Britta, Borgen og burkakram: Her er 2018 set i billeder

2018 blev året, hvor vi lærte ordet kvotekonger, fik set en ministeruniform for første gang i mere end 100 år og gjorde det decideret ulovligt at gå i burka. Her er året, der gik, i dansk politik i billeder.

JANUAR

(Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix)

Årets første måned blev langtfra den rampe, VLAK-regeringen i almindelighed og statsminister Lars Løkke Rasmussen i særdeleshed havde håbet på. Kaos og farce prægede forhandlingerne om finansloven, løftet om en topskattelettelse røg i skraldespanden, og i sidste halvdel af januar begyndte sagen om karakteren af Løkke Rasmussens forhold til nordjyske fiskere at rulle i pressen og på Christiansborg, hvor han her er på vej i samråd om sagen. Danskerne lærte et nyt ord, kvotekonger, og skulle lære at hitte rede i forskellen mellem statsministeren og privatmennesket Lars Løkke Rasmussen.  

FEBRUAR

(Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

13. februar afgik prins Henrik ved døden og blev bisat syv dage senere fra Christiansborg Slotskirke. Hans liv spandt over flere interessante overgange. Fra kolonialismens sidste dage i Vietnam (dengang Fransk Indokina) til ligestillingen og demokratiets tidsalder. Fra konservative og aristokratiske Frankrig til ”på det jævne, på det jævne, ikke i det himmelblå”-Danmark. Det gjorde ham til tider til en ugleset offentlig person; til andre tider en humoristisk kultfigur. Men i afskedens stund var der ingen slinger i valsen. Der var han vores Henrik.

MARTS

(Foto: Arthur Cammelbeeck)

På et tidspunkt tænkte man, at det hele kunne ende i storkonflikt og generalstrejke. Sårene, ikke mindst blandt lærerne, var i hvert fald ikke helet siden OK13. Men fra statens side var det også svært at kræve tilbageholdenhed fra medarbejderne, når landets statsminister profilerede sig på gode økonomiske tider. Det endte med et forlig.

APRIL

(Foto: Claus Rasmussen)

Og vi bliver lidt ved arbejdsmarkedets parter. Fredag 13. april blev fusionen mellem LO og FTF beseglet og går nu under navnet Fagbevægelsens Hovedorganisation. Her er det LO-formand Lizette Risgaard og FTF’s ditto, Bente Sorgenfrey, der symbolsk knytter hænder. Ikke alene møder fagbevægelsen op til de næste overenskomstforhandlinger mere talstærkt, men også samlet. Dermed er styrkeforholdet mellem arbejdstagere og arbejdsgivere reformuleret.

MAJ

(Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix)

På arbejdernes internationale kampdag satte Venstres Søren Pind de partipolitiske støvler på hylden. Det blev gjort på en meget pindsk måde med kors og bånd og stjerner på til ministeroverdragelsen. Nu skal han være iværksætter udi cybersikkerhed, og han slår allerede nu sine folder på Claes Kastholm Hansens gamle plads i Berlingske som borgerlighedens ubundne stemme. Intensiteten i engagementet på Twitter har også fået et nøk eller to opad. 

JUNI

(Foto: Niels Hougaard)

Afsked stod det også på i Udenrigsministeriet, hvor den danske embedsstands vel nok eneste superstjerne, Ulrik Vestergaard Knudsen, stoppede som departementschef for at blive vicegeneralsekretær i OECD. Da vi her på Altinget gjorde regnebrættet op i et afskedsportræt af Vestergaard Knudsen, var det umuligt at finde kritiske røster, men superlativerne stod i kø. Lidt af en bedrift, besparelserne på udenrigstjenesten taget i betragtning. 

JULI

(Foto: Christian Bruna/AP/Ritzau Scanpix)

Var han endog meget beruset, eller var det problemer med iskias? Ja, midt i juli – under et Nato-topmøde i Bruxelles – tiltrak Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, der på én gang er bureaukraternes bureaukrat og umulig ikke at lægge mærke til, sig atter opmærksomhed. Denne gang nok af den uvelkomne slags. I hvert fald måtte han støtte sig til den hollandske statsminister, Mark Rutte, til sin ene side, og Antonio Costa, Portugals regeringsleder, til sin anden, da man ankom til den fælles middag. Politiske modstandere og den kulørte presse mente så klart det første. Juncker selv kaldte beskyldningerne emsigt nonsens og henviste til sine medicinske problemer.  

AUGUST

På den første dag i den ottende måned trådte det danske burkaforbud i kraft. Engang var Venstre og Liberal Alliance ideologisk hårde modstandere af den slags, mens Konservative har haft det på programmet siden Naser Khaders ankomst i slutningen af nullerne. Nu blev det så virkelighed – og mødt af demonstrationer, hvor den yderste venstrefløj slog pjalterne sammen med religiøse dogmatikere. Ja, ideologierne er ikke helt så faste, som de var engang. Billedet her – der i en anden tid kunne være en reklame for tøjmærket Benetton – blev ikonisk, og Dansk Folkepartis Peter Skaarup kaldte det for slapt.    

SEPTEMBER

19. september smed Danske Banks administrerende direktør, Thomas Borgen, håndklædet i ringen efter Berlingskes afsløring af eksorbitant hvidvask i bankens estiske filial. Det faldt sammen med tiåret for finanskrisen, og nu spørger mange sig selv, om der egentlig kom en ny etisk normal i bankbranchen. Skandalen er langtfra slut; senest har bagmandspolitiet meddelt, at man ikke kun efterforsker sagen med henblik på stikke en bøde ud til Danske Bank, men også for at gøre bankens topfolk strafferetligt ansvarlige.

OKTOBER

(Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix)

Mystikken var stor, og der var mere end en snert af forargelse over, hvad der egentlig foregik, da politiet lukkede den østdanske infrastruktur helt ned 28. september. En måned senere kunne PET-chef Finn Borch Andersen så fortælle offentligheden, at man var blevet advaret om, at Irans efterretningstjeneste havde – og har – planer om et attentat på herboende iranske dissidenter. Sagen blev samtidigt et indblik i, hvor kompliceret international politik er blevet igen. USA brugte sagen til at presse EU for også at opgive atomaftalen med Iran, mens EU stadig holder fast. Samtidig var det vigtigt for den danske udenrigsminister at vise, at andre lande står os bi.  

NOVEMBER

(Foto: Siphiwe Sibeko)

I starten af oktober meddelte socialminister Mai Mercado (K) til offentligheden, at en medarbejder over en 18-årig periode havde svindlet sig til 111 millioner kroner fra satspuljemidlerne. Derefter gik jagten ind på Anna Britta Troelsgaard Nielsen, der i mellemtiden både var sigtet i sagen og forsvundet. Til sidst fandt de sydafrikanske myndigheder hende, og ved en domstol i Randburg i den nordvestlige del af Johannesburg gjorde hun via sin advokat det klart, at hun gerne ville udleveres til Danmark. 

DECEMBER

(Foto: Arthur Cammelbeeck)

Det blev ikke en gentagelse af sidste års kaos. Finansloven for 2019 trak ganske vist ud – hvilket vist må posteres på kontoen for politisk teater – men den faldt på plads i god tid inden jul. Det var vigtigt for regeringen at vise stabilitet op til det kommende folketingsvalg, og presset fra Nye Borgerlige gjorde det afgørende for Dansk Folkeparti, at man havde et trofæ, man kunne vise frem for vælgerne: det meget omtalte paradigmeskifte i udlændingepolitikken. Nu skal dømte og afviste asylanter bo på øen Lindholm i Stege Bugt.