Mindeord: Redaktør Sven Hersbøll (81)

Redaktør for Dagbladet Ringkøbing-Skjern gennem 33 år, Sven Hersbøll, er død. Hanne Severinsen, forhenværende folketingsmedlem for Venstre, skriver mindeord om redaktøren.

Ved Sven Hersbølls død har vi mistet et menneske, der virkede i en sjælden grad for det samfund, han levede i.

Som mangeårig redaktør af Dagbladet og som skribent og radiovært bidrog han til at berette for os andre, hvad der skete i vores lokalsamfund. Og derved blive mere bevidst om, hvad det var for et samfund, vi befandt os i. At bidrage til vores lokale identitet.

I ham havde man et menneske, der altid stærkt var optaget af, hvordan man kunne forbedre Skjerns fremtidsmuligheder, samtidig med at han var en uudtømmelig kilde til, hvad der var gået forud - han var meget optaget af historien - ikke mindst lokalhistorie. Fortid og fremtid var sammenvævet for ham.

0:000:00