Analyse af 
Erik Holstein

Wammen skal vise sine evner som blæksprutte

ANALYSE: Det stiller store krav til Nicolai Wammen, hvis finansloven kobles sammen med en række andre forhandlinger. Regeringen har med omhu holdt den grønne regning ude af finanslovsudspillet for at undgå skismaet mellem velfærd og klima.

Finansminister Nicolai Wammen (S):<br>Der venter ham et mere kompliceret forløb end sidste år.
Finansminister Nicolai Wammen (S):
Der venter ham et mere kompliceret forløb end sidste år.
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Erik Holstein

Sidste gang vidste alle, hvordan det ville ende.
Den nye S-regering gik efter et forlig med det parlamentariske grundlag, og selvom den radikale leder Morten Østergaard lavede drama undervejs, var det præcis, hvad der skete.

Det er også det mest sandsynlige resultat i år, men billedet er denne gang mere mudret og uforudsigeligt. Det er der flere grunde til.

For det første opererer S-regeringen denne gang med flere mulige forløb:
Man kan lave et forlig snævert centreret om finansloven, som man plejer at gøre. Men der opereres også med et bunkebryllup, hvor en række elementer bindes sammen. Det kan f.eks. tænkes, at den grønne omstilling, politiforliget og pensionen til Arne kobles sammen med selve finansloven. Den model vil sende finansminister Nicolai Wammen (S) på overarbejde.

Sker det, kan det udvide kredsen af partier, der deltager, i hvert fald i delaftaler. De borgerlige partier er interesserede i at byde ind, når det gælder en grøn skattereform og CO2-nedskæringer. Baglandet i erhvervslivet ser meget gerne, at partier som V og K er med til at styre retningen.

Regeringen vil ikke risikere en situation, hvor midler til klima kommer i åbenlys konkurrence med midler til velfærd. 

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget

Men der kan være en mere gusten bagtanke hos Venstres strateger: Kan regeringen lokkes til grønne forlig med de borgerlige, kan det destabilisere S-regeringens forhold til støttepartierne, der netop bindes sammen af det grønne område.

Slet ikke grøn nok
For det andet er der Nicolai Wammens allerede berømte ”krigskasse” på 9,2 lånte milliarder, der skal bruges i kampen mod coronaen. Men krigskassen skal ikke kun bruges til coronavaccine og hjælp til virksomheder.

Wammen gjorde det i sin fremlæggelse klart, at krigskassen også kan anvendes i kampen mod klimaforandringer. En del af den grønne omstilling kan således forventes finansieret på denne måde.  

S-regeringen er blevet kritiseret hårdt af partier som Radikale, SF og Enhedslisten for, at finanslovsudspillet slet ikke er ambitiøst nok, når det gælder klimapolitikken. Således kaldte Enhedslistens finansordfører Rune Lund det for ”en meget skrabet finanslov på velfærd og grøn omstilling”. Og sandt er det at finansloven ikke bugner af midler til klimatiltag.

Frygten for gule veste
For statsminister Mette Frederiksen (S) har det hele vejen igennem været en selvstændig pointe, at den grønne omstilling ikke skal finansieres over de årlige finanslove. Hun vil ikke risikere en situation, hvor midler til klima kommer i åbenlys konkurrence med midler til skoler og plejehjem. Hvis der er noget, S-regeringen frygter, er det en mobilisering mod den grønne omstilling, som man har set med De Gule Veste i Frankrig.

Derfor ønsker regeringen en mere ambitiøs klimapolitik finansieret med afgifter, skatteomlægninger – eller en lånt krigskasse. Men den del vil næppe være nok for støttepartierne.

Ekspansiv sparefinanslov
Wammens corona-finanslovsforslag er skruet sådan sammen, at der på den ene side sikres en ekspansiv finanspolitik for at holde hånden under beskæftigelsen. Dermed fortsættes den linje, regeringen fra starten har lagt for at undgå, at arbejdsløsheden kommer ud af kontrol som følge af coronakrisen. Den linje har bred opbakning i Folketinget.

På den anden side er den såkaldte forhandlingspulje – den pulje hvorfra forligspartier kan få opfyldt deres ønsker – kun på 1,5 mia. Det er mindre end normalt, og det kan komplicere forhandlingerne.

Arne først
Mens det er en naturlov, at den første finanslov laves med det parlamentariske grundlag, er der ofte friere spil med de følgende. Det mest oplagte i år er stadig et forlig med støttepartierne, men på en række områder kan snittet denne gang blive bredere.

Alt afhængig af hvordan det hele skrues sammen, kan flere af de blå partier komme med i delforlig, eksempelvis om grøn omstilling. Der er ikke nogen musketered mellem Venstres Jakob Ellemann-Jensen og den konservative Søren Pape Poulsen, hvert parti står ”i sin ret”, så der er i princippet ikke noget til hindrer for, at et af de blå partier går solo.

Sen afslutning
Slutspillet om finansloven ventes senere end normalt i år, fordi Mette Frederiksen først vil have forhandlet sit signaturprojekt om tidligere pension på plads. Her er regeringens mål et forlig allerede inden efterårsferien.

Forhandlingerne om finansloven kan derfor løbe helt ind i julemåneden. Men et forlig skal der nok komme. Lige nu har de færreste lyst til at give Mette Frederiksen en undskyldning for at udskrive valg.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jakob Ellemann-Jensen

Fhv. vicestatsminister og økonomiminister, fhv. partiformand, MF (V)
cand.merc.jur. (CBS 2002)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Morten Østergaard

Klimarådgiver, cBrain, fhv. politisk leder (R), MF og minister
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2006)

0:000:00