Mindeord: Kogebogsforfatter Hanne Holm (68)

Forlægger Claus Dalby fra forlaget Klematis skriver mindeord for kogebogsforfatter Hanne Holm, der gik bort i en alder af 68 år. 

At vi i 1996 på forlaget Klematis udgav ’Mit thaikøkken’ af Hanne Holm var noget af et lykketræf. En fælles bekendt havde nævnt, at Hanne Holm, som jeg på det tidspunkt ikke kendte, gerne ville skrive en bog om thaimad. Et møde blev aftalt, og jeg husker, at det var det sidste i en række på en dag, hvor jeg og en redaktør havde været rundt i hovedstaden for at besøge forskellige forfattere. Det var ved at være aftensmadstid, og da vi gik op ad trappen til Hannes lejlighed i Wildersgade på Christianshavn, blev vi mødt af den lifligste duft. Den pirrede i den grad …

Små skåle var sat frem med delikate småretter, og min redaktør og jeg blev snart bjergtagede. Ikke blot af Hannes kulinariske kunnen, men også af det grafiske oplæg og de stilrene billeder, fotograf Torsten Graae allerede havde taget som endnu en smagsprøve. Der var ikke meget at betænke sig på. Vi tre – Hanne, Torsten og jeg – gav hinanden håndslag på en udgivelse.

På det tidspunkt vidste vi ikke, at ’Mit thaikøkken’ skulle blive en klassiker inden for dansk kogekunst. I alt 11 oplag plus adskillige bogkluboplag er bogen kommet i. Og den sælger stadig i dag, små femogtyve år efter udgivelsen. Hanne Holm fik for alvor folk til at svinge wokken og bruge hidtil ikke så kendte ingredienser som fiskesovs, grøn og rød karrypasta, kefir, limeblade og kokosmælk.

Altinget logoKultur
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kultur kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00