Om  
Gitte Ørskou

Dansker bliver direktør på anerkendt museum i Stockholm

Gitte Ørskou er ny direktør på Moderna Museet i Stockholm. 

Kanishka Dastageer

Den nye direktør på Moderna Museet i Stockholm bliver danske Gitte Ørskou, som siden 2009 har været direktør for Kunsten Museum of Modern Art Aalborg.

Det skriver museet i en pressemeddelelse

Bestyrelsesformand på Kunsten Museum of Modern Art Aalborg har sat pris på samarbejdet med direktøren, der nu forlader museet. 

"Jeg finder det utrolig flot, at Gitte Ørskou skal stå i spidsen for det vigtigste museum for samtidskunst i Norden, og hun ønskes alt mulig held og lykke i det nye hverv," siger han. 

Ørskou har sideløbende med sin stilling på Kunsten Museum of Modern Art i Aalborg været formand for Statens Kunstfond gennem fire år, formand for Billedkunstudvalget og deltaget i den offentlige debat.  

Hun er uddannet mag.art. i kunsthistorie fra Aarhus Universitet i 2000 og har desuden en masteruddannelse i ledelsesudvikling fra Copenhagen Business School i 2014.

Gitte Ørskou tiltræder sin nye stilling 1. september. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Gitte Ørskou

Direktør, Moderna Museet, bestyrelsesleder, Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, næstformand, Det Kongelige Akademi
mag.art. i kunsthistorie (Aarhus Uni. 2001), master i Management Development (CBS. 2014)

0:000:00