Amnesty-general: Der er brug for at genfortælle menneskerettighederne

Du kan høre Carsten Terp Beck-Nilsson læse denne artikel op herunder. Få flere lydartikler via iTunes her eller Soundcloud her.

Der er et indtrængende blik i Trine Christensens blågrå øjne. Og under de lange, formfuldendte sætninger ligger der en inderlighed i stemmen. En appel om at forstå alvoren i hendes ord.

“Vi befinder os på et af de helt afgørende tidspunkter i historien,” som hun siger.

Hun chokerede folk lidt ved at bruge Dansk Folkeparti som eksempel på nogle, der arbejder på en langsigtet dagsorden og hele tiden er dygtige til at springe på aktuelle sager, der understøtter det langsigtede mål.

Dan Hindsgaul
Kommunikations- og policychef i Amnesty

“Presset mod menneskerettighederne er kraftigere end nogensinde. I 2017 har vi set nogle tilbageslag af en karakter, man næsten ikke kunne forestille sig. Og jeg tror ikke, at vi har set det værste endnu.”

Det er ikke en passiv konstatering. Snarere et kampråb. For i 2018 stiller generalsekretæren for Amnesty International sig i spidsen for en kampagne, der skal genoprette opbakningen til de menneskerettigheder, der er så vigtige for hende.

Trine Christensen har tilbragt hele sit arbejdsliv i Amnesty. Som frivillig, researcher, policychef, vicegeneralsekretær og nu altså som general for de danske menneskerettighedsforkæmpere.

Med de 30 artikler fra FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder i hånden har hun kæmpet mod nærmest ubegribelige krænkelser af mennesker: systematisk voldtægt af indianerkvinder, politivold mod prostituerede, fængslinger og tortur, vold og drab på selv små børn.

Og nu, i 70-året for vedtagelsen af verdenserklæringen, er det internationale værn, der skal beskytte klodens allersvageste mod overgreb ifølge Trine Christensen selv under heftig beskydning og har brug for beskyttelse. Ikke kun i lande som Polen, Ungarn og Tyrkiet er der problemer. Også vores hjemlige politiske debat afspejler en smuldrende opbakning.