Venstre: Mediestøtten skal nytænkes

DEBAT: Den eksisterende mediestøtte er ikke tidssvarende og begunstiger de trykte og statslige medier. Hvis vi skal sikre et mere mangfoldigt mediebillede og lige vilkår i mediebranchen, skal mediestøtten moderniseres. Det skriver Britt Bager (V).

Af Britt Bager (V)
Kultur- og medieordfører

Den danske mediestruktur består af en række trykte og elektroniske medier, som i disse år oplever, hvordan medievirkeligheden udvikles og ændres i et konstant og højt tempo.

Medievirkeligheden går i retning af et øget medieudbud, et langt større forbrug på nettet og et mediemarked, hvor nye platforme konstant skyder frem.

Og selvom den eksisterende mediestøtte i nogen grad er tilpasset medievirkeligheden, er den absolut ikke tidssvarende, hvad angår mediestrukturen anno 2016. Mediemarkedet er dynamisk og i konstant udvikling – og den ændrede medievirkelighed betyder, at mediestøtten nødvendigvis må moderniseres og tilpasses den nye medievirkelighed.

Mediestøtten skal sikre et mangfoldigt mediebillede
Når vi taler om at ændre mediestøtten, må vi starte ved kernen: Nemlig formålet med mediestøtten. Og støtten har to hovedformål: Dels at opretholde og styrke den demokratiske debat i samfundet, dels at sikre, at alle dele af befolkningen har adgang til medierne. Altså skal mediestøtten opretholde mangfoldigheden for at styrke den åbne demokratiske debat. Men den skal samtidig også sikre, at regionale og smalle medier rent faktisk kan eksistere, selvom der ikke er et kommercielt marked for netop disse. På den måde understøtter støtten den pluralisme og den mangfoldighed, der er i mediebilledet – eller det var i hvert fald hensigten. For reelt går langt hovedparten af mediestøtten i dag til de landsdækkende og brede medier. Derfor er der behov for en modernisering af mediestøtten.

Nuværende støtte begunstiger nogle medier
Vi har fra politisk hold en forpligtelse til at sikre kvalitetsjournalistik og det lille danske sprogområdes overlevelse. Men vi har også en forpligtelse til at tilpasse mediestøtten til virkeligheden, så det kan føre til mere mangfoldighed i mediebilledet og mere lige konkurrencevilkår i mediebranchen.

Den nuværende danske mediestøtte består af både direkte og indirekte statsstøtte. Her udgør den direkte statsstøtte 381 millioner kroner årligt, mens den indirekte støtte – momsfritagelse til trykte aviser – udgør en værdi af 369 millioner kroner årligt. Dertil kommer den støtte, der ydes til Danmarks Radio, TV 2-regionerne og Radio24syv. Med andre ord begunstiger den nuværende statsstøtte således primært den trykte presse og de statslige medier. Og det er hverken tidssvarende i en medievirkelighed, hvor ny teknologi og nye platforme konstant dukker op, eller særligt befordrende for et mangfoldigt mediebillede.

Mediestøtte skal erstattes af momsfritagelse
Derfor skal mediestøtten moderniseres. Det skal ske på en måde, så den understøtter nutiden, teknologien og udviklingen af fremtidens medieplatforme. For i takt med, at produktiviteten forbedres, og distributionen i høj grad sker via ny teknologi, må den logiske følge være at beskære og omfordele statsstøtten. Det skal selvfølgelig ske med respekt for formålet, nemlig at sikre demokrati, en åben debat og almen dannelse. Men i år 2016 kan det vel ikke være en statslig opgave at sikre, at nyheder og viden bliver udbredt på tryk i papirform? Det kan vel lige så godt ske på de digitale platforme?

Flere partier er enige om, at der skal ske noget på det her område. Men når det bliver konkret, bliver øvelsen svær, og modet til at revolutionere svigter. Mit forslag er, at mediestøtten nedtrappes samtidig med, at vi giver momsfritagelse til både aviser og digitale medier. På den måde sikrer vi lige vilkår for de traditionelle medier og for de nye digitale medier. Erstattes den direkte mediestøtte til den skrevne presse med momsfritagelse for alle, vil det nemlig medføre lige vilkår for nye og gamle medier – og det vil resultere i et mere mangfoldigt mediebillede samtidig med, at det vil understøtte udviklingen af nye platforme.

Det er ikke sådan, at vi fra politisk hold skal nedsætte mediestøtten fra den ene dag til den anden. Perioden kan eksempelvis være otte-ti år, så mediebranchen kan nå at omstille sig til nye rammevilkår. For formålet med en ændret mediestøtte er ikke at slagte de traditionelle medier. Essensen af ændringen er tværtimod, at mediestøtten skal tænkes bedre og moderniseres, så den svarer til mediebilledet anno 2016.

Forrige artikel Medieforsker: Nytænk den mærkelige mediestøtte Medieforsker: Nytænk den mærkelige mediestøtte Næste artikel "Hov – hvad blev der af armslængden?"
  • Anmeld

    Claus Sønderkøge · Økonom

    Papir - papir - papir og mere papir på biblioteket

    Britt Bager du glemmer helt den støtte vore biblioteker giver til aviser og blade ved at abonnere på papirudgaver i stedet for digitale udgaver.

    Jeg finder det meningsløst spild af penge at bibliotekerne sammen med papirudgaven reelt har et digitalt abonnement men det kan borgerne ikke bruge.

    Aviser som f.eks. Altinget abonneres slet ikke af biblioteket. Kun papirmedier tæller for biblioteket.

    Men ellers jeg ikke ikke enig i at aviser skal have offentlig støtte. Vi har ikke mangel på meninger i dette land men mangel på viden.

    I takt med at aviserne får fyret stadig flere medarbejdere og kvaliteten derfor efterhånden er ubærlig ringe, må det vist være på høje tid at et kvalitetskriterium anlægges. Den tåbesnak om armslængdeprincip må høre op.

  • Anmeld

    Henrik von Larsen Pri · Afdelingsleder

    Det er vist længe siden at Claus Sønderkøge har været på biblioteket

    Claus, du har ikke ret i det du siger her. Bibliotekerne er langt mht. digitale adgange til tidsskrifter, aviser og andre ting. Der kan forekommer forskelligheder fra kommune til kommune, men de har det og bruger det mange steder! Og lånerne kan sagtens få adgang til de digitale ting. Prøv det!
    Og nej det er heller ikke DRs skyld, DR fylder ikke for meget og man skal ikke være bange for DR ...det ved jeg at mange blå mennesker er.

  • Anmeld

    Claus Sønderkøge · Økonom

    Larsen jeg kommer på biblioteket 2 gange om ugen

    Larsen jeg kommer på biblioteket 2 gange om ugen og diskuterede emnet med lederen af Morsø Bibliotek i sidste uge.

    Hvis det vrøvl om DR er til mig så er du gået helt forkert. Jeg har ingenting mod DR jeg bruger dem blot ikke. Kvaliteten er for ringe og bliver vist stadig ringere. Jeg bruger udelukkende tysk TV, hovedsageligt Bayern og NDR. Og så er jeg ikke blå men ræverød. Af radio bruger jeg NRK, SR, WDR5, WDR4 og Deutschlandfunk.

    Så larsen dine fobi-er må du gå andre steder hen med og jeg har på fornemmelsen at mit referat er ret præcist for biblioteker vest for Valby Bakke.

  • Anmeld

    Henrik von Larsen Pri · Afdelingsleder

    Kun 2 gange på bibliotek

    Jeg kommer 3 gange på bibliotekerne enten i Holbæk, Kalundborg eller Slagelse. Og her kan man en masse mere end der hvor du kommer. Og jeg snakker gerne med stadsbibliotekarer som sikkert har budgetter der er meget større end i Morsø, som jeg lige nu ikke ved hvor er. Det er jo hamrende ligegyldigt hvor det er, jeg må bare konstatere at du bor et sted hvor man ikke prioritere bibliotekerne ligesom her . ca. 65 km fra Kbh.
    Det kan være at du har ret og alligevel ikke. Der er jo mange gode og velrenommerede biblioteket i vest for Valby bakke - Herning, Århus bare for at nævne nogle få.

  • Anmeld

    Claus Sønderkøge · Økonom

    Naturligvis har jeg ret

    Naturligvis har jeg ret - og det er det samme billede på højskolerne. Jeg ved godt hvad jeg taler om.

    Du giver derimod indtryk af en besathed som du har lidt svært ved at belægge med noget substantielt.

    Jeg bor et sted hvor man prioriterer biliotekerne. Hvis du havde været bedre orienteret havde du også vidst at hele DR taler om Mors fordi vi i disse dage afholder Kulturmødet.

    Jeg tror du burde bruge dine mange biblioteksbesøg til at blive bedre orienteret. Så ville du også vide at Det Offentlige i Danmark ikke er klar til den digitalisering man ønsker og forlanger af befolkningen. Det er ikke kun i SKAT den er alvorligt gal. En så enkel ting som gratis billedtelefon kan ingen i det offentlige i Danmark finde ud af. Det går noget bedre i vore nabolande.

    Måske du har bemærket at vore læger trasker rundt med ulovlig og 20 år gammel EDB.