Om  
Jakob Moll

Zetland udvider bestyrelsen, men mister designchef

Zetlands bestyrelse har fået et medlem mere i investor Carsten Krogh, og designchef Katinka Bukh har fået job i Weekendavisen.

Julie Arnfred Bojesen

Carsten Krogh er blevet bestyrelsesmedlem i Zetland, melder MediaWatch. 

Han er tidligere mediebureaumand og var en af de nye, mindre investorer i Zetland, der kom til i foråret og skal repræsentere disse.

Jakob Moll, adm. direktør i Zetland, bekræfter, at Carsten Krogh er trådt ind i bestyrelseskredsen for at kunne repræsentere de nye investorer. Han skal også agere sparringspartner for den siddende ledelse i det digitale medie.

Zetlands bestyrelse består af:

  • Formand Stig Myken
  • Peter Malling Lambert
  • Michael Hansen
  • Annemette Færch
  • Ditlev Emil Bredahl
  • Carsten Krogh

Sideløbende har designchef Katinka Bukh opsagt sin stilling i Zetland til fordel for en titel som visuel redaktør på Weekendavisen. 

Zetland har vundet priser for sit design, blandt andet topprisen ved The Society for News Design Scandinavias (SNDS) prisuddeling i 2017, og i år vandt de guld for hjemmesiden og Best of Show ved samme uddeling.

Fra 1. november er det altså Weekendavisen, der får glæde af Katinka Bukhs æstetiske evner.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jakob Moll

International chef, medstifter, Zetland, forlagschef, forlaget Zetland
BA i journalistik (Syddansk Uni., 2003)

0:000:00