DSB-konflikt handler om hele jernbanens fremtid

BAGGRUND: DSB’s ledelse og ansatte kæmper en indædt kamp om nye overenskomster. Men balladen handler om langt mere end antallet af tillidsfolk. Det er en central brik i et større politisk spil om DSB’s fremtid.

S-togstationer i hele hovedstaden stod på den anden ende, da lokoførere mandag gik til fagligt møde i stedet for på arbejde.
S-togstationer i hele hovedstaden stod på den anden ende, da lokoførere mandag gik til fagligt møde i stedet for på arbejde.Foto: Uffe Weng/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Tusindvis af pendlere og andre togrejsende måtte mandag morgen spejde længe og ofte også forgæves efter hovedstadens karakteristiske røde S-tog.

Denne gang skyldtes det imidlertid hverken løvfald eller tekniske problemer med signalsystemerne. Årsagen var et lidt sjældnere, men dog tilbagevendende fænomen på de danske jernbaner: arbejdsnedlæggelse.

Siden DSB’s ledelse for godt et år siden fra den ene dag til den anden meldte den statslige virksomhed ind i DI og dermed ud af det offentlige forhandlingssystem, har konflikten mellem chefer og menige ansatte bølget frem og tilbage.

Indlemmelsen i DI førte til en sag ved Arbejdsretten, som sidst i september faldt ud til DSB's fordel. Siden da har parterne forsøgt at forhandle rammerne for de nye private overenskomster på plads. Uden held.

Og i denne uge blev uoverensstemmelserne pludselig meget konkrete, da hovedstadens lokoførere valgte at gå til fagligt møde i stedet for på arbejde. Anstødsstenen var først og fremmest et krav fra DSB om at reducere antallet af tillidsvalgte fra 99 til 29.

Fra monopol til markedsdrift
Men balladen i DSB handler om meget andet og mere end blot nye overenskomster og tillidsrepræsentanternes indflydelse. Det er ikke kun en klassisk faglig kamp på en enkeltstående arbejdsplads, men også en brik i et langt større spil om DSB's fremtidige rolle på de danske jernbaner.

Der er sket meget, siden DSB som egenrådig état i de tidlige 1990’ere udover togdrift også drev både færgeselskab, busselskab og et egentligt rejsebureau.

DSB er udskilt til en selvstændig statslig virksomhed med en bestyrelse, der aktuelt er udpeget af primært borgerlige transportministre. Og der er kommet mere konkurrence om togdriften, efter Arriva i 2003 begyndte at køre tog i Midt- og Vestjylland og nu snart måske* også på Sydfyn.

Den nuværende VLAK-regering har det som en klar ambition at give andre aktører end DSB adgang til at køre tog på de danske jernbaner. Ikke mindst gennem en ”markant udvidelse” af brugen af udbud, som det hedder i regeringsgrundlaget.

0:000:00