Om  
Jan E. Jørgensen
Kenneth Mikkelsen
Kim Valentin

Venstre får ny kulturordfører og EU-ordfører

Jan E. Jørgensen er ny kultur- og medieordfører for Venstre, og Kim Valentin er udpeget som ny EU- og Europaordfører. Kristian Jensens afløser, Kenneth Mikkelsen, er udpeget som ny erhvervsskatteordfører.

Jan E. Jørgensen og Kim Valentin har byttet ordførerskaber, så de nu er henholdsvis kultur- og medieordfører og EU- og Europaordfører.
Jan E. Jørgensen og Kim Valentin har byttet ordførerskaber, så de nu er henholdsvis kultur- og medieordfører og EU- og Europaordfører.Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Simon Engell Kjøller

Venstres folketingsgruppe har tirsdag konstitueret sig på ny, og det betyder, at Jan E. Jørgensen er ny kultur- og medieordfører, og Kim Valentin er ny EU- og Europaordfører.

Samtidig er Kenneth Mikkelsen udpeget som Venstres nye erhvervsskatteordfører.

Det skriver Venstre i en pressemeddelelse.

Kenneth Mikkelsen erstatter også Kim Valentin som næstformand i Skatteudvalget, men de fortsætter begge i udvalget.

Kenneth Mikkelsen har fra 1. april overtaget pladsen i Folketinget efter Kristian Jensen, efter han blev udpeget som særlig udsending for Danmark i bestræbelsen på at få en plads i FN’s sikkerhedsråd i 2025.

Kenneth Mikkelsen kommer fra en stilling som erhvervsdirektør for Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande. Han var kandidat ved folketingsvalget i 2019, hvor han fik i alt 6.235 stemmer, hvilket ikke var nok til en plads i Folketinget.

Både Jan E. Jørgensen og Kim Valentin fortsætter som medlemmer af både Kulturudvalget og Europaudvalget.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jan E. Jørgensen

MF (V), rådmand, medlem, Magistraten, Frederiksberg Kommune
advokat (L), cand.jur. (Københavns Uni. 1995)

Kenneth Mikkelsen

Fhv. MF (V), fhv. erhvervsdirektør, Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande
HF (Holstebro Gymnasium 1990), uddannet reserveofficer (1992)

Kim Valentin

MF (V), landsformand, Liberalt Oplysningsforbund, adm. direktør, Finanshuset i Fredensborg
cand.polit. (Københavns Uni. 1990)

0:000:00