Fremtidsforsker: Robotter patruljerer, leverer og laver kaffe i San Francisco

Af Louise Opprud Jakobsen
Foredragsholder, forfatter, ejer af New Ways of Working og del af tænketanken DareDisrupt

For et par uger siden var jeg i San Francisco på researchtur og for helt specifikt at se på brugen af VUI, voice user interface, som også går under navnet Zero UI (for “intet interface”) − som handler om, hvordan vi kommunikerer med vores stemmer til computere, højtalere, telefoner, ure, biler og legetøj.

Hvordan vil det nye computerparadigme, der er spået en stor fremtid (blandt andet fordi det er den teknologi, vi har taget hurtigst til os nogensinde) ændre, hvordan vi interagerer med internettet?

Og hvad vil det betyde for måden, vi køber og forbruger på?

Og hvad betyder det for virksomhederne på den anden side af bordet, der panisk nysgerrigt lige nu forsøger at finde ud af, om deres produkter falder i kategorien, hvor man har behov for tilpas lidt information til, at forbrugerne bare køber det via den smarte højtaler i stuen i en interfaceløs shoppingoplevelse?

Robotter og kunstig intelligens, store som små, er på vej ind i vores liv – og nu skal du lige hilse på nogle af dem, jeg tog robo-selfies med i sidste uge.

Der gik jeg altså rundt og stødte ind i den ene og anden robot tilfældigt på gaden, med en uafklarethed om, hvorvidt det var godt eller skidt.

Louise Opprud Jakobsen
Foredragsholder, forfatter og ejer af New Ways of Thinking

Først, sig pænt goddag til politirobotten fra Nightscope. Den patruljerer troligt i byens områder for at sikre ro og fred – og skal afskrække kriminelle fra at lave ballade.

Den kører selv rundt i området og holder øje med mistænkeligheder og sender livefeed til en central, hvor ansatte følger med i dokumentationen.

Med dens cirka 150 kilo og godt 1,5 meter er det en pænt stor R2D2, man nu kan finde på gaden – i områder i stedet for betjente, hvor der ikke er råd eller mulighed. Og forsøger man at give den en krammer, lyder det "move away from the robot, move away from the robot, move …"

Så er der en sød vovse: nemlig den sekshjulede leverancerobot fra Starship Technologies, virksomheden, som Skype-founder Janus Friis har startet med en mission om at bygge et netværk af robotter, der hvor som helst kan levere hvad som helst til dig.

Og de er godt i gang. Der er mere end 100.000 leverancer i hus, og den rullende Fido kan både hente mad på lokale restauranter, komme med dine dagligvarer og sørge for småindkøb til dig.

Da jeg spurgte hundelufteren (en testpilot, der gik og lavede nogle forsøg med robotten), om ikke han kunne åbne den, viste der sig et større rum i robotten, hvor den ene halvdel kunne agere kølerum og det andet opbevaring.

Glæd dig til, mælken ankommer med hjulspin på fortrappen, præcis når du ønsker det.

Spankulerende på gaden i San Francisco mødte jeg en kafferobot fra CafeX, som stod og lavede kaffe til koffeinsmægtende byboere.

Man bestiller, betaler, og så laver robotarmen noget, der nok ikke helt kan sammenlignes med baristakaffe, men dog alligevel lignede en meget hæderlig kop.

Venter man lidt, til køen er tom, så danser og underholder robotten dem, der måtte kigge på, imens den venter på en ny ordre.

Der gik jeg altså rundt og stødte ind i den ene og anden robot tilfældigt på gaden, med en uafklarethed om, hvorvidt det var godt eller skidt.

Er det godt med politirobotter, der holder byen sikker? Eller er vi i gang med at skabe et personløst digitalt overvågningssamfund?

Er det godt med leverancerobotter, så vi ikke selv behøver købe de kedelige dagligvarer? Eller bliver der pludselig et mylder af kommercielle robotter, der suser rundt på fortovene?

Er det godt, at morgenkaffen kommer hurtigere på gadehjørnet? Eller er der risiko for, at vi mister en dyd: at et menneske tager sig tid til at lave noget til et andet menneske, som for eksempel en god kop kaffe at starte dagen på?

Spørgsmålene er mange som med alt i digitaliseringen. Både de og robotterne er dog kommet for at blive.