Om  
Anne-Marie Dohm

Fhv. DR-chef ny i Moesgaard Museums bestyrelse

Anne-Marie Dohm, tidligere DR-chef, chefredaktør og journalist-rektor, er nyt bestyrelsesmedlem i det fremadstormende Moesgaard Museum i Aarhus.

Rasmus Nielsen

Der er tilsyneladende et stort behov for tidligere DR-medarbejderes kompetence i det omgivende samfund.

Senest oplyser den tidligere chef for DR Danmark Anne-Marie Dohm, at hun nu træder ind i bestyrelsen for Moesgaard Museum i Aarhus.

"Jeg opfatter Moesgaard Museum som en af de mest ambitiøse formidlere af kultur og historie. Derfor glæder jeg mig til at træde ind", skriver den forhenværende tv-chef og chefredaktør på Twitter.

Anne-Marie Dohm blev chef for DR Danmark i 2013, hvor hun kom fra en stilling som chefredaktør for Nordjyske Medier. Hun har også været rektor for Danmarks Journalisthøjskole.

Moesgaard Museum er et specialmuseum for arkæologi og etnografi i Højbjerg syd for Aarhus. Museet samarbejder med Aarhus Universitet. Hovedparten af de arkæologiske samlinger er danske, men rummer også skiftende særudstillinger fra hele verden.

Museet har fået ny opmærksomhed og medvind efter sin udvidelse i oktober 2014. Den nye bygning er på 16.000 m2 og tegnet af Henning Larsens tegnestue med landskabsdesign af Kristine Jensens Tegnestue. Museet er opført af MT Højgaard.

Bygningen er gravet ind i en sydvendt skråning nord for herregården Moesgård. Taget er i nordatlantisk stil græsdækket med fri adgang til udsigten fra skråningen og forhallen i museet.

Bestyrelsen i øvrigt var med opdatering i marts 2018:


Johannes Flensted-Jensen (fmd.)
Udpeget af Jysk Arkæologisk Selskab

Johnny Nørgaard Laursen (næstfmd.)
Dekan
Udpeget af Aarhus Universitet

Dan Boyter
Direktør, Pressalit 
Udpeget af Moesgårds Venner

Marie Kaldahl Nielsen
Ph. D Studerende
Udpeget af Aarhus Byråd

Bent Hansen
Fhv. Regionsrådsformand
Udpeget af bestyrelsen

Håkon Piene Glørstad
Direktør Kulturhistorisk Museum, Oslo
Udpeget af bestyrelsen

Flemming Knudsen
Udpeget af Region Midtjylland

Rasmus Birch Iversen
Arkæolog
Valgt blandt Museets medarbejdere

Kirsten Jensen
Stabschef 
Udpeget af Aarhus Universitet

Jørn Senger
Direktør
Udpeget af bestyrelsen

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anne-Marie Dohm

Fhv. administrerende direktør & ansv. chefredaktør, Radio4
journalist (DJH 1994)

0:000:00