Om  
Selina Juul

Dansk madspildsaktivist er Årets Europæer

Selina Juul, der står i spidsen for bevægelsen Stop Spild af Mad, modtager det amerikanske magasin Reader's Digests pris 'European of the Year 2020'.

Peter Bjørnbak Hansen

Stifteren af forbrugerbevægelsen Stop Spild af Mad, Selina Juul, har vundet Reader's Digests pris som 'European of the Year 2020'. 

Det skriver Stop Spild af Mad i en pressemeddelelse.

Reader's Digest er et amerikansk magasin grundlagt i 1922 og det første af den trykte slags til at blive internationalt udbredt. I dag udgives Reader's Digest i 27 internationale udgaver på 11 sprog og har et globalt oplag på 10,5 millioner magasiner, hvilket gør Reader's Digest blandt de største kommercielle tidsskrifter i verden.

Prisen som 'European of the Year' får Selina Juul for siden 2008 at have arbejdet med at mindske verdens spild af mad. Et arbejde, der har kastet 200 lokale, nationale og internationale projekter, kampagner og indsamlinger af sig. Heriblandt en hel del velomtalte kogebøger.

Derudover har Selina Juul og Stop Spild af Mad givet sine anbefalinger til både EU-Kommissionen og endda Pave Frans, som også har helliget sig kampen for madspildsstop.

Stop Spild af Mad er også en del af regeringens Klimapartnerskab for fødevare- og landbrugssektoren samt i Klimapartnerskab for handel. Begge med fokus på madspild.

Prisen som 'European of the Year' er med 2020-udgaven blevet uddelt 25 gange og er tidligere tilfaldet europæere, som har gjort sig bemærket inden for temaer som miljø, menneskerettigheder, antikorruption og kvinderettigheder. 

Danske Inge Kemp Genefke, som grundlagde Internationale Rehabiliterings- og Forskningscenter for Torturofre (IRCT), er blandt de tidligere prisvindere.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Selina Juul

Stifter og bestyrelsesformand, Stop Spild Af Mad, iværksætter, forfatter
BA, grafisk kommunikation (Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, 2006)

0:000:00