Afdelingsleder for aktiviteter og samarbejder til Fredensborg Bibliotekerne
Afdelingsleder for aktiviteter og samarbejder til Fredensborg Bibliotekerne

Vi søger en dynamisk, faglig leder, der koordinerer, understøtter og sætter retning. En markant profil, som kan navigere i en mangfoldig verden af lokale aktører, foreninger og netværk og samtidig have fokus på at skabe værdi for vores borgere i alle aldre gennem formidling af viden og litteratur. De vigtigste opgaver er: Vi er på udkig efter en afdelingsleder for aktiviteter og samarbejder, der kan blive en dynamo i formidlingen, og som:
  • ser relationer, dialog og kommunikation som et vigtigt ledelsesværktøj.
  • er fortrolig og erfaren med projektledelse.
  • stimulerer rammer og betingelser for det gode kulturliv med fællesskab og medborgerskab.
  • kan skabe relationer og vidensdeling - både internt i organisationen og med borgere og eksterne samarbejdspartnere,.
  • går foran, samtidig med at du giver plads til at medarbejdere kan udvikle sig.
  • har fingeren på pulsen for, hvad der er relevante arrangementer og aktiviteter.
  • kan levere resultater, der giver genlyd.
Som afdelingsleder får du personaleansvaret for ca. 10 engagerede og fagligt højt kvalificerede medarbejdere på børne- og voksenområdet. Bibliotekerne skal kontinuerligt udvikle sig og sørge for, at de rette og aktuelle tilbud er tilgængelige for borgerne. Vi tilbyder:
  • En stilling som kræver stort engagement og faglighed, som du kan forme og sætte præg på.
  • En stor grad af indflydelse og medbestemmelse for, hvordan din ledelsesopgave skal udfoldes og på bibliotekets udvikling.
  • En travl og afvekslende hverdag med mange forskelligartede opgaver.
  • Engagerede og kompetente kolleger, der samarbejder på tværs af 3 biblioteker.
Vi søger:
  • En person med relevant akademisk baggrund.
  • En kreativ, udadvendt og serviceminded daglig leder, der kan facilitere en positiv udvikling af aktiviteter, arrangementer og lokale samarbejder.
  • En med kompetencer indenfor strategi og udviklingsarbejde.
  • En daglig leder med stor lyst til inddragende og rummelig personaleledelse, som sikrer gode udviklingsmuligheder for medarbejderne.
  • En der er dygtig til kommunikation både mundtligt og skriftligt.
  • En nysgerrig daglig leder der kan opsøge potentielle samarbejdspartnere og skabe netværk.
  • Gerne ledelses- og bibliotekserfaring
Hvem er vi? Vi brænder for at gøre en forskel for borgerne i Fredensborg Kommune. Vi er ca. 30 personer, der betjener bibliotekerne i Humlebæk, Nivå, Fredensborg og et kombi-bibliotek i Kokkedal. Fredensborg Bibliotekerne er inde i en god udvikling med stigning i udlåns- og besøgstal. Vi arbejder for at skabe gode relationer til borgerne og at møde dem professionelt og imødekommende. Det gælder også for øvrige relationer til samarbejdspartnere, andre forvaltninger og kolleger. Der er højt til loftet hos os. Kom og vær med! Din tætteste samarbejdspartner bliver afdelingslederen for Publikum og Materialer. Link til Fremtidens biblioteker Fredensborg er en kommune i udvikling. Der er planlagt byudviklingsprojekt i Nivå "Generationernes Hus", hvor biblioteket er en central aktør. Fredensborg Bibliotekerne arbejder fokuseret med FNs Verdensmål og er ved at blive et Verdensmålscertificeret bibliotek. Din arbejdsplads bliver samtlige biblioteker, så transport og kørsel er et vilkår. Kontakt Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte bibliotekschef Tania Schwartz på telefon 2080 2440. Læs mere om Fredensborg Bibliotekerne på vores hjemmeside. Tiltrædelse Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er på 37 timer og ønskes besat pr. 01. august 2023 eller snarest derefter. Ansøgningsfrist Ansøgningsfristen er torsdag 1. juni 2023, kl. 12. Stillingen søges via knappen “Søg dette job" her på siden. Vi afholder to samtalerunder 1. samtale 7. juni. maj og 2. samtale 13. juni. Du skal være indstillet på at gennemgå en test mellem de to samtaler.

Icon
Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job
Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen
0:000:00