Jyllands-Posten får ny kulturredaktør
Den 1. november tiltræder Steffen Moestrup som ny kulturredaktør for Jyllands-Posten.
Linnea Molbech Sabri
RedaktionsassistentSteffen Moestrup, der er uddannet indenfor journalistik, film- og medievidenskab, filosofi og antropologi bliver Jyllands-Postens nye kulturredaktør til november. Det skriver Jyllands-Posten.
Ansvarshavende redaktør for Jyllands-Posten, Jacob Nybroe, kommenterer valget af Moestrup således:
"Med Steffen Moestrup får vi et menneske, der på den ene side er en kapacitet med ekstrem stor viden – både i praksis og på et teoretisk niveau. På den anden side en mand, som på ingen måde er prætentiøs eller gør kulturen sværere, end den er."