Iværksætter: Depressionen dræber mens politikerne tier

Af Jonathan Løw
Foredragsholder og iværksætter

I Danmark ’knækker vi cancer’ hvert eneste år.

Vi samler også ind til at blive klogere på hjertesygdomme og gigtlidelser, men tankevækkende nok er der nærmest intet politisk fokus på den sygdom, der er verdens største dræber af livskvalitet og i sidste ende liv hvert eneste år: Depression.

Fra succes til sygedagpenge
Ifølge WHO går flere end 300 millioner mennesker lige nu rundt med en depression. Det er en stigning på over 18 procent i det seneste årti, og det må blandt andet tilskrives en kombination af manglende midler til forskning, underprioritering af det psykiatriske område, et stigende psykologisk og arbejdsmæssigt pres i verden samt stigma og tabuisering omkring sygdommen.

Jeg har selv prøvet at kæmpe med en svær depression, der medførte en indlæggelse på psykiatrisk hospital i Aarhus.

Det skete blot få måneder efter, at jeg var blevet kaldt en ’ung iværksætterguru’ i et stort dansk erhvervsmedie, og under et år efter, at min seneste virksomhed var sluttet i top tre over årets mest lovende virksomheder.

Sygdommen bliver kronisk, fordi der inden for hjernesygdomme ikke er blevet forsket tilstrækkeligt i, hvordan vi kan gribe ind tidligt, som vi gør det med de fysiske sygdomme. 

Jonathan Löw
Iværksætter

Det skriver jeg for at understrege, at der kan være meget kort fra succes til sygedagpenge. Kort fra livsglæde til alvorlig sygdom.

Gode og dårlige nyheder
Den gode nyhed i forhold til fysiske sygdomme som kræft, hjertelidelser og lignende er, at antallet af dødsfald forårsaget af disse sygdomme er stærkt faldende:

Kilde: National Institute of Mental Health.

Det skyldes, at vi bevidst og målrettet er gået ind og har investeret store beløb i både forskning, forebyggelse og tidlig indsats i forhold til at bekæmpe sygdommene. Det virker altså, når vi virkelig vælger at investere og tilføre de nødvendige ressourcer som samfund.

Den dårlige nyhed er, at grafen langt fra ser så positiv ud, når vi taler selvmord.

Kilde: National Institute of Mental Health.

Nu tænker du måske, at selvmord jo ikke er en sygdom, men et resultat af en lang række andre og ganske komplekse forhold.

Det er også korrekt, men alligevel er statistikken yderst relevant, fordi flere end 90% af alle selvmord i verden skyldes sygdommene depression og skizofreni.

Hjernesygdomme
Indenfor den slags sygdomme venter vi, indtil adfærden manifesterer sig. Hvor vi med eksempelvis kræft bliver stadigt bedre til at detektere sygdommen tidligt, så er det ikke tilfældet med eksempelvis depression, ADHD eller lignende. Her arbejder vi i bedste fald reaktivt.

Den amerikanske psykiater og professor i neuropsykologi Thomas Insel holdt for nogle år siden en yderst tankevækkende TedTalk.

Én af Insels hovedpointer er, at en sygdom som depression ikke bør betegnes som en psykisk sygdom. Det samme gælder ADHD, der ifølge Insel ikke bør kategoriseres som en adfærdsmæssig sygdom.

ADHD og depression er ifølge Insel eksempler på hjernesygdomme.

Ikke kun kemi
Med hjernesygdomme henviser Thomas Insel ikke til den simple årsagsforklaring, man nogle gange har hørt fremført i forhold til depression: Altså at det skulle være en ren kemisk ubalance i hjernen.

I dag ved vi, at det ikke kan forklares så simpelt som en kemisk ubalance. Det er langt mere komplekst, og netop kompleksiteten er hele nøglen her.

Man kan ikke reducere depression til en ren biokemisk oplevelse. Det er en sygdom, der rækker langt ud over knæsmerter, forårsaget af man er faldet og har slået sig.

Det er en sygdom, der er invaliderende og livstruende for mange mennesker, og det er en sygdom, som vi halter katastrofalt efter i vores forståelse af - sammenlignet med eksempelvis kræft eller hjertesygdomme.

Det bekymrende er i den forbindelse, at en hjernesygdom som ADHD sætter ind meget tidligt i menneskets liv. Én ud af fem af alle unge i verden udvikler en kronisk hjernesygdom, inden de bliver 24 år gamle.

Hjælp før skaden er sket
Sygdommen bliver kronisk, fordi der indenfor hjernesygdomme ikke er blevet forsket tilstrækkeligt i, hvordan vi kan gribe ind tidligt, som vi gør det med de fysiske sygdomme.

I stedet accepterer vi lige nu, at vi i bedste fald kan hjælpe med en kombination af kognitiv terapi, medicin og eventuelt elektrochokbehandling, når først skaden er sket, og personen allerede oplever stor psykisk lidelse.

Dette er ekstra problematisk, fordi Insel igennem sin forskning har kunnet dokumentere, at det med de mest udbrede hjernesygdomme er således, at adfærden er det sidste, man ser forandre sig.

Ergo er en tidlig indsats endnu mere afgørende i disse tilfælde.

Den mildt gode nyhed er, at en række nye værktøjer gør speciallægerne i stand til at opdage ændringer i hjernen længe før, at symptomerne begynder at vise sig.

Det giver et lille håb om, at hvis der investeres i både dette område og i en mere grundlæggende forståelse af hjernesygdommenes karakter og mulige behandling, så kan vi rent faktisk begynde at løse gåden omkring verdens største dræber, som ingen politikere taler om lige nu.

Fakta om depression – den mest udbredte af hjernesygdommene

• Næsten 50 procent af alle mennesker med depression modtager ingen behandling. Selv ikke i højindkomstlande.
• Blot tre procent af verdens landes investeringer i sundhedsområdet går til hjernesygdomme.
• Tal fra USA viser, at for hver dollar, der investeres i effektivt at behandle depression og angst, så tjener samfundet fire dollars igen.
• De manglende investeringer rammer ikke kun individerne, der er syge. Husholdninger må flytte fra hus og hjem, fordi den ene part ikke kan arbejde. Arbejdsgiverne taber på, at deres medarbejdere bliver mindre produktive, mens regeringernes budget til sundhed og velfærd forøges markant.
• Depression øger risikoen for følgesygdomme – herunder diabetes og hjerteproblemer.

Kilde: WHO (World Health Organization, 2017).