Vestager afleverer alle sine dagbøger fra sin tid i Bruxelles til Rigsarkivet

I fremtiden kan historikere og andre interesserede komme helt tæt på magtens top i Europa fra 2014 til 2024.
I Margrethe Vestagers flyttekasser fra kontoret i Europa-Kommissionen i Bruxelles ligger nemlig omkring 100 arbejdsdagbøger, der bliver afleveret til Rigsarkivet i København.
Dagbøgerne har hun skrevet cirka én af om måneden i hendes ti år som først Danmarks konkurrencekommissær og siden ledende næstformand. Den tid slutter 1. december, når Vestager flytter fra Bruxelles.
Derfor skal de nu digitaliseres og gøres søgbare.
Hvornår offentligheden kan dykke ned i dagbøgerne forhandler hun stadig om. Det skyldes, at de indeholder følsom markedsinformation om de mange europæiske selskaber, hun har været i kontakt med.
Det er dog ikke alle streger på siderne, der potentielt rummer ømtålelige oplysninger.
"En overgang havde jeg en ambition om at blive bedre til at tegne," siger Vestager, der særligt under coronatidens mange onlinemøder dekorerede sine noter med skitser.
Hun syntes dog, at det var for svært at forsøge at afbilde menneskerne på møderne, fordi de bevægede sig for meget. Derfor har hun fokuseret på ting, der stod lidt mere stille.
"Der er så mange tegninger af mikrofoner i mine notesbøger, for det er som regel det, jeg havde foran mig," siger hun.
Indsigt

Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
Peter Skaarup spørger Jakob Engel-SchmidtHvad er ministerens holdning til, at der på et kommunalt bibliotek afholdes et ramadanarrangement?Besvaret
Udvalget spørger Jakob Engel-SchmidtHvordan tænkes cirkusbranchen inddraget i fordeling af midlerne til cirkus?Besvaret
- 5 A'er: Det her er en bog, man slår sig på. Det gjorde Jakob Ellemann-Jensen også
- Tidligere DF-pressechef: Det svækker folkestyret, når politikerne flygter fra de kritiske medier
- Kom med til konferencen, hvor kong Frederik begyndte at kritisere AI
- Like og subscribe: EU vil have influencere til at forstå Bruxelles
- Konsulent: Hvis vi overbeviser almindelige mennesker om, at AI ikke er for dem, er det kun til elitens fordel



















