DJM-bidrag til Kulturby-projekt

Det Jyske Musikkonservatorium er gået sammen med Aarhus Symfoniorkester, Den Jyske Opera og Musikhuset Aarhus om at skabe et kunstnerisk eksperimentarium, hvor unge talenter fra de europæiske lande inviteres til Aarhus for at deltage i en række workshops op til kulturby-året 2017. Resultatet af den første workshop kan opleves i Musikhuset i aften. Se mere i kalenderen.

Projektet kaldes 5x5x15, fordi fem talentpar indenfor hver af de fem genrer symfonisk musik, musikdramatik, rytmisk musik, musical og elektronisk musik skal skabe et værk af 15 minutters varighed hver. Den første workshop omhandler elektronisk musik og er netop gennemført ved DIEM på Det Jyske Musikkonservatorium. Flere af de medvirkende studerer elektronisk komposition ved DJM.

I 2017 præsenteres fem nye værker, skabt af de bedste talenter fra de fem workshops.  




Dette indhold er leveret automatisk via RSS uden ansvar for Altinget