Om  
Ask Hesby Krogh
Stine Bosse

Djøfs TechDK Kommission opruster med nye medlemmer i kampen mod techgiganter og sociale medier

Djøfs TechDK Kommission udvider med 13 nye medlemmer og rekrutterer kommunikations- og analysechef i Digitalt Ansvar Ask Hesby Krogh som ny næstformand.

Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Ghita Nidam Møller

Siden 2019 har Djøfs TechDK Kommission forsøgt at sætte teknologiens udfordringer på dagsordenen med varsler om etiske, økonomiske og regulative dilemmaer ved techgiganternes indtog og faldgruberne ved sociale medier.

Den indsats intensiverer kommissionen nu med 13 nye medlemmer og en ny analytisk næstformand i form af kommunikations- og analysechef i Digitalt Ansvar Ask Hesby Krogh, oplyser Djøf

Det betyder, at Djøfs TechDK Kommission nu består af 27 forskere, erhvervsfolk og samfundsdebattører. Med Ask Hesby Krogh i spidsen skal de fortsætte komissionens arbejde med at give anbefalinger til, hvordan vi kan regulere og videreudvikle teknologi for at sikre et samfund i balance inden for økonomi, kultur, demokrati, sundhed og beskyttelse af borgernes data.

Første opgave for det nye digitale hold bliver at rådgive og indgå i debatten omkring regeringens 35 nye konkrete forslag til blandt andet at beskytte os på sociale medier. En opgave som formand Stine Bosse ser frem til at kaste sig over med den oprustede frontlinje.

"Politikerne har lyttet og taget fat på lovarbejdet og diskussionerne om, hvordan vi bruger teknologi til borgernes fordel frem for at lade os styre af den, så vi sikrer et samfund i balance. Men der er fortsat masser at tage fat på," udtaler hun til Djøf.

Det arbejde kaster Ask Hesby Krogh sig over med indsigt fra de seneste fire et halv år som formand for videncentret for digitale krænkelser og digital vold Digitalt Ansvar. Han kan desuden trække på sine erfaringer som tidligere chefkonsulent i Region Hovedstaden og som teamleder i Danmarks Institut for Menneskerettigheder. 

Blandt kommissionens nye forstærkninger får han desuden hjælp fra rådgiver og ekspert i sociale medier Astid Haug.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ask Hesby Krogh

Direktør, Digitalt Ansvar
Cand.soc. (CBS 2011)

Stine Bosse

EP-spidskandidat, Moderaterne, Formand, PlanBørnefonden, Bestyrelsesmedlem i Allianz, Assistancebolaget og DNB
cand.jur. (Københavns Uni. 1987)

0:000:00