Den danske webguru: Alle de gamle medier har fejlet

INTERVIEW: De fleste aviser er væk om 20 år, og vi holder snart op med at eje vores egne biler. Altingets chefredaktør har mødt sin navnebror, internet-oraklet Jakob Nielsen.

<span><b>Jakob Nielsen om
sit eget medieforbrug:</b><i> </i>Man bør ikke sidde og lade sig
distrahere af alle mulige tilfældige ting, der kommer ind hele
tiden. Det har jeg lært allerede for 30 år siden, for eksempel, at
man skal slå sin email-alarm fra. Man skal ikke lade sig styre af
det – ellers kan man bruge hele sit liv på at reagere på det, der
kommer. Så kan man aldrig opnå noget selv.”</span>
Jakob Nielsen om sit eget medieforbrug: Man bør ikke sidde og lade sig distrahere af alle mulige tilfældige ting, der kommer ind hele tiden. Det har jeg lært allerede for 30 år siden, for eksempel, at man skal slå sin email-alarm fra. Man skal ikke lade sig styre af det – ellers kan man bruge hele sit liv på at reagere på det, der kommer. Så kan man aldrig opnå noget selv.”
Jakob Nielsen

I amerikansk journalistik arbejder man med begrebet 'disclaimer', som i mangel af bedre kan oversættes med ansvarsfraskrivelse.

Sådan en er nødvendig i begyndelsen af denne artikel.

Ikke bare fordi skribenten og hovedpersonen hedder nøjagtig det samme, men også fordi Jakob Nielsen – altså kilden – er storebror til journalistens arbejdsgiver. Læg dertil, at kildens budskab næsten kunne ligne bestillingsarbejde fra Altingets side: De gamle medier har fejlet, og de fleste af dem vil sikkert snart dø.

Derfor tager vi yderligere en disclaimer, inden vi går i gang. Udgangspunktet for dette interview er, at Jakob Nielsen har taget fejl. Helt tilbage i 2000 forudså han nemlig selvsikkert, at aviserne ville dø inden for 10 år.

Fakta

Blå bog: Jakob Nielsen

Født 1957 i København

1976: Student fra Risskov Amtsgymnasium

1983: Cand. scient. i datalogi fra Aarhus Universitet 

1988: Ph.d. (DTU)

1998: Medstifter af og direktør for Nielsen Norman Group

2013: Tildelt: CHI lifetime achievement award

Har udgivet:

  • Coordinating User Interfaces for Consistency (1989)
  • Designing User Interfaces for International Use (1990)
  • Hypertext and Hypermedia (1990) 
  • Usability Engineering (1993)
  • Multimedia and Hypertext: The Internet and Beyond (1995)
  • International User Interfaces (1996)
  • Designing Web Usability: The Practise of Simplicity (1999)
  • Homepage Usability: 50 Websites Deconstructed (2001)
  • Prioritizing Web Usability (2006)
  • Eyetracking Web Usability (2009)
  • Mobile Usability (2012)

Tildelt 79 patenter for diverse opfindelser til forbedring af internettet.

Jeg var for tidligt på den
Vi skriver nu 2017, og der dumper fortsat mellem en og tre papiraviser ind ad min brevsprække hver eneste dag.

“Ja, jeg var for tidligt på den,” erkender Jakob Nielsen.

“Det er en af grundene til, at jeg ikke er storinvestor. Der skal jo to ting til for at forudsige fremtiden: Den ene er retningen, og den anden er, hvornår man ankommer til et bestemt mål. Jeg troede nok, det ville ske hurtigere, end det faktisk skete, men vi er vel stort set ved at ankomme til det sted, hvor aviserne går deres snarlige død i møde,” siger han.

Den diskussion vender vi tilbage til. Lad os først få introduktionerne på plads.

Den danske webguru
For på trods af den gale forudsigelse betragtes Jakob Nielsen som en af de mennesker i verden, der forstår internettet bedst. Han er uddannet it-designer fra Aarhus Universitet og flyttede til USA i 1990. Efter nogle år i forskellige job stiftede han sammen med en partner sit eget firma, Nielsen Norman Group, der er førende inden for begrebet usability – brugervenligt webdesign.

Jakob Nielsen skabte sig især et navn på at prædike enkelhed i en periode, hvor alle havde travlt med at proppe hjemmesider med alle mulige funktioner, farver og formater, bare fordi de kunne. Da han udgav sin mest kendte bog om emnet i 1999, skrev en amerikansk avis, at “Jakob Nielsen ved mere om, hvad der får hjemmesider til at fungere, end nogen anden person på planeten”.

Aviser kan noget særligt
Mens han boltrede sig i USA, stiftede Jakob Nielsens lillebror, Rasmus Nielsen, i år 2000 netmediet Altinget og gjorde dermed sig selv til en af pionererne i danske netmedier.

Hvilket bringer os tilbage til den gale forudsigelse. Når aviserne har overlevet de sidste 17 år, hvorfor skulle de så ikke kunne tage 17 eller 70 år mere?

“Der er selvfølgelig også noget særligt, som trykte medier kan. Det her helt fysiske, at en avis dumper ind ad brevsprækken, betyder, at man husker den på en anden måde, end hvis man selv skal ind og finde den på nettet,” siger Jakob Nielsen.

Men han spår alligevel aviserne en dyster fremtid.

“For der er jo også en forretningsmæssig del. Avisernes indtægter kommer fra annoncer og abonnementsindtægter, og begge dele er faldende. Det kan godt være, de ikke falder til nul – det er faktisk meget sandsynligt – men når de to indtægtskilder falder drastisk, er spørgsmålet, om man har råd til at blive ved med at producere det samme, og det har man ikke. Derfor bliver det et dårligere produkt, og så accelererer udviklingen.”

De gamle medier har fejlet
Så selvom en lille gruppe vil holde fast i deres gamle vaner, tror Jakob Nielsen på, at størstedelen af de aviser, vi kender i dag, kommer til at lukke.

“Det er muligt, at der stadig bliver udgivet én avis i Danmark og et par stykker i USA om 20 år, men næppe meget mere.”

På sin vis er det vel allerede virkeligheden i USA? Hvis man ser bort fra de helt store aviser som New York Times og Washington Post, så er de gamle aviser stort set forsvundet og erstattet af nye som Mashable, Huffington Post og mange flere, som er opstået med internettet?

“Ja, sådan er det. Alle de gamle medier har fejlet. De har ikke haft evnen til at omstille sig til nettet. Også tv-kanalerne er nu i alvorlige problemer, og det er næste fase af samme udvikling.”

Men udfordringen for både aviser og tv er vel, at de står i et næsten uløseligt dilemma: Mange af dem ved godt, hvor de skal hen, men lige nu – i dag – udgør deres gamle forretning så stor en del af omsætningen, at det ikke ville give mening at opgive den fra den ene dag til den anden?

“Helt klart. Og så sent som for ti år siden var det ret profitabelt at drive både en tv-kanal og en avis. Og så er det selvfølgelig vanskeligt at sige, at man skal lukke den cash-cow. Så det er muligt, der bare ikke er en vej fra punkt A til punkt B. Det er et meget generelt problem. Se bare Apple, som nu har det problem, at deres iPhone er så succesfuld, at de nu har svært ved at udvikle andre produkter.”

Mange mediechefer ved godt, at de skal blive digitale, men mit indtryk er, at de har svært ved at gøre det i praksis, og måske er det udtryk for samme problem?

“Netop. Man er nødt til at designe det på mediets præmisser. Og forskellen er enorm. Der er faktisk stor forskel på, om man designer til mobil eller desktop. Men forskellen fra et gammelt envejs-medie som en avis eller tv-kanal og til et moderne medie er selvfølgelig mange gange større,” siger Jakob Nielsen.

Vi er på den stejle del af kurven nu
Den eneste farbare vej er at investere overskuddet fra de gamle medier – så længe det findes – i at opfinde nye, mener han.

“Ikke sådan, at det gamle medie bare udkommer på en ny kanal. Nej, man skal udvikle helt nye tjenester. Men det fungerer ofte ikke ret godt, fordi cheferne er hyret til at lave det gamle medie, og det er, hvad de er gode til. De oplevelser, der har formet deres karriere og deres intuition, fandt alle sammen sted for 20 år siden, dengang de selv arbejdede i marken. Det er et helt generelt problem.”

Jeg siger til dem: "Jeg er chef for, at det eneste, der er konstant, er, at der vil være forandringer." Men jeg er i tvivl om, om det ikke helt banalt altid har været sådan – så længe det findes – og om, hvorvidt tempoet vil øges, så vi om ti år vil sige, at det forandrede sig endnu hurtigere fra 2017 til 2027 end de ti foregående år. Hvad tror du?

“Jeg tror egentlig, at den procentuelle ændring vil være mindre, men den absolutte ændring vil være større. Hvis du har en vækstkurve, som er eksponentiel, så vil den samme procentuelle vækst efter nogle år blive meget stejl. Og det er der, vi er nu,” siger Jakob Nielsen.

Hestevognene holdt også længe
“De procentvis meget store ændringer kom helt tilbage i 1990’erne, hvor ændringen fra det ene år til det andet var enorme. For eksempel fra ikke at have e-handel til at have e-handel. Det var en enorm ændring, selvom omsætningen selvfølgelig i begyndelsen var meget lille. Nu er vi i den modsatte situation. Den procentvise ændring er måske lidt mindre, men fordi vi er i den her accelerationsfase, bliver den absolutte ændring meget større. Det gælder for eksempel, når vi taler om avisernes død.”

De store kvantespring er sket, men effekten er ikke slået igennem?

“Ja, sådan har det altid været. Det gjaldt også, da elektriciteten eller dampkraften blev opfundet. Der gik lang tid fra bilen blev opfundet, til hestevognene forsvandt.”

Nu kommer de selvkørende biler
Når Jakob Nielsen kigger ind i fremtiden, ser han især to tendenser. Den ene er kunstig intelligens, hvor computerne selv begynder at regne ud, hvad der skal ske, og den anden er nye brugerflader, ikke mindst stemmestyring.

“Det bliver meget tydeligt, når de selvkørende biler begynder at kunne tale med hinanden, og vi får et netværk, der består af bilerne, trafiksignalerne og vejen. Faktisk vil der ikke være brug for lyskurver mere; der vil bare være et system for, hvem der kører frem.”

Omvæltningen bliver enorm, mener Jakob Nielsen – ikke mindst i USA, hvor de store byer er designet efter bilernes behov. Enorme arealer, der i dag benyttes til parkering, kan benyttes til andre ting, fordi der bliver behov for langt færre biler.

Men det forudsætter et opgør med princippet om, at man ejer sin bil. Mange mennesker er jo virkelig glade for deres bil?

“Det er korrekt. Det er ikke kun et spørgsmål om, hvad der er mest rationelt, men på den anden side: Hvis det er tilstrækkeligt meget billigere, vil det alligevel ændre sig. Og så bruger vi også bilen på en anden måde – hvis de er helt selvkørende, så bliver bilen mere en rullende dagligstue eller et kontor.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00