Debat

Departementschef: Fremtidens embedsmand er en holdspiller

DEBAT: En dygtig embedsmand udfordrer politiske ønsker og forslag, hvis konsekvenserne ikke er godt belyst, skriver Agnete Gersing, departementschef Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Foto: Pressefoto/Kim Vadskær
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Agnete Gersing
Departementschef Uddannelses- og Forskningsministeriet

En dygtig embedsmand skal kunne mange ting: Være en god rådgiver for den til enhver tid siddende minister med afsæt i hans eller hendes politiske mål. Være i stand til at føre de politiske beslutninger ud i livet og følge op på, om udviklingen går den rigtige vej.

Som topembedsmand skal man også kunne lede en stor organisation, så den daglige håndtering af sager, bevillinger, it-systemer, og hvad der ellers hører til, sker sikkert og effektivt, og så organisationen løbende udvikler sig og skaber gode resultater. Sådan har det været længe, og sådan vil det formentlig blive ved med at være. På sin vis ret enkelt – i praksis ganske komplekst.

En dygtig embedsmand skal – selvfølgelig – have styr på sit fagområde. Hvordan står det til? Hvor er problemerne? Hvad kan man gøre ved dem? Hvad vil det indebære af fordele og ulemper og for hvem? Hvad koster det? Hvad siger EU-retten? Hvad ved vi? Hvad ved vi ikke? Hvad siger interessenter og brugere? Er der forlig? Hvad mener de andre partier? Og så videre og så videre.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Et godt beslutningsgrundlag giver et klart billede af den politiske problemstilling, de forskellige handlemuligheder og fordele og ulemper ved de forskellige modeller - nøgternt, præcist, nuanceret. Det stiller ganske store krav – især når problemstillingerne er komplekse, og tiden er knap. Derfor er det vigtigt at kunne trække på en bred vifte af fagligt kompetente folk, som formår at samarbejde godt og effektivt.

En dygtig embedsmand er holdspiller.

Flere undersøgelser har desværre vist, at tilliden til embedsværket ikke er høj. Det skyldes nok til dels, at vores arbejde i høj grad foregår bag kulisserne. Men det skyldes formentlig også, at vi har været for dårlige til at fortælle omverdenen om, hvad det er, vi laver og hvordan.

Agnete Gersing
Departementschef Uddannelses- og Forskningsministeriet

En høj faglighed er vigtig. Men de personlige kompetencer er mindst lige så vigtige. De er faktisk helt afgørende i min optik. Der er mange relevante aspekter, men da pladsen er knap, vil jeg fokusere på nogle få, som jeg synes er særligt væsentlige.

En dygtig embedsmand er god til at skabe tillidsfulde relationer – til sin minister, til sine kolleger, til interessenter og samarbejdsparter. Ministeren skal have fuldstændig tillid til, at man gør alt, hvad man kan for at forstå og realisere ministerens politiske mål og visioner. Blandt andet derfor er det vigtigt, at man har en meget åben og direkte dialog med hinanden.

Så man spørger om det, man ikke forstår eller er i tvivl om. Efterspørger feedback: Hvad går godt? Hvad kan gøres bedre? Taler åbent om fejl, som - uanset hvor meget man gør sig umage - uvægerligt vil opstå af og til.

En dygtig embedsmand udfordrer politiske ønsker og forslag, hvis konsekvenserne ikke er godt belyst, hvis det er uklart, hvad der ligger bag, eller hvis der er tungtvejende samfundsmæssige hensyn, som taler imod. Og tænker kreativt med på mulige alternativer, som trækker i samme retning. Kan man gå en helt anden vej? Er der muligheder, som ikke er boret helt ud? Det handler om at hjælpe ministeren med at træffe de bedst mulige beslutninger ud fra de konkrete politiske mål og de faktiske muligheder.

En dygtig embedsmand er god til at kommunikere både indadtil og udadtil. Man skal kunne tale og skrive, så det er til at forstå – også for brugere og borgere. Nærværende, klart og troværdigt. God kommunikation handler også om at være opsøgende og inddragende. En dygtig embedsmand sørger for at have en løbende og konstruktiv dialog med interessenter, samarbejdspartnere og brugere. Så man ved, hvad der rører sig, hvad der er vigtigt for hvem. Og så omverdenen forstår, hvordan vi arbejder og hvorfor. Man skal også forstå spillereglerne i pressen og på de sociale medier og kunne arbejde professionelt på den bane.

Flere undersøgelser har desværre vist, at tilliden til embedsværket ikke er høj. Det skyldes nok til dels, at vores arbejde i høj grad foregår bag kulisserne. Men det skyldes formentlig også, at vi har været for dårlige til at fortælle omverdenen om, hvad det er, vi laver og hvordan. Det skal vi blive bedre til. Tilliden til embedsværket skulle gerne være høj – både i det politiske system og i den brede befolkning.

Sidst men ikke mindst: Hvis man har ledelsesansvar, skal man også være en dygtig leder. Man skal kunne udstikke den strategiske retning og inspirere til nytænkning og innovation – indenfor de politisk fastsatte mål og rammer. Man skal kunne sætte det rette hold, udvikle sine medarbejderes kompetencer og anerkende indsats og resultater. Man skal sætte en høj standard for opgaveløsningen og skabe effektive arbejdsgange. Man skal skabe engagement og virkelyst og arbejdsglæde. God ledelse er fantastisk vigtigt for at skabe gode resultater. Det er også svært. Som leder – og ikke mindst topleder – er det derfor afgørende, at man er bevidst om egne styrker og svagheder og løbende arbejder på at udvikle sit personlige lederskab.

Som embedsmand skal man kunne mange ting. Både fagligt og personligt. Det er krævende. Det er ansvarsfuldt. Det er spændende. Udviklingen i samfundet går stærkt, og vi skal følge med. Det vil formentlig gøre arbejdet endnu mere udfordrende end i dag. Men jobbet som embedsmand vil helt sikkert være mindst lige så vigtigt og interessant fremover.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Agnete Gersing

Selvstændig ledelsesrådgiver, fhv. departementschef, Uddannelses- og Forskningsministeriet
cand.polit. (Københavns Uni. 1991)

0:000:00