Zenia Stampe: Corona har gjort en ende på to årtiers kulturpolitisk værdikamp

UDSPIL: Radikale har lyttet til kulturlivet og foreslår op til finanslovsforhandlingerne at fremtidssikre kunsten og kulturen gennem de yngste i samfundet. "De kæmper ikke for sig selv, men for selve kunsten. Og det er jeg blevet både overrasket og rørt over," siger kulturordfører Zenia Stampe.

Under coronapandemien har Zenia Stampe bemærket en forandring på Christiansborg.

Tyve år gamle skel i kulturpolitikken mellem rød og blå blok er brudt ned, fortæller den radikale kulturordfører.

"Vi fik opløst en polariserende debat og erstattet det med en debat om at støtte kunsten og kulturen i vores samfund over en bred kam," siger hun. 

"Det var en fantastisk følelse. Og ud af den groede der et kollegaskab blandt ordførerne, som nogle har kaldt en kulturmafia. I stedet for at vi stod på hver vores side i en meget ukonstruktiv og unyttig værdikamp, som vi efterhånden bare var blevet statister i, blev vi i stedet for kampfæller i en fælles kamp for kunsten og kulturen."

LA og DF har domineret kulturdebatten
Den radikale profil har oplevet kulturdebatten de seneste to årtier som "en gang smagsdommeri", der blev både "ekstremt polariserende og symbolsk". 

"Det handlede om at vise, at man tog noget fra nogen, man ikke kunne lide, og gav det til nogen, man kunne lide. Sådan skal kulturpolitik ikke være," siger hun

Særligt to partier i den blå blok har ifølge Zenia Stampe domineret kulturpolitikken op til regeringsskiftet sidste år: Liberal Alliance, der havde kulturministerposten frem til valget, og Dansk Folkeparti.

"Det var de to partier, der tegnede den blå kulturpolitik, mens vi var i opposition. Det blev temmelig polariseret. Og på mange måder en stedfortræderkrig for den mere overordnede værdidebat, hvor man forsøgte at sætte skel mellem land og by, folk og elite, national og international, fortid og fremtid," siger hun.

Zenia Stampe holder en lille pause, inden hun fortsætter:

"Kulturen blev taget som gidsel i den store, overordnede værdidebat, og det blev en lille sandkasse, hvor man kunne opføre symbolpolitiske miniatureslag i den store værdikrig."

DF's Alex Ahrendtsen (tv.), der var sit partis kulturordfører, mens de borgerlige sad på magten, og tidligere kulturminister Mette Bock (m.) fra LA. I Zenia Stampes (th.) øjne sad de tungt på kulturdebatten i de fire år, Radikale sidst var i opposition.
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen og Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix


"En kæmpe forløsning"
I de første år som ordfører oplevede Zenia Stampe, at det var svært at navigere i en verden, hvor man som kulturpolitiker kunne vælge at arbejde for enten det smalle eller det brede, byen eller provinsen, kulturarv eller moderne kultur. 

"Derfor har det været en svær debat. For det er lykkedes Dansk Folkeparti at få kridtet en bane op, hvor de har stillet sig på den ene side, mens alle, der har forsøgt at blande sig i den debat, er blevet tvunget til enten at komme over på deres side eller at stå på den modsatte side."

"Men jeg vil ikke tvinges til at vælge mellem kulturarv og moderne kunst. Jeg vil have lov til at prioritere begge dele, ja, ligefrem bygge bro mellem dem. Men det har der bare ikke været plads til, og det har resulteret i, at meget få har haft lyst til at gå ind i den debat."

Zenia Stampe kalder det en succes for Dansk Folkeparti.

"Det er egentlig ikke for at bebrejde nogen eller skyde på Dansk Folkeparti. Det er jo ligeså meget os selv, der fejlede, fordi det aldrig lykkedes at finde et ståsted i den debat. Vi kom simpelthen til kort," siger hun.

"Derfor var det sådan en stor lettelse, at alle stregerne pludselig blev visket bort, og at vi stod der skulder ved skulder og trak i samme retning. Det var en kæmpe lise. En kæmpe forløsning. Og det er der, hvor jeg gerne vil ende – hvor vi stadig samarbejder for kulturen, og hvor vi også får regeringen og ministeren med ind i det samarbejde."

Der er en smuk dobbelthed i, at corona har skabt en kortsigtet kamp for overlevelse men samtidig sat fokus på den langsigtede overlevelseskamp.
Foto: Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix


Corona har været en fremkaldervæske
Mens arbejdet med at få alle kulturlivets brikker til at falde på plads i hjælpepakkepuslespillet har fyldt meget de seneste måneder, tager Folketingets partier sammen med regeringen i disse dage hul på forhandlingerne om en ny finanslov for 2021.

Og det er egentlig det, interviewet med Zenia Stampe skal handle om: Radikales udspil til finansloven og særligt kulturområdet. Også den del er blevet vendt op og ned på grund af corona.

Dels har mange oplevet en genforelskelse i kunst og kultur, fordi "det pludselig er blevet meget klart, hvad det har af betydning for os som mennesker og samfund, når vi risikerer at miste det".

Samtidig har coronakrisen været en "fremkaldervæske" for de strukturelle udfordringer, der eksisterer i kunst- og kulturlivet, som har betydet, at kulturlivet har været "ekstra sårbart", påpeger hun.

"Der er en smuk dobbelthed i, at corona har skabt en kortsigtet kamp for overlevelse, men samtidig sat fokus på den langsigtede overlevelseskamp. Som både handler om strukturer, men også om børn og unge," siger Zenia Stampe. 

Børn og unge er fremtiden
Netop børn og unge er et af de elementer, der fylder rigtig meget i Radikales kulturudspil. 

Partiet foreslår både at udvide to ordninger med 30 millioner kroner årligt, så alle børn og unge ser en teaterforestilling og hører en koncert mindst én gang om året. Derudover vil Radikale bruge 25 millioner kroner på at købe bøger til daginstitutioner, fritidsordninger og klubber samt udvide den såkaldte huskunstnerordning med ti millioner kroner om året, så flere børn og unge møder professionelle kunstnere.

Én af grundene, til at de yngste fylder så meget i udspillet, er, at også regeringen har fokus på dem. Analysen er, at regeringen derfor vil have "en stor velvilje til at kigge på netop den del", forklarer Zenia Stampe.

Alligevel er hun selv blevet overrasket over, hvor meget de er endt med at fylde. 

"Men det er, fordi kunst- og kulturlivet trods coronakrisen har efterspurgt det. For det er blandt børn og unge, at de nye talenter skal findes. Og det er der, fremtidens publikum er. Så derfor er det jo fuldstændig nødvendigt for kunsten og kulturens langsigtede overlevelse," siger kulturordføreren.

Den prioritering har gjort stort indtryk.

"For jeg har tænkt over, hvorfor man midt i en akut overlevelseskamp samtidig har overskud til at tale om, at alle børn skal have adgang til scenekunsten og den levende musik? Hvorfor er det så magtpålæggende for kulturen – aktørerne og kunstnerne – når de nu selv er ved at drukne i problemer," spørger Zenia Stampe.

Hun leverer selv svaret i sin næste sætning:

"Det er jo fordi, de ikke kæmper for sig selv, men for selve kunsten. Og det er jeg blevet både overrasket og rørt over. Det fortæller virkelig noget om, hvorfor folk er i den her branche. Det handler om en dyb kærlighed til kunsten, som er større end den enkelte kunstner eller den enkelte kulturinstitution. Jeg oplever virkelig, at perspektivet har ændret sig – både for brancheorganisationerne og for os politikere."

Zenia Stampe (th.) i Folketingssalen på Christiansborg sammen med den nyslåede politiske leder af Radikale Venstre, Sofie Carsten Nielsen (tv.), og partiets nestor, Marianne Jelved, samt nogle af Dansk Folkepartis toppolitikere, herunder den nyudnævnte kulturordfører, Morten Messerschmidt (i midten).
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix


En fælles kulturmafia ved det store bord
Og så er vi tilbage ved den kulturpolitiske familia, der blev dannet i foråret. 

"Da vi oprettede kulturmafiaen, var det i frustration over regeringen, som jeg egentlig synes er begyndt at komme os mere i møde. Men mafiaen har skabt et tillidsfuldt samarbejde mellem flere af partierne i Folketinget. Og nu prøver vi så at brede det ud til også at være med regeringen, så kulturordførere i alle partier og kulturministeren kæmper samlet for kulturen."

"Vi skal have en fælles kulturmafia, der kæmper ved det store bord. For kulturen. Og der synes jeg også, vi er på vej hen."

Forrige artikel Lov bag udlodningspuljen skal evalueres: Gadeidrætten vil have en del af kagen Lov bag udlodningspuljen skal evalueres: Gadeidrætten vil have en del af kagen Næste artikel Akademiraadet har politianmeldt buste-tyveri: En Akademiraadet har politianmeldt buste-tyveri: En "farlig politisk holdning" bag hærværk