Den digitale fremtid: Fem tendenser, der vil ændre vores liv 

FREMTID: Fra krig og uddannelse over økonomi til sundhed og arbejdsmarkedet byder de kommende 10-15 år på store forandringer. Altinget giver dig et overblik.

Foto: Kin Cheung/AP/Ritzau Scanpix
Henrik Axel Lynge Buchter

Kryptovalutaer 
Michael Grønager har en ph.d. i kvantefysik fra DTU og er CEO og medstifter af virksomheden Chainalysis, der leverer software til antihvidvaskning af blandt andet bitcoins. 

"Kryptovalutaer baserer jo på en teknologi, der hedder blockchain, som meget forsimplet handler om, at det nu er muligt at skabe noget digitalt, som ikke kan kopieres, men kun flyttes. Som det er nu, sender man kopier rundt af de filer, man har liggende på sin computer – eksempelvis som vi gør med mails og billeder.

Men er det et objekt på en blockchain, bliver ejerskabet reelt set flyttet. Det giver mulighed for at lave digitale penge og et utal af finansielle instrumenter. Samtidig giver det en hidtil uset transparens, og det giver os alt i alt nye muligheder i fremtiden. 

Om fem år vil kryptovalutaer fortsat være anset som et investeringsobjekt. For dem, som vil investere små beløb på eksempelvis 1.000 kroner, vil det være interessant at se mod krypto, fordi det næsten ikke kan betale sig at have aktier for den mængde penge, eftersom omkostningerne er for høje.

Hvad nu, hvis man kombinerer den lastbil med et maskingevær ovenpå og med et kamera, så der kan sidde en soldat i et hovedkvarter og styre lastbilens maskingevær?

Mikkel Storm Jensen
Major og militæranalytiker fra Forsvarsakademiet

I stedet kan man bruge 1.000 kroner på at investere i en kryptovaluta, og pludselig har man 10.000 kroner – og det synes folk jo er sjovt.

Jeg tror, vi vil se, at folk i højere grad laver forskellige investeringsskemaer i kryptovalutaer. I stedet for at bruge deres penge på onlinepoker, så tror jeg, at folk vil være mere fristet til at sætte deres penge i eksempelvis en kinesisk virksomhed, der tager imod kryptovaluta, og som så har som mål at sikre flere vindmøller i Cambodja. 

Det bedste råd, jeg kan give til politikerne, er derfor at give plads, være ydmyg og understøtte udviklingen fra enkeltpersonerne.

Michael Grønager
CEO og medstifter af virksomheden Chainalysis

Jeg tror, at man taler til den samme side af mennesker med den form for brug af penge. Der er mulighed for en gevinst – den er lille, men langt større end med onlinepoker – og det vil interessere folk, fordi der er mulighed for at få en gevinst, der giver mening. 

Hvis vi ser 15 år frem, kan vi prøve at sammenligne med, hvor vi var for 15 år siden. I år 2000 var internettet forholdsvist modent, men der var stadig plads til forbedringer. Men jeg tror, at det, der vil ske på 15 år, når vi taler kryptovalutaer, er, at fænomenet bliver fuldt anerkendt. 

Krypto vil være alle steder, det vil vokse, og det vil ikke længere være et spørgsmål om, om det vil vokse, men nærmere hvor meget det kommer til at vokse. Og jeg tror, at vi vil begynde at se nationalbanker bruge kryptovalutaer som backing for deres nationalvalutaer. 

0:000:00