Danskerne vil hellere give gaver end arbejde frivilligt

NONPROFIT: Vi skærer ned på vores frivillige arbejdstimer, men svinger dankortet, når de humanitære organisationer samler ind. Det viser en ny kortlægning af økonomien i nonprofit-sektoren.

Foto: Arkivfoto/Ditte Valente/Scanpix
Carsten Terp Beck-Nilsson

Danskerne er mere tilbøjelige til at spytte i indsamlingsbøsserne ved de store indsamlinger eller til at støtte foreninger direkte over betalingsservice. Men samtidig kniber det med tiden til at gøre en indsats i skolebestyrelsen, melde sig som træner i fodboldklubben eller være besøgsven for en ensom pensionist.

Fakta
Fakta om projektet
Det alternative nationalregnskab er en del af forskningsprojektet ”Den samfundsøkonomiske betydning af civilsamfundet og nonprofit aktiviteter i Danmark anno 2014”.
Projektet udføres af et forskerteam fra Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv ved Roskilde Universitet under ledelse af professor Thomas P. Boje og i samarbejde med to næsten færdige ph.d.-studerende Erik Petrovski og Jonathan Hermansen.
I projektet ser forskerne på økonomien i fonde, foreninger og organisationer samt selvejende institutioner.

Hovedbudskabet i et nyt forskningsprojekt er, at vi arbejder mindre frivilligt end tidligere. Til gengæld giver vi flere penge til landsindsamlinger og velgørende organisationer.

Ny udgave af Altinget: magasin, hvor du kan læse flere portrætter, interviews og baggrundsartikler om dansk politik. Læs hele magasinet her.
Ny udgave af Altinget: magasin, hvor du kan læse flere portrætter, interviews og baggrundsartikler om dansk politik.

Læs hele magasinet her.

Foto:

Det fremgår af et nyt såkaldt alternativt nationalregnskab fra en gruppe forskere på Roskilde Universitet, som i en kraftanstrengelse af en statistisk øvelse har gennemtrawlet økonomien i den samlede danske nonprofit-sektor.

Det er anden gang i historien, at et forskerteam kortlægger de økonomiske aktiviteter i fonde, foreninger og organisationer samt selvejende institutioner. Og selvom den samlede økonomi i sektoren ikke har udviklet sig siden første nedslag, er der sket store bevægelser under overfladen.

Fakta
Det gennemsnitlige antal timer, danskerne brugte på frivilligt arbejde om året, er faldet med 11 timer.

2004
126 timer

2012
118 timer

Difference
8 timer

I 2004 var hver tredje dansker engageret i frivilligt arbejde. Det billede er det samme i 2012, men nu lægger hver enkelt frivillig færre timer i løbet af året – nemlig 118 mod tidligere 126 – viser forskernes opgørelse.

”Det er ikke nogen stor, markant tilbagegang per person, men når man regner det samlede antal timer ud, så er det faktisk en væsentlig nedgang, der er sket,” siger Thomas P. Boje, professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet.

Kort sammenfattet så giver danskerne større beløb til indsamlinger og nonprofit-sektoren i stedet for at lægge frivillige arbejdstimer.


Thomas Boje
Professor, Roskilde Universitet

Han peger på en udvikling, der er foregået sideløbende med, at antallet af frivillige arbejdstimer er faldet; nemlig at danskerne nu giver langt mere til landsindsamlinger og humanitære, sociale og tilsvarende velgørende foreninger.

I 2003 lå værdien af danskernes bidrag på lidt over tre milliarder kroner. I 2012 var tallet steget til næsten 6,5 milliarder – altså mere end en fordobling.

”Kort sammenfattet, så giver danskerne større beløb til indsamlinger og nonprofit-sektoren i stedet for at lægge frivillige arbejdstimer,” siger Thomas Boje.

(artiklen fortsætter under tabellerne)

Hvem tjener mest på pengegaver og indsamling?

Nonprofitsektorens indtjening fra pengegaver i mio. kr.

Sundhed og socialforsorg

1595,94

Kultur og fritid

1351,47

Internationale aktiviteter

1176,47

Religion

875,63

Uddannelse og forskning

300,48

Rådgivning og politik

266,75

Miljø

223,28

Andet

155,95

Lokalsamfund og bolig

77,98

Arbejde og erhverv

57,06

Total

6264,78

 

Børnefamilierne er pressede
Årsagen til udviklingen er at finde på arbejdsmarkedet, mener professoren.

”Vi presses på arbejdsmarkedet, og der stilles større krav. Det er tydeligt, at der er sket en udvikling, sådan at man simpelthen ikke har den samme tid eller de samme kræfter til at engagere sig så meget i det frivillige arbejde,” siger Thomas Boje.

Han peger på, at de store fald i det frivillige engagement er sket hos børnefamilierne, der klassisk er meget aktive på skole- og fritidsområdet – og ikke mindst blandt danskere med lange uddannelser.

”Folk med langvarige uddannelser havde i gennemsnit 20 timers frivillighed om måneden i 2004. De har 13 timer i gennemsnit om måneden i 2012. Det er jo en markant nedgang,” siger Thomas Boje.

 (artiklen fortsætter under tabellerne)

Størrelsen på de forskellige typer organisationer

Hvilke har flest frivillige – omregnet til heltidsansatte?

 

Organisationstype

Antal beskæftigede i 2013 + antal ulønnede i 2012

1.

Kultur og fritid

68.024

2.

Uddannelse

61.110

3.

Socialforsorg

38.954

4.

Bolig og lokalsamfund

23.938

5.

Branche og faglige organisationer

19.055

6.

Religion

12628

7.

Andet

11753

8.

Internationale organisationer

4597

9.

Sundhed

4133

10.

Politik, rådgivning og bistand

3890

11.

Miljø og natur

1007

12.

Filantropi

-

 

Flere ansatte, færre frivillige

Oversigt over professionalisering af organisationer

 

Procentuel ændring i lønnede ansatte fra 2003-2013

Procentuel ændring i ulønnede ansatte fra 2004-2012

Miljø og natur

140 %

-67 %

Religion

76 %

67 %

Bolig og lokalsamfund

59 %

25 %

Kultur og fritid

41 %

 

Internationale organisationer

39 %

-44 %

Uddannelse mv.

8 %

11 %

Andet

-3 %

37 %

Branche og faglige org.

-19 %

-63 5%

Socialforsorg

-25 %

-4 %

Politik, rådgivning og bistand

-59 %

-46 %

Sundhed

-76 %

-9 %

Der er en stor stigning i organisationer der vedrører miljø og natur, religion, bolig og lokalsamfund samt internationale organisationer. For både organisationer inden for miljø og natur samt internationale organisationer sker der en professionalisering. 

 

50 milliarder om året
Det er anden gang, professoren gør status over økonomien i nonprofit-sektoren. Første gang målte og vejede han sektorens økonomiske aktiviteter i 2003 og kom frem til, at de samlede nonprofitable aktiviteter dengang tilførte værdier på 36,7 milliarder kroner til samfundet – svarende til 2,6 procent af det danske bruttonationalprodukt.

I dag er værditilvæksten steget til 50,5 milliarder, men andelen af BNP er den samme: 2,7 procent.

Opgør man ikke bare, hvor meget værdi nonprofit-sektoren skaber for samfundet, men sektorens samlede indtægter, er tallet mere end dobbelt så højt, nemlig lidt over 124 milliarder kroner – svarende til 6,6 procent af bruttonationalproduktet.

Det er vigtig viden, mener Thomas Boje ikke overraskende.

”Du kan ikke forstå, hvordan samfundet hænger sammen, hvis du kun har staten og markedet med. Der er en hel masse organisationer, som udgør det kit, der sikrer sammenhængskraften i vores samfund. Og det er af stor betydning,” siger han.

Han påpeger, at civilsamfundet fylder meget i Danmark – sammenlignet med en del andre lande, og at økonomien i nonprofit-sektoren, målt som udgifter i forhold til BNP, er større end i for eksempel vores nordiske nabolande.

Indvandrere bidrager også
Og så er der en ting, der i særlig grad har overrasket professoren: De ikke-vestlige indvandrere bidrager omtrent lige så meget som danskerne til økonomien i nonprofit-sektoren. Men de gør det på en anden måde.

”De arbejder mindre frivilligt i formelle organisationer, og de giver mindre i donationer. Til gengæld giver de mere i økonomisk støtte – for eksempel fra børn til forældre,” fortæller Thomas Boje.

I gennemsnit svarer danskernes frivillige indsats til godt 30.000 kroner per år, når man fordeler den samlede værdi af frivilligt arbejde, uformel hjælp og pengegaver på alle danskere i befolkningen. Til sammenligning yder de ikke-vestlige indvandrere i Danmark i gennemsnit for lidt over 25.000 kroner.

”Det, synes jeg, sådan set er værd at bemærke, når man tænker på, at de ikke-vestlige indvandrere gennemsnitligt har væsentlige færre økonomiske ressourcer end andre dele af befolkningen,” siger Thomas Boje.

Ikke-vestlige indvandreres uformelle bidrag

 

Etniske danskere

Ikke-vestlige indvandrere

Formel aktivitet – i andel af total %

35,9

31,7

Uformel aktivitet – i andel af total %

64,1  

68,3

Totale værdi i gennemsnit pr. person

30.339 kr

25,239 kr

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thomas P. Boje

Professor i sociologi og arbejdsmarkedsforhold ved RUC
mag.scient.soc (Københavns Uni. 1972), ph.d. i Business Administra­tion (Handelshøjskolen i København 1987)

0:000:00