Aarhus vil gøre det let at få en smart by

Aarhus Kommune har i dag omkring 2.000 sensorer rundt om i byen. De holder øje med alt fra temperaturen på cykelstierne, til om en medarbejder har husket at lukke en bom efter sig på et af kommunens stisystemer. 

Men allerede om to år vil der være omkring 30.000 sensorer. Sådan spår i hvert fald Bo Fristed, der er chef for den afdeling, der forkortes ITK i Aarhus Kommune (Innovation, Teknologi og Kreativitet). 

Dermed er han også chef for en stor del af kommunens arbejde med at kunne måle og styre byen med teknologi – kendt som smart city. 

Det arbejde går godt, og kommunen har for længst passeret det stadie, hvor det handler om at prøve sig frem for sjov, og hvor fortællingen efterfølgende sjældent lever op til de oprindelige drømme. 

Vi kan se nogle uhensigtsmæssigheder, som kommer til at koste meget tid og rigtig mange penge, hvis vi ganger det med 98 kommuner.

Bo Fristed
Chef for ITK, Aarhus Kommune

I Aarhus skaber den smarte by allerede konkrete resultater. Inden længe sparer kommunen for eksempel omkring 400.000 kroner om året, fordi 80 af dens fjernvarmebrønde får monteret sensorer, som giver besked, hvis der er problemer under opsejling. 

Men Bo Fristed og kommunens ambitioner rækker videre end det.

Der er en lidt anden holdning til it-udvikling i kommunerne end i staten. Man råder ikke over helt så mange midler, men dermed heller ikke risikoen for at begå lige så store fejl.

Troels Garde Rasmussen
Projektejer for KL’s fælleskommunale initiativ Smart City Forum

Aarhus Kommune er så langt fremme med deres projekter, at de kan bidrage med erfaringer i internationale netværk med store byer. Det giver selvsagt også erfaringer den anden vej. Og for nylig har de – sammen med en række nordiske byer – også fået midler fra Nordisk Ministerråd (Nordic Innovation) til at etablere et fælles nordisk smart city-netværk.

Lige i det her tilfælde gælder det, at Aarhus er et andet ord for fremskridt – fremskridt, som andre kommuner kan blive en del af. 

”Vi har noget viden, fordi vi har været i gang i forholdsvis lang tid. Og vi kan se nogle uhensigtsmæssigheder, som kommer til at koste meget tid og rigtig mange penge, hvis vi ganger det med 98 kommuner,” siger Bo Fristed. 

Viden skal komme andre til gavn 
Mange af landets kommuner eksperimenterer med smart city-projekter. Troels Garde Rasmussen kender til mange af de forsøg. Han er nemlig såkaldt projektejer for KL’s fælleskommunale initiativ Smart City Forum. 

”Der er en lidt anden holdning til it-udvikling i kommunerne end i staten. Man råder ikke over helt så mange midler, men dermed heller ikke risikoen for at begå lige så store fejl. Det betyder, at man lige nu prøver sig frem mange forskellige steder,” siger Troels Garde Rasmussen, der har titel af vicekontorchef. 

I Smart City Forum arbejder de for, at kommuner skal kunne dele viden på tværs. Og efter halvandet år har de gjort sig en del erfaringer, fortæller Troels Garde Rasmussen. 

”Vi oplever et enormt behov for standardisering af både data og dataopbevaring, herunder en fælles rammearkitektur og fælles videndeling. Det kræver, at nogen investerer i det og kan se i hvert fald det mellemlange perspektiv.” 

Teknologier står i vejen for hinanden 
ITK holder til på anden sal i Dokk1 på Aarhus havn. Fra sit kontor kan Bo Fristed se klokken på rådhustårnets ur hen over byens tage. Kontoret er indrettet med inspiration fra en amerikansk diner med turkis- og hvidstribet bås med Coca Cola-servietholder på det vægmonterede bord. 

I hjørnet står en enarmet tyveknægt, han har arvet fra Tivoli Friheden, og på skrivebordet deles en legetøjsrobot om pladsen med en kontrolenhed til Amazons virtuelle assistent Alexa. 

Bo Fristed er gadget-typen, og han har en mission om at gøre det nemmere for sine kolleger i andre kommuner at komme med på vognen. 

De sensorer, der danner grundlaget for en smart by, har brug for et netværk til at sende data på. Da det er forholdsvis simpel data, kan det sendes over lange afstande.  

Men der er forskellige teknologier til at sende data, og forskellige leverandører bruger forskellige standarder. I Aarhus bruger de et såkaldt LoRaWAN-netværk, men for at kunne snakke sammen med data fra andre transmissionssystemer skal der udvikles en ny løsning. 

”Hvis vi fortsætter som hidtil med at købe løsninger uden at have fokus på transmissionen, får vi brug for forskellige netværksservere, når vi samler data ind,” siger Bo Fristed og fortsætter: 

”Vi vil bygge en snæver modtagecentral, som tager imod data uafhængigt af transmissionstype. Så behøver vi ikke længere forholde os til typerne, vi undgår at lukke leverandører ude, og vi får en nem måde at sende de data, der ikke er personhenførbare, ned i vores open data-platform eller til leverandørens platform.” 

Åben for private aktører 
På den anden side af den væg, Bo Fristeds dinerbås er monteret på, har Rasmus Frey sit skrivebord. Han er sekretariatschef for OS2, et samarbejde mellem flere end 60 kommuner og næsten lige så mange leverandører om at skabe frit tilgængelige løsninger til gavn for fællesskabet. 

OS2 og Aarhus Kommune arbejder på projektet sammen. De venter i øjeblikket på at få den endelige finansiering på plads, og derefter håber de på at kunne bygge den på 12 måneder. 

Rasmus Freys fornemste opgave er at sikre, at ejerskabet af løsningen forbliver hos de offentlige myndigheder, når den er færdig. 

”Vi skal ikke skabe et monopol, hvor man kun kan kontakte en leverandør ved at afgive ejerskabet,” siger han. 

Private leverandører er til gengæld mere end velkomne til at bruge løsningen – det er faktisk meningen. 

”Det er tanken, at private virksomheder skal kunne trække løsningen ned som den, de tilbyder, når de går ud og sælger smart city-løsninger. Landet ligger også åbent for, at man kan tage det ud af landet og bruge det i andre sammenhænge,” siger Rasmus Frey. 

Når virksomheder bruger platformen, er det eneste krav, at den del af produktet, der kommer fra den åbne platform, forbliver åben.  

Kom så i gang 
I ITK er Bo Fristed chef for 65 medarbejdere. Afdelingen laver meget andet end smart city, og han er svær et få tilbage på sporet, når han fortæller om, hvordan de er i gang med at programmere verdens klogeste bibliotekar eller laver digitale brugerrejser for byens borgere. 

Rundt om på gangene støder man blandt andet på et plysset elghoved iklædt VR-briller og en stor, rund robot, der tidligere har hjulpet hjerneskadede med genoptræning. Bo Fristed beskriver den rammende som en iPad på hjul. 

”Den kostede en kvart million. Det har været det hele værd, for den har givet os en masse læring og været med til at skabe opmærksomhed på området,” smågriner han. 

Men det er alt sammen andre historier. Det andet ben i ambitionen om at hjælpe andre kommuner i gang med smart city-løsninger er mere lavpraktisk. 

Projekterne behøver nemlig ikke være specielt avancerede, men uden den store erfaring kan det være svært for kommunerne. 

Bo Fristed forestiller sig centre, hvor kommuner kan få hjælp til at komme i gang, og hvor de mange projekter, der er i gang rundt om i Danmark, kan blive dokumenteret, så andre kan trække på dem. 

”Ovenpå det vil vi gerne have en funktion, hvor de forskellige koncepter kan stemmes op og ned af de byer, der prøver dem. Så får vi kvalificeret tingene, og leverandørerne kan få lidt indbyrdes konkurrence baseret på den feedback,” siger Fristed. 

Helt konkret drømmer han om en ”kom-så-for-fanden-i-gang-med-IoT-kasse” (internet of things) til kommuner, hvor de får 12 sensorer og andet nødvendigt udstyr og vejledning i, hvordan man får sat sit første netværk op. 

Politisk ejerskab 
Troels Garde Rasmussen vil nødig forholde sig til specifikke projekter i enkelte kommuner, men han understreger, at det er vigtigt, at nogen, også politisk, tager ejerskab over udviklingen. 

”I Danmark har vi mulighed for at udvikle smart city inden for europæiske idealer om individer, ret og demokrati. Derfor er det politiske ejerskab og den politiske retning både lokalt og nationalt helt afgørende,” siger Troels Garde Rasmussen. 

Når du siger sådan, er det så, fordi det ejerskab mangler i dag? 

”Jeg vil ikke sige, det mangler. Men den teknologiske udvikling går rigtig hurtigt, og derfor bliver smart city hurtigt enten meget fagnørdet eller kommer til kun at handle om drift og effektivisering.”