Valgkamp: Få overblik over de kulturpolitiske slagsmål her

ANALYSE: Selvom kulturpolitikken får trange kår i kampen for opmærksomhed de kommende uger, er der flere kulturspørgsmål, der deler vandene på Christiansborg.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Peter Pagh-Schlegel

Valget er udskrevet, og Mette Bocks (LA) dage som kulturens minister er talte.

Mette Bock vil først og fremmest blive husket for den historisk gennemgribende medieaftale med Dansk Folkeparti, der har ført til en afskaffelse af medielicensen og nedskæringer i DR's budget på hele 20 procent.

Mens hele kultursektoren siden 2016 har været omfattet af de årlige grønthøsterbesparelser på 2 procent, har ministeren siden sin tiltræden lagt op til reformer på scenekunstområdet og de statsanerkendte museer, der både har haft til formål at kommercialisere sektoren og flytte ressourcer fra hovedstaden og ud i landet.

0:000:00