læs med, inden du rykker ind på hjørnekontoret i Nybrogade 2.

Måske har du bemærket, at det allerede strømmer ind med forslag, velmenende råd og håndfaste krav til dit kommende embede. Slap bare af, for du kan lige så godt vænne dig til det.

Snart er du minister for et område, hvor folk har noget på hjerte og gerne deler ud af ideer, drømme og visioner. Det er en generøs branche, du bliver minister for. Men det værste, du kan gøre, er faktisk bare at lytte og derefter overlade det til dine embedsmænd at fortsætte, hvor de slap før valget.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Du må gerne have store forventninger til os. Og du må gerne stille krav, så vi i fællesskab kan udvikle kulturområdet over de næste fire år. Her er et par bud på nogle af de ønsker, du kunne have til dit resort de næste fire år:

1. Luk nye ind
Efter tre år med en liberal minister og endnu længere tid med årlige to-procentsbesparelser er kulturområdet låst fast i en permanent stoleleg. Et liberalt drømmesyn, hvor overlevelseskampen altid er i gang, og det er op til den enkelte at bevise sit værd – ofte på bekostning af kollegaerne.

Partnerskaber med erhvervslivet er godt for forretningen, for kommunikationen og for publikumsudviklingen, men kan være gift for den frie og kritiske kunst. Så vær opmærksom på, at hvis den private finansiering tipper over, risikerer den at rykke ved kulturinstitutionernes rolle.

Ulla Tofte
Direktør, M/S Museet for Søfart

Sammen med et overdrevent fokus på antallet af publikum (der har ført til ufine fiflerier med kunstigt oppumpede besøgstal) har mange kulturaktører løbet efter publikum og puljemidler på en måde, der ikke nødvendigvis er befordrende for publikumsudvikling og samarbejder på tværs.

Groft sagt betyder det, at nogle kulturinstitutioner klamrer sig til en bestemt type publikum, alene fordi de er trofaste. Og så længe der bliver ved at være kunder i butikken, er der – tilsyneladende – ikke grund til at ændre på noget.

Desværre fastholder det billedet af en fastlåst branche, hvor kunstmuseer er til for én bestemt type mennesker, og musicalteatre er til for en anden.

Denne opfattelse gavner ikke sektoren, men bidrager i stedet til billedet af et område, hvor de færreste orker at strækker sig efter nye publikummer eller andre samarbejdspartnere, med mindre det er strengt nødvendigt.

Kræv en større faglig og publikumsmæssig mangfoldighed, og styr din trang til at spille os ud mod hinanden.

2. Hold fast i kritikken
"Den, der betaler for orkestret, bestemmer også, hvad der skal spilles," sagde en kendt dansk mæcen for 15 år siden (du husker måske hvem ...).

Man kan diskutere, om armslængdeprincippet overhovedet stadig eksisterer. Men det mistrives i hvert fald i den myriade af private partnerskaber, som mange kunstnere og kulturinstitutioner har etableret over de senere år for at få økonomien til at hænge sammen.

Partnerskaber med erhvervslivet er godt for forretningen, for kommunikationen og for publikumsudviklingen, men kan være gift for den frie og kritiske kunst. Så vær opmærksom på, at hvis den private finansiering tipper over, risikerer den at rykke ved kulturinstitutionernes rolle.

For når bryggerier, tæppehandlere og bilsælgere står klar med pengepungen, er muligheden for at kritisere druk, overforbrug og CO2-udledning reelt ikke til stede.

Teatre, kunsthaller og spillesteder må aldrig blive tandløse messehaller for private aktører, uanset at de kommer med hovedparten af pengene. Hold et vågent øje med dette, og sørg i øvrigt selv for at sikre kulturen nogle rammevilkår, der ikke gør os afhængige af private interesser.

3. Fortsæt forretningsudviklingen
Vi kan godt være gode købmænd uden at kompromittere kunsten. De to ting skal bare skilles ad, og det har rigtig mange kulturinstitutioner haft succes med gennem de seneste år.

For i takt med at danskernes hjem bliver fyldt op af overflødige forbrugsvarer, er mange blevet opmærksomme på, at kulturoplevelser er en anden vej til at få indhold i livet.

Flere og flere går på museum og i teatret. Gerne steder, hvor man også kan få en kop kaffe eller spise et måltid mad undervejs og helst sammen med andre. Det giver kulturens aktører helt nye forretningsmuligheder, som selvfølgelig skal gribes. For flere penge i café og butik skaber bedre muligheder for at udvikle det kulturelle indhold.

Beløn dem, der tænker i disse baner, og giv gerne en hjælpende hånd i form af opblødning af krav om udlicitering af cafédrift og større mulighed for momsafløftning. Til gengæld lover vi, at indtægterne kommer kulturbrugerne til gode.

4. Kom ind i datakampen
Erhvervslivet er for længst begyndt at indsamle oplysninger om kunderne med henblik på at lære folks vaner bedre at kende. Men kulturinstitutionerne tøver. Skyldes det moralske skrupler, få digitale kompetencer eller slet og ret manglende interesse for området?

Sandheden er, at data er det nye olie, og dem, der har data, har magt. Lige nu overlader de fleste små og mellemstore kulturinstitutioner viden om brugerne til Google, Facebook og Tripadvisor. Her efterlades digitale spor gennem søgninger, check-in-funktioner og anbefalinger.

Men ingen kan være tjent med, at vi i fremtiden skal gå tiggergang til techgiganterne, hver gang vi skal vide noget om vores egne gæster.

Forlang af sektoren, at der arbejdes systematisk og professionelt med brugerdata – gerne i data-lakes, så vi kan dele viden. Vejen til dette kunne være oprettelsen af 'Kulturens Analyseinstitut', som mange har peget på, der blandet andet vil kunne sikre, at den indsamlede viden også opbevares og bearbejdes forsvarligt – til fælles brug. Så det kan du jo bare sætte i gang.

5. Bæredygtighed – start med jer selv
Der tales meget om bæredygtighed – også i kulturens verden. Men hvad gør kulturinstitutionerne egentlig selv? Det er ikke længere nok at udstille et klimakritisk værk, afholde en debat eller danse en dommedagsdans.

Mange kulturinstitutioner udleder faktisk overraskende meget CO2. Så måske skal energiregnskabet lige have et eftersyn, måske skal der solceller på taget eller affaldssortering i cafeen. Det kan du roligt tillade dig at efterspørge, og få gerne din nye kollega ovre i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet med på at stille nogle ressourcer til rådighed – vi har meget at lære.

Så kære nye minister – vi glæder os rigtig meget, til at du kommer i gang. Men udviklingen sker kun, hvis vi tør udfordre hinanden og rykke ved både indhold og rammer.

Tøv endelig ikke med at komme ud og se, hvad der reelt foregår rundt om i landet. Og husk, at masser af kultur skabes uden for de traditionelle rammer og af folk med anden etnisk eller social baggrund.

Vi ses!

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ulla Tofte

Direktør, Det Nationalhistoriske Museum, bestyrelsesmedlem, Dansk Erhverv
cand.mag. i historie og fransk (Københavns Uni. 1998)

0:000:00