Fhv. formand for Oliebranchen Sven Gullev død (85)

Fhv. direktør og formand for Oliebranchens Fællesrepræsentation 1984-93, Sven Gullev, Hørsholm, er død. Han blev 85 år.

Redaktionen

Sven Gullev uddannede sig som handelselev i Københavns Brændsels Kompagni, og han gjorde karriere i Texaco-koncernen, hvor han var administrerende direktør 1981-94. Han var desuden regional direktør for Texacos selskaber i Skandinavien 1991-1994.

Sven Gullev var formand for Oliebranchens Fællesrepræsentation 1984-93, bestyrelsesmedlem i en lang række Texaco-virksomheder, medlem af Dansk Industris hovedbestyrelse, formand for Dampskibsselskabet Torm 1990-2000, bestyrelsen for Danske Invest og BG Invest samt repræsentantskabet for Orlogsmuseets Venner og for Dansk Annoncørforening.

Bisættelsen finder sted lørdag 17. november kl. 12 fra Taarbæk Kirke.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00