Det lærte vi af valget

Støvet fra valgkampen har lagt sig, og Altinget har bedt en række iagttagere give deres vurdering af folketingsvalget 2015.


 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lars Nielsen
Public affairs-direktør, PrimeTime Kommunikation

Hvad ser du som valgets største overraskelse?
”Den største overraskelse var, at både Alternativet og Dansk Folkeparti fik en så markant fremgang. På afstand kan jeg se, at de to partier sammen med Liberal Alliance repræsenterer nogle nye tendenser blandt vælgerne, som alle bør være enormt opmærksomme på. Vi har opdaget Udkantsdanmark som et tema, og vi kan se værdipolitikken spille en rolle igen. De etablerede partier bør være opmærksomme på, at der var nogle temaer, som de havde undervurderet betydningen af hos vælgerne.”

Hvorfor endte Dansk Folkeparti som største parti i blå blok?
”Dansk Folkeparti repræsenterer en del af befolkningen, som abonnerer på nogle holdninger, der simpelthen har en større gennemslagskraft og opbakning i befolkningen. De har mobiliseret flere vælgere. Det er ikke kun i kraft af deres egne evner, men også fordi der er nogle temaer i befolkningen, som har bredt sig og nu får betydning politisk. Debatten om Udkantsdanmark har betydet noget, og det giver også en sympati i byerne. Det er ikke længere kun vælgere på landet, der har den holdning. Også folk i byen mener, der er noget om snakken.”

Hvad var valgkampens nye tendenser?
”Selve kampagneformen var anderledes denne gang. Sociale medier og data spillede en meget større rolle. Måden med at målrette sin politik mod mindre målgrupper, end vi har set før, slog helt tydeligt igennem i denne valgkamp. Data er kommet for at blive, og det får meget større betydning. I England var det meget afgørende for valget, og sådan bliver det også herhjemme på sigt. Nu har partierne lært, hvad der var godt og dårligt, og næste gang køber de mere for at blive mere effektive.”


 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jakob Linaa Jensen
Forskningschef i sociale medier, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Hvad var valgkampens nye tendenser?
”De store partier brugte social media-markedsføring på en hidtil uset måde. Det var lærdommen fra Obama: De brugte såkaldt targeted marketing til at ramme deres målgrupper. Det gjorde de meget dygtigt og segmenteret på demografi og andre faktorer. Partierne satsede også meget på at få mange følgere til deres spidskandidater. Sociale medier er blevet vigtigere og vigtigere, siden vi begyndte at forske i det i 2007. Sociale medier spillede en meget stor rolle i valgkampen. De fik en utrolig stor dækning i andre medier, og generelt bidrog sociale medier i større omfang end tidligere til at sætte dagsordenen. Men de gjorde det i tilknytning til for eksempel tv-programmer.”

Vil valget sætte varige spor?
"Jeg tror, vi også i kommende valgkampe vil se meget målrettet markedsføring. Vi ved ikke, hvor godt det virker, men det har selvfølgelig en effekt. Spørgsmålet er så, om den er pengene værd. Men partierne har ikke råd til at lade være. Forstået på den måde at når de andre gør det, er alle nødt til at gøre det. På sociale medier kan du vinde noget, men du kan tabe helt utroligt meget mere, hvis du ikke passer på.”

Hvordan skilte dette valg sig ud fra andre folketingsvalg?
”Efter danske forhold var det en meget beskidt valgkamp. Fra starten forsøgte Socialdemokraterne et karaktermord på Lars Løkke, som de havde arbejdet på i et år op til valgkampen. Det har de delvist lært af Venstre, som tidligere forsøgte det samme på Helle Thorning. Måden, de store partier kører på hinandens kandidater, er nogle gange hinsides politisk begrundelse. Det er rendyrket magtkamp. Vi ser, at valgkampene bliver mere og mere amerikaniserede.”


 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gitte Seeberg
CEO for Verdensnaturfonden, WWF, tidligere medlem af Folketinget

Hvordan skilte dette valg sig ud fra andre folketingsvalg?
”Partierne gik ind i en valgkamp, hvor de ikke havde ret mange valgløfter. Venstre havde et løfte, nemlig håndværkerfradraget, og det er også blevet gennemført. Jeg tror, politikerne er blevet rigtig bange for både mediedomstolen og folkedomstolen. Derfor kommer de ikke ud med løfter, som de risikerer at skulle løbe fra, fordi der ikke er flertal for dem. Derfor bliver emnerne i valgkampen ikke så konkrete, som dengang vi havde Fogh og kontraktpolitik.”

Hvad ser du som valgets største overraskelse?
”Alternativets valgsejr havde jeg ikke set komme. Det minder lidt om min tid med Ny Alliance. Vi havde også momentum i befolkningen, men vi var ikke dygtige nok til at gribe det. Men det var Alternativet, og de har sat nogle andre ting på dagsordenen, end hvad de ”gamle” partier havde fokus på. Uffe Elbæk har på mange måder overrasket os alle sammen med sin enorme professionalisme. Jeg tror på, at Alternativet har en fremtid foran sig. Han har formået at få skabt et hold af rigtig stærke folk, så jeg tror også på, han vil være der ved næste valg. Det gør han også selv, og det er godt.”

Vil valget sætte varige spor?
”Man skal ikke undervurdere betydningen af, at det blev en ren V-regering. Måske er det også en model, Socialdemokraterne burde kigge på, når man tænker på alt det bøvl, der har været mellem dem og Radikale og SF. Måske kunne en S-ledet regering få et nemmere liv end det, Helle Thorning har haft sammen med de Radikale. Der sidder nok nogle og skeler til, hvordan det går med Lars Løkke og hans forskellige flertal. Meget tyder på, at han er i stand til at manøvrere, som billedet ser ud nu.” 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lars Olsen
Samfundsforsker, foredragsholder og forfatter

Hvordan adskilte dette valg sig fra andre folketingsvalg?
”Langt over en tredjedel af vælgerne stemte på partier, der lægger afstand til det etablerede politiske system – Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet. Jeg tror, at vælgernes kritik handler om to ting. Det ene er følelsen af, at Christiansborg er blevet en boble, der lever sit eget liv styret af taktik og spindoktorer. Det er en protest imod en politisk kultur, hvor man er træt af kortsigtede økonomiske overvejelser og savner visioner. Det andet er det, man kalder reformskepsis. På Christiansborg er reformer et plusord, og man konkurrerer nærmest om, hvem der har lavet flest reformer. Men når folk bliver spurgt i undersøgelser, om reformerne giver bedre velfærd på sigt, så kan man se, at omkring halvdelen af befolkningen er skeptiske overfor reformkursen.”

Vil valget sætte varige spor?
”Det kommer meget an på, hvordan det bliver fortolket. Jeg synes, at det er beklageligt, at de etablerede politikere, med Socialdemokraterne og Venstre i spidsen, bare kører videre og siger, nu er det blevet hverdag igen. Man fornemmer ikke, at der er en vilje til at tage vælgerne alvorligt på det her punkt og til at reflektere over, hvad det egentlig var, der fremkaldte valgresultatet.”

Hvad er din forklaring på Dansk Folkepartis store fremgang?
”Det er et udtryk for en protest imod de etablerede partier. Men jeg tror også, at det betyder meget, at Dansk Folkeparti har markeret sig som nogen, der vil prioritere velfærden – også økonomisk. Derudover betød det meget, at de var med til rejse diskussionen om den geografiske skævhed i Danmark.”


 

 

 

 

 

 

 

 

 

Uffe Elbæk
Folketingsmedlem og partileder, Alternativet

Hvad er din forklaring på Alternativets succes?
”Det var to års meget detaljeret planlægning og græsrodsarbejde, der kulminerede med en valgkamp, hvor vi fik skabt opmærksomhed omkring det, vi står for. Det resulterede i, at der var rigtig mange mennesker, der for første gang i deres liv flyttede deres kryds fra det parti, de måske har stemt på i 30 år, til os, som de ikke havde nogen rigtige erfaringer med. Det var også et udtryk for rigtig meget mod og risikovillighed blandt vælgerne, at de turde sætte krydset ved os.”

Hvad var valgkampens nye tendenser?
”Det overraskede mig, at der var et fravær af at tale om større udfordringer som klima. Ingen af de to store tv-stationer, TV2 og DR, havde valgt, at vi skulle snakke om klima i partilederdebatterne. Det overrasker mig, at to public service-kanaler ikke har et større udsyn. På et tidspunkt rammer klimaet også os som et dagligdagsproblem.”

Hvad er din forklaring på Dansk Folkepartis store fremgang?
”De kom med politiske løsninger, der gav mening for de folk, der stemte på dem. Det skal de have ros for. Jeg er hamrende uenig, og jeg synes heller ikke, at de løsninger, de kommer med, er de rigtige. Jeg tror, noget af det skyldes, at deres vælgere føler, at de er på øjenhøjde med dem. Vi andre kan blive inspireret til også at være til stede. Derfor tager vi på en tur ud i landet. Ikke for at løbe i hælene af Dansk Folkeparti, men fordi vi synes, det er ærgerligt, at det kun er deres løsningsforslag, folk har hørt. Og det er da indirekte inspireret af det, der skete ved valget.”

 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

Christine Cordsen
Politisk analytiker, Jyllands-Posten

Hvad ser du som valgets største overraskelse?
”Det var, at Alternativet kom ind med den styrke, de gjorde. Jeg tror, der var mange af os, som havde forudset, at de ville have svært ved overhovedet at komme op over spærregrænsen. Og så kom de ind og fik ni mandater.”

Hvad er din forklaring på Alternativets succes?
”Jeg tror, at der har været en basis for at tale politik på en anden måde og tale imod den politiske debatkultur, som har udviklet sig, hvor man er meget hårde. Det var en meget hård kamp mellem Thorning og Løkke. Og så tror jeg også, at de rammer en tidsånd med alle de ting, de har været dygtige til at slå sig op på.”

Hvad var valgkampens nye tendenser?
”Det var ganske særligt denne her gang, at man var forsigtig med at love noget. På grund af den løftebrudsdebat, der var i hele sidste valgperiode, så var valgløftet en noget udskældt størrelse i den her valgkamp, og alle var meget forsigtige med, hvad de lovede, og hvordan de lovede det. Det var anderledes end andre valgkampe.”

Vil valget sætte varige spor?
”Det er altid rigtig farligt at spå om politik, men jeg synes, at man ser en tendens til, at de gamle magtpartier føler hinanden lidt på tænderne i forhold til at etablere lidt tættere samarbejde. Jeg kunne godt forstille mig, at den sivning, der har været fra de gamle magtpartier, gør, at de tænker meget over, hvordan de skal håndtere det i fremtiden, og om der er nogen ting, hvor de kan arbejde tættere sammen. Der er et perspektiv i, at hvis det her fortsatte, så kunne vi ende med, at der ikke var nogen, der gad at være i regering.”

,

Forrige artikel Kristian Jensen vil sætte liberale fingeraftryk i verden Kristian Jensen vil sætte liberale fingeraftryk i verden Næste artikel Rejsen til Ringkøbing Rejsen til Ringkøbing
Redaktørens skrivebord

Redaktørens skrivebord

OKTOBER: Hver måned fortæller Altinget: magasins redaktør, Esben Schjørring, hvad der ligger på hans skrivebord. Både det fysisk konkrete og på hans laptop. Hvilke bøger, artikler, podcasts, foredrag og debatter fra den store verden han har mellem hænderne, i ørene eller foran øjnene lige nu.

Fremtidsforsker: AI kommer til at håndtere dit helbreds algoritmer

Fremtidsforsker: AI kommer til at håndtere dit helbreds algoritmer

KOMMENTAR: Hvor længe går der, inden du har en AI-diæt og apps på din telefon, der gør, at du kender diagnosen før din læge? Og hvad betyder det i et samfund, hvor det offentlige sundhedsvæsen er en hjørnesten i velfærdsstaten, spørger Louise Opprud Jakobsen.