DF's ungdom på politisk roadtrip: Der er blevet længere mellem buhråbene

REPORTAGE: Mød den nye generation af DF'ere. Her bliver både diskuteret MC Einar og Fukuyama, mens påklædningen rangerer fra charmeklud til kasket. Og trods nye tider med langt færre tilråb holder de stadig fast i rødternede duge og flæskesvær.

"Tonen på Borgen har aldrig været så hård, som den er nu. Jeg tror, at det har noget at gøre med manglen på smøger og øl," siger Mikkel. 
"Tonen på Borgen har aldrig været så hård, som den er nu. Jeg tror, at det har noget at gøre med manglen på smøger og øl," siger Mikkel. Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Freja SøgaardArthur Cammelbeeck

”Arh, det er dem, der vil have Ali ud af landet,” siger skoleeleven højt, da han vender papiret med et påtrykt dannebrog i hånden.

Ingen af drengene fra Dansk Folkepartis Ungdom reagerer på det. De har taget opstilling på fortovet foran teknisk skole i Roskilde omringet af roll-up-bannere med Holger Danske, bolsjer med DF-logo og flyers, der spørger, ”Hvad er vores generations største udfordring?”. 

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, er sammen med to andre DF'ere mødt op fra morgenstunden for at støtte drengenes skolestartskampagne, og det er ham, der holder den store bolsjepose.

”Godmorgen! Søvnen ud af øjnene, hav en god dag,” siger han og sender de studerende videre på dagens færd. 

”Nå, de herrer, skal de have en flyver med?” spørger en af drengene fra DFU og stikker en flyer ud i luften mod to lettere sammensunkne unge fyre, der vifter ”nej tak” som svar.

En studerende kommer hen og trykker Thulesen Dahls hånd. Han fortæller, at han har stemt på Dansk Folkeparti ved de sidste tre valg.

DFU'erne har døbt bilen Thyra efter Thyra Danebod, Gorm den gamles kone, der tog initiativ til at bygge Dannevirke, fordi autocamperen også er en ”stor, fed fæstning”, forklarer Mikkel.
Foto: Arthur J. Cammelbeeck

I tre dage har DFU’erne kørt rundt i en stor autocamper. Starten var Helsingør, målet er Skagen. Undervejs stopper de ved gymnasier, handelsskoler og tekniske skoler i hele landet, deler flyers ud i ungdomsboliger, og aftnerne sluttes ofte af med en politisk debat. Det er en del af DFU’s skolestartskampagne, hvor de kickstarter den politiske sæson, gør eleverne opmærksomme på DFU og håber på at få de unge til at tage stilling til politik.

For mens Dansk Folkeparti har stor succes hos befolkningen generelt, halter det med populariteten hos de unge. Ifølge en analyse, som Kasper Møller Hansen har lavet for Altinget, ville kun 5,9 procent af de 18 til 24-årige stemme på Dansk Folkeparti, mens det gælder 29 procent af danskere over 70 år. 

I nogle byer bliver trætte DFU’ere sat af autocamperen, mens nye står på i andre, og i Roskilde er jeg stået på for Altinget. Jeg skal følge karavanen en hel dag for at få et indblik i, hvordan det er at være ungdomsmedlem i et parti, hvis kernevælgere er 60 plus.

Politisk roadtrip
Christian Bülow skal som en af de eneste være med i alle 14 dage. Han er tovholder for turen og har en dyb, autoritær stemme, der gør det svært at tro, at han kun er 19 år og netop blevet student.

Det er et karaktertræk, der går igen blandt de fire drenge, der udover Christian tæller Mathias Stockfleth på 18, Mikkel Søtbæk på 23 og Chris Bjerknæs på 28 år. At de virker ældre, end de er.
Fra Chris, der når han snakker om at stå på mål for sine holdninger, virker som en, der for længst har fundet ro i uenighederne, til Mikkel, der både kan tituleres teologistuderende, gårdejer, ægtemand, far og biavler.

 "Jeg tror, drengene får mere kampgejst, når de møder modgang. Det er også sådan, partiet er: Vi får mere lyst til at kæmpe," siger DF-formand Kristian Thulesen Dahl.
Foto: Arthur J. Cammelbeeck

Da de spørger mig, om jeg er gift og har børn, kigger de allesammen på mig, som om det er et reelt spørgsmål, de stiller. Noget, jeg med mine 21 år ser som utopisk. Men spørgsmålet er oprigtigt.

Trods megen alvorssnak om for eksempel racistiske ekstremister og politiske tænkere bliver mange andre af drengenes kommentarer fulgt op af en latter helt nede fra maven. De siger, at man ikke skal tage alt, hvad de siger seriøst. DF er egentlig et meget humoristisk parti, men flere misforstår humoren, mener de.

Indvandring er det største problem
Men hvorfor vælger fire unge mænd at være aktive for et parti, der er mest kendt for en stram udlændingepolitik, traditionelle værdier, og som appellerer mest til den ældre del af befolkningen?

For Chris var det især partiets prioritering af uddannelserne, der trak.

"Dengang jeg meldte mig ind, gik DF meget ind for at bevare 10. klasserne. Desuden er deres fokus på erhvervsuddannelserne bærende for mig. Jeg er selv uddannet på en erhvervsskole," siger han.

For både Mikkel og Christian var det flygtninge- og indvandrerpolitikken, der fik dem til at melde sig ind. Christian fortæller, at Dansk Folkepartis kombination af retspolitik og flygtninge- og indvandrerpolitik var udslagsgivende for ham.

"Det var kampen for et mere retfærdigt, sikkert og trygt Danmark," siger han. 

Fukuyama og biavlerpræster
Trods deres fælles orientering mod Dansk Folkeparti er holdningerne i campereren meget forskellige. Undervejs på turen bliver sætningen ”mener du virkelig det?” ofte brugt af drengene indbyrdes. Med forskelligt tryk på stavelserne, alt efter om spørgsmålet bunder i overraskelse, forargelse eller oprigtigt nysgerrighed.

”Jeg abonnerer mere på Huntingtons teori. Er du mere Fukuyama?” siger Christian til Mikkel, der ryster på hovedet og begiver sig ud i en længere forklaring henvendt til mig om, hvad de forskellige politiske teorier indeholder, og hvor de stammer fra.

Jeg spøger, om alle DFU’ere kan tale med i den slags forholdsvis fagtunge termer. De forklarer, at Dansk Folkepartis Ungdom indeholder mange forskellige typer mennesker og kalder sig selv en ”minoritet blandt minoriteterne”, fordi de holder af at diskutere politik på et lidt tungere plan.

”Selvom vi ikke er det største ungdomsparti, er vi nok det bredeste. Fra klejnsmedlærlingen på Lolland til biavlerpræsten,” siger Mikkel.

I går havde autocamperen problemer med højden ved et parkeringhus på 2,20 meter. "Det var, ligesom hvis den fede dreng i klassen kiggede på skolens gallapige. Det gik bare ikke," sammenligner Mikkel.
Foto: Arthur J. Cammelbeeck

Chris fortæller, at han egentlig startede ud hos Socialdemokratisk Ungdom i sine meget tidlige teenageår. Dengang var han med til at lave kampagner mod Pia Kjærsgaard og havde dreadlocks og t-shirts med påtryk som "Ryd regeringen" og "Bevar Christiania". Nu er det omvendt, fortæller han. Bevar regeringen, og ryd Christiania.

Jeg spørger hvad, der fik ham til at skifte parti, og svaret kommer prompte.

”Muhammedkrisen,” siger han og fortæller, at den medfølgende debat om ytringsfrihed ændrede det for ham.

”Jeg synes også, at tegningerne var grimme, men de skulle have lov til at være der,” siger han.

Han fortæller, at han derefter tog en masse kandidattest for at finde et parti, der stemte mere overens med hans holdninger. Svaret på skærmen overraskede ham, da det viste Dansk Folkeparti, og selvom han lige skulle synke svaret, bestilte han en masse af deres materiale for at læse mere.

Derefter meldte han sig ind i partiet og ”sprang ud som DF’er”.

"Vi havde også DF-jakker, men dem gad vi ikke have på. Egentlig heller ikke kasketterne. Der er jo nogle herrer, der er sarte med deres hår," siger Chris og hentyder til Christian og Mikkel.
Foto: Arthur J. Cammelbeeck

At springe ud som DF’er er også en beskrivelse, Christian bruger om sin egen indgang i partiet.

”Jeg kunne godt frygte og tro, at der var nogen, der ikke ville have noget med mig at gøre, når jeg meldte mig ind i DF. Det har jeg ikke oplevet. Nogle af mine venner var sådan ’nå okay’, og jeg skulle lige bryde nogle fordomme i starten. Men alle har accepteret det. Det er jeg glad for,” siger Christian.

Statsministre og jeans
Næste destination er et gymnasium i Ringsted.

Da autocamperen lidt humpende sætter i gang fra skolens parkeringsplads, fortæller Mathias, at turen gør meget for det indbyrdes fællesskab.

”Jeg vil lige sige, at fællesskabet var ret presset i går, fordi Mathias snorkede ret meget,” bryder Chris ind.  

De andre griner bekræftende.  

"Folk glemmer, at fordi jeg har nogle bestemte holdninger, er jeg jo ikke en bestemt type person," siger Christian.
Foto: Arthur J. Cammelbeeck

En anden ting, der splitter gruppen, er, hvilken musik de skal høre. Her står kampen især mellem MC Einar og Den Gale Pose eller salmer og klassisk.

Drengene er klædt på den måde, bedsteforældre ville bifalde som ”ordentligt”. Skjorte eller polo, blazer med dannebrog som reversnål, charmeklud og seler. Christian forklarer, at de har en uofficiel dresscode, når de er ude. Deres blå DF-kasketter virker malplacerede i den kontekst.

Drengene diskuterer betydningen af påklædning lidt frem og tilbage, da Mikkel proklamerer:

”En statsminister skal ikke gå i jeans!”

Kristian Thulesen Dahl havde da jeans på i dag?

”Han er jo heller ikke statsminister endnu. Hvis han bliver det, skal jeg nok skrive en mail til ham,” siger Mikkel.

En del af demokratiet
Mikkel parkerer foran Midtsjællands Gymnasium, og Chris og Mathias hiver klapstole, bannere og bolsjer ud af bagagerummet.  

Chris fortæller, at de i går ankom til en skole, hvor en pedel og lærer reagerede så voldsomt på dem, at Chris rystede bagefter. Ifølge Chris måtte de ikke komme ind på skolen, så de stod uden for matriklen. Alligevel kom en pedel og lærer løbende og sagde, at de ikke måtte snakke med deres elever. Herefter hentede pedellen en græsslåmaskine for at overdøve DFU'ernes snak, i tilfælde af at de ville tale med en forbipasserende elev.

”Vi flyttede os, og reagerede meget stille og roligt. Hvis jeg havde reageret på samme måde som pedellen, er jeg næsten bange for, at han ville have slået mig,” siger Chris.

Per Nørhave diskuterer udlændingepolitik med gymnasieelever.
Foto: Arthur J. Cammelbeeck

I Ringsted må de godt stå inde på skolen, og et klapbord med den karakteristiske rød-hvid-ternede dug bliver stillet op i hjørnet af kantinen. I starten er eleverne lidt forsigtige, men hurtigt samles små flokke om bordet.

DFU’erne spørger flokken: ”Hvad er vores generations største udfordring?”, og svarer selv, at det er flygtninge- og indvandrerkrisen.

En fyr spørger Mikkel, hvornår man efter hans mening er indvandrer, og flere andre elever fortæller om deres personlige historier. ”Min far kom hertil som gæstearbejder,” siger en dreng. ”Jeg er født i landet, men har ikke statsborgerskab,” siger en anden.

Jeg spørger 17-årige Navid Majdi, hvad han synes om, at DFU besøger skolen:

”Det kan godt være, at jeg er meget uenig med deres politik. Men det er det fantastiske ved det her samfund, at der kan være en diskussion. Det er okay, de er her, når debatten foregår på en ordentlig måde,” siger han.

Hvorfor gik du hen for at snakke med dem?

”Jeg ville se, hvor gode deres argumenter var. Og hvad de havde at sige. Det er en del af demokratiet.”

En pige tager folderen og peger på sin mørkhårede veninde: ”Se, det er dig, der er et problem,” siger hun ironisk. En dreng tager alle bolsjerne fra én af skålene og går grinende væk.Reaktionerne på DFU’erne er meget forskellige. Nogle stiller oprigtigt interesserede spørgsmål, men det er tydeligt, at ikke alle tager partiet lige alvorligt.

Ringsteds viceborgmester, Per Nørhave (DF), er mødt op for at støtte drengene.

En gruppe elever samler sig om ham, og de er ikke enige i DF’s udlændingepolitik. En pige tager blidt fat om sin venindes håndled for at berolige hende, da snakken falder på, om tørklæder er kvindeundertrykkende. Flere gestikulerer og løfter armene i vejret, og bekymringsrynker folder sig i panden. Ordene udtales skarpt, og læberne former ordene med stor tydelighed.

Lærerne træder ind i flokken og genner eleverne til time.

En af arbejdsopgaverne på turen er at dele flyers ud i ungdomsboligernes postkasser.
Foto: Arthur J. Cammelbeeck

Gudsfrygt styrker riget
Vi skal videre mod sidste stop på dagens program.

”Kør for fanden,” siger Christian.

”Hvis der er en, jeg aldrig vil køre for, så er det fanden,” siger Mikkel, der er teologistuderende, og smiler.

Det minder ham om Kong Christian 4.s valgmotto.

”Regna firmat pietas, Gudsfrygt styrker riget,” siger Christian.

Vi taler om racisme, ytringsfrihed og tonen i debatten. DFU'erne synes, at retorikken nogle gange bliver lidt for hård.

Hvornår synes I, at tonen bliver for barsk?

”For eksempel da Danskernes Parti var meget aktivt, sagde de nogle ting, hvor jeg tænkte, ’nu stopper det’,” siger Mikkel.

”Jeg synes, at Stram Kurs er barsk. Men det er hele deres måde at håndtere det på,” siger Mathias med henvisning til det nye danske parti, som blev stiftet sidste år. Det ønsker totalt forbud mod islam i Danmark, og partiets formand har blandt andet sagt, at den gennemsnitlige IQ i afrikanske lande er lavere end herhjemme.

”Der er to ting, der skal udskammes i debatten. Det ene er voldstrusler. Det er ulovligt, og det skal straffes. Det er ikke acceptabelt. Det andet er decideret racisme – at nogen menneskeracer har en større menneskelig værdi end andre. Det er ulækkert, og det er forkert,” siger Mikkel.

”Men det er også vigtigt, at de syge holdninger bliver mødt i debatten med ordentlige argumenter, og at man tager diskussionen. Ellers ender du med, at du har sådan nogle som Hizb ut-Tahrir, der er ekstremt fundamentalistiske, men der er ikke nogen, der gider snakke med dem,” siger Christian.

Når man bor i en autocamper, må barberingen inden aftenens debat foregå på kongrescenterets toilet.
Foto: Arthur J. Cammelbeeck

Hvad er syge holdninger?

”Reelle racistiske holdninger. Det er usmageligt, og noget jeg på ingen måde står inde for. Men de skal mødes med gode argumenter,” siger Christian.

”Og hvis der er et punkt, der virkelig skal udskammes i debatten, så er det dansk hiphop,” siger Mikkel og kigger på Chris.

Diskussionen falder endnu en gang tilbage på musik, og Chris sætter demonstrativt ”Definitionen af en stodder” med Den Gale Pose på.

”Hil dig frelser og forsoner,” synger Mikkel som svar, og Mathias stemmer i. 

Til sidst bliver de enige om sangen ”Der er noget galt i Danmark” af John Mogensen, og ved omkvædet kan ingen af drengene lade være med at synge med.

Den største udfordring
Dagens sidste stop er Ringsted Kongrescenter, hvor DFU står for en ungdomspolitisk debat. Vi møder aftenens debattører fra DFU, Radikal Ungdom og Konservativ Ungdom. Ikke mange tilhørere er mødt fysisk op, men flere følger med på en livestream via Facebook.  

”Vores generations største udfordring er Dansk Folkeparti,” siger RU’eren, og så er tonen lagt for den næste halvanden time.

Debatten kommer omkring Putin, ghettoer, indvandrerkrisen, Nordstream, kriminalitet og Vestens styrke.

Udover de politiske budskaber og debatter, synes drengene, at kammeratskabet er det bedste ved turen.
Foto: Arthur J. Cammelbeeck

Ungdomspolitikerne og tilhørerne nikker, ryster på hovedet, taler gennem sammenklemte læber og med brede smil. Og næstformanden for Radikal Ungdom taler så højt i mikrofonen, da det handler om ansvarsplacering af Danmarks integrationsproblemer, at pigen på første række kaster hovedet tilbage, som blev hun ramt af en lydbølge.

Trods krigsstemningen, er der ingen fjendtlighed at spore i det sekund, debatten stopper, og de deltagende får vin og en pose flæskesvær som tak.

”Du var ualmindelig skarp i dag,” siger Chris til næstformanden for Radikal Ungdom.

”Du er vores generations værste fjende,” svarer han og griner.

"Der er nogle, der går til svømning. Vi går til elitepolitik. Det er hjerteblod for os," siger Christian.
Foto: Arthur J. Cammelbeeck

Tidligere fik vi hele tiden hadråb
Selv om dagen har budt på heftige diskussioner med sjællandske teenagere, som er uenige med DFU'erne i synet på indvandring, er mange elever gået åbent og nysgerrigt ind i debatterne med drengene med seler og charmeklud.

Chris fortæller godt nok, at de i går var på et gymnasium, hvor der blev kastet vand og spyttet på DFU’s landsnæstformand. Men alt i alt er der sket meget med danskernes holdning til Dansk Folkeparti gennem årene. Det mærker DFU efterhånden også.

”Da jeg for fem år siden startede i DFU, kunne vi ikke komme ud på skoler uden at blive buhet af. Vi fik hele tiden hadråb og tilnærmelser. Det var virkelig skrækkeligt. Nu er det blevet markant nemmere og bedre. Det er blevet mere acceptabelt i samfundet,” siger Christian.

Derfor håber han også, at deres roadtrip rundt i landet vil give nogle enkelte nye indmeldelser i et af Danmarks mindste ungdomspartier.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00