Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og opfølgning
A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal søger en erfaren fondsrådgiver til Fondens forskellige prioriterede indsatser.

A.P. Møller Fondene favner mange forskellige typer af bevillinger - fra den nye Operapark i Københavns Havn, over Zero Carbon Fonden og sociale varmestuer til udvikling af danske erhvervsskoler, byggeri af et nyt aktivitetscenter i Kr. Hyllinge til idræts- & bevægelsesprojekter. Fonden uddeler også mange mindre bevillinger initieret af det danske samfunds ildsjæle. Vi arbejder på baggrund af stærke værdier og på et fundament med en tydelig "stifters vilje". Fonden støtter primært aktiviteter i hele Danmark, men også i Norden, Sydslesvig samt Grønland og på Færøerne. Vi arbejder først og fremmest med at invitere til nye gode og spændende ansøgninger, men også med en række projekter, som Fonden selv tager initiativ til. Vi er godt 20 medarbejdere i en flad organisation med direktøren tæt på og med bestyrelsesbetjening som omdrejningspunkt. Vi arbejder i teams, på tværs af funktioner eller mere individuelt med Fondenes forskellige fokusområder. Vores nye fondsrådgiver skal understøtte arbejdet med behandling af ansøgninger og opfølgning på bevillinger besluttet af bestyrelsen. Det sker i tæt samarbejde med direktøren og sekretariatslederen for teamet. Det vil først og fremmest sige:
  • Vurdering og kvalitetssikring af indkomne ansøgninger.
  • Forberedelse af indstillinger til bestyrelse og formand på flere forskellige fagområder.
  • Forberedelse af oplæg og opfølgning til direktør og bestyrelse i tæt samarbejde med sekretariatslederen.
  • Bistå sekretariatslederen med overblik over igangværende projekter.
  • Kontaktperson for bevillingshavere i forhold til fremdrift, økonomi og statusrapportering.
Vores nye kollega forstår og værdsætter A.P. Møller Fondenes værdier, og har bred administrativ erfaring med flair for økonomi, sagsstyring m.m. Vores nye kollega har med fordel sekretariatserfaring med bestyrelsesbetjening. Vi forventer også, at en ny kollega kan sætte flueben ved:
  • En bred samfundsvidenskabelig akademisk uddannelse.
  • Knytter relationer på ordentlighed og troværdighed.
  • Udpræget holdspiller med stor forståelse og respekt for den retning som Fondens bestyrelse lægger.
  • Administrative evner i form af overblik og systematisk tilgang til opgaverne.
  • Skriver kort, godt og præcist.
  • Er robust, arbejdsom, fleksibel, løsningsorienteret og loyal.
  • Giver en hjælpende hånd, hvor den trænges.
Stillingen har reference til Fondens sekretariatsleder med ansvar for prioriterede indsatser. Ansøgningsfrist Mandag den 27. marts 2023 kl. 12.00. Ansøgning Modtages kun digitalt. Stillingen søges via knappen “søg dette job" her på siden. Løn og ansættelsesforhold efter aftale. Yderligere oplysninger Sekretariatsleder Hans Kristian Kristensen, hanskristian.kristensen@apmollerfonde.dk eller direktør Mads Lebech, mads.lebech@apmollerfonde.dk Læs mere om A.P. Møller Fondene på www.apmollerfonde.dk

Icon
Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job
Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen
0:000:00